FemaleDenmarkMember since 14 Jul 12Last online 1 weeks ago

“There is a crack in everything. That's how the light gets in.”
― Leonard Cohen,

“Mockingbirds don’t do one thing but make music for us to enjoy. They don’t eat up people’s gardens, don’t nest in corncribs, they don’t do one thing but sing their hearts out for us. That’s why it’s a sin to kill a mockingbird.” ― Harper Lee, To Kill a Mockingbird

  • Natten
    Natten
    13
    1153
    32
    by Tohpi
  • Kom, du ska' da med op i baren
    Kom, du ska' da...
    16
    908
    16
    by Tohpi
  • Kære julemand
    Kære julemand
    15
    599
    17
    by Tohpi
  • Måske
    Måske
    10
    966
    5
    by Tohpi
  • Tohpi
    4 months agoReply
    Wow! Det er altså ret godt det der! Jeg glæder mig til at læse videre :)
    Vi var eufori
    Vi var eufori
    8
    436
    3
    Jakobe sover ikke om natten. Hun har ikke set sin far i syv år. Emil har ikke glemt hende. Det burde han måske. Det er den tid hvor valg må træffes, selv hvis der ikke findes noget at gøre, der vil føles...
    Cecilie Reckendorff
    Mange tak! Håber du hænger ved. <3
  • Tohpi
    5 months agoReply
    1 Like
    Skal jeg være ærlig, forstår jeg ikke helt pointerne med Haiku, måske noget med at fortælle en masse på meget få ord, og så noget med nogle stavelser. Hvis det er det, der er formålet, synes jeg at du har lavet et rigtigt fint Haiku-digt.
    Eller sagt på en anden måde:

    Hvad er pointen?
    Jeg forstår ikke haiku,
    Men digtet er godt.

    ;)

    Dog ville jeg overveje om ikke du burde sætte ratingen til gul, da der altså er nogle ret unge børn herinde :)
    Hun spreder benene
    Hun spreder benene
    1
    118
    9
    Govertz
    5 months ago
    @[Tohpi] :)
    Tak for din respons.

    Haiku mener jeg er japansk eller kinesisk.
    Som du skriver drejer det sig om at fortælle en "bred" historie med få ord (stavelser)

    Læseren skal selv tolke bredere..

    Jeg forstår det sgu heller ikke helt, men det er sjovt at lege med ;)


    Er glad for, at du trods din forståelige forundring, kan lide det..


    Du har nok ret i at det burde være i gult - prøver at ændre det :)
    Tohpi
    5 months ago
    Det var da så lidt :)
  • Tohpi

    mumbled "Så dukkede der lige en pakke op fra National Museet!"

    5 months agoReply
    2 Likes

    Hej med jer,
    Jeg har været ret inaktiv på det sidste, men nu dukkede der en lille pakke op i min postkasse for et par dage siden. Jeg har tjekket postkassen dagligt siden april, og kunne næsten ikke vente til jeg kom op i lejligheden med at åbne konvolutten.
    Som I måske kan se på billedet, indeholdt konvolutten bogen, der blev udgivet i forbindelse med "Skriv dig gennem historien" og det var jeg simpelthen nødt til lige at dele med jer!
    Jeg synes virkelig bogen er blevet overraskende fin, og at den er et flot punktum på et spændende projekt og en hyggelig dag/nat på Kronborg slot sammen med en masse dejlige movellister. Samtidig må jeg indrømme, at jeg er lidt stolt over at se min egen novelle blandt de seks, der fik lov at blive trykt.
    Bogen er fyldt med fine billeder af dejlige mennesker der besøger historiske steder og er et dejligt minde at have (og så kan jeg godt tilgive dem for at have givet mig en forkert alder og taget nogle knap så æstetiske billeder af mig).
    Sofie R. E.Editor
    5 months ago
    Kan man ikke købe dem?? :)
    Tohpi
    5 months ago
    Pas, jeg tror evt man skal på nationalmuseet, jeg har ikke fundet noget online i hvert fald :)
    Sofie R. E.Editor
    4 months ago
    Æv - jeg kigger også lige, når jeg kommer ind forbi! :)
  • Tohpi
    9 months agoReply
    Kapitel 1
    For det første så synes jeg virkelig at du har udviklet dig meget rent forfattermæssigt siden nogle af de første ting jeg læste af dig, der er virkelig sket meget både sprogligt, karakterskabningsmæssigt og plotmæssigt. (fra at der skulle faldende en superhot faldende engel og amerikansk high school til og til at det bare er nogle helt almindelige mennesker i en helt almindelig dansk provinsby - og det ikke af den grund er mindre interessant)
    Generelt er det super velskrevet, et super godt og fængende sprog hvor jeg tror du egentligt rammer gymnasiesproget meget godt, jeg tror du henvender dig rigtigt godt til målgruppen ��
    Jeg synes ikke der er alverden at kommentere på, så du får bare lige et par sproglige ting her fra kapitel 1.
    Jeg synes din start er meget fed, du får lyn hurtigt på en lidt sjov måde fortalt hvad hovedpersonens problem handler om, uden at det kommer til at virke kunstigt. Dog en lille pointe: man dimitterer typisk i juli og hvis der hentydes til hvad hun skal lave indtil september året efter, bliver det mere end 365 dage (sorry at jeg er lidt nøjeregnende.)
    ”Lea, der har styr på alt sit shit, inklusivt at score mit crush” synes jeg ikke helt hænger sammen rent sprogligt/gramatisk måske er det noget med at første del henviser til nogle navneord og sidste del til verber.
    ”… og jeg prøver at ryste alkoholen af mig” er jeg heller ikke vild med, måske noget med at får alkoholen virkning til at fordampe eller et eller andet.
    Den med at alkoholen er en roulette, synes jeg til gengæld er meget fed.
    Generelt synes jeg din dialog imellem Michelle og drengen (måske Leas beundringsværdige storebror?) fungerer mega godt (men jeg håber ikke det bliver en forudsigelig kærlighedshistorie imellem dem, hvor Michelle ikke vil indrømme at hun kan lide ham men hvor de til sidst finder sammen alligevel ��)
    Vindstille
    Vindstille
    29
    1222
    35
    Da Michelle finder ud af, at hendes veninde, Lea, har droppet deres livs store rejse, må Michelle nu affinde sig med at skulle tilbringe sit sabbatår i den stinkende provinsby, hun er vokset op i. Noget,...
    Subangi
    9 months ago
    Årh, det er jeg glad for <3
    Haha, det kan være, jeg skal cutte lidt ud omkring den perfekte bror - bare så læseren ikke står og er sådan "duh, self. regnede jeg det ud", når det ER meningen, at det ikke skulle være en overraskelse, haha
    Tohpi
    9 months ago
    Du kan også lade hende regne det ud når hun ser ham i køkkenet, det ville være der man i hvert fald forventere at hun ville opdage det :)
    Subangi
    9 months ago
    Ja, det er måske smart nok! :D
  • Tohpi
    1 years agoReply
    Jeg synes virkelig du rammer den der identitetskrise som man prøver at fylde ud med et eller andet som nordeuropæisk teenager, der måske egentligt ikke har mange problemer at kæmpe med. Du rammer ret godt den der politiskbevidste teenagepige, som helt vild gerne vil gøre det rigtige, mene det rigtige og være stærk men som måske ikke helt er det endnu og ikke helt har forstået nuancerne endnu. Du rammer virkelig det der med perspektivet på problemers størrelse godt og det med at man kan føle at et problem er uoverstigeligt samtidig med at man udmærket godt ved at det i det store billede er ligegyldigt. Jeg kan i hvertfald huske at det var noget jeg selv tænkte meget over som teenager. Jeg er også vildt med at du lige får smidt lidt politisk kritik ind fra siden :)
    Du skriver i et sprog der er meget flydende og behageligt at læse. Jeg er faktisk virkelig imponerent af dit sprog! Du er dygtig til at skabe billeder og kontraster samtidig med at det ikke bliver for meget og overskygger personen eller historien. Fx er jeg ret vild med konceptet træstammetårer! Det er altså ret godt og sjovt fundet på og på samme tid ret sigende, det samme gælder tusindkantsdramaet. Jeg synes generelt afsnittet hvor du beskriver hendes lig i 3. dele er ret godt skrevet og er egentligt en ret genial måde at præsentere læseren for hende på!
    Træstammetårer
    Træstammetårer
    16
    800
    10
    //bidrag til Piger 2018-konkurrencen. Om køn.
    Tohpi
    1 years ago
    Du får lige lidt specifikke kommentarer i den rækkefølge de forekommer i historien:
    ”Når hun selv tænkte tilbage, kunne hun endda huske det præcise øjeblik, hvor hun først havde tænkt ordet forelsket, for derefter at kaste op inde i sit hoved af sig selv (der sad stadig indtørret bræk på indersiden af hendes kranium efter den aften)” for det første synes jeg sætningen er lidt den lange side, for det andet mangler der så vidt jeg kan se et punktum tilsidst.
    Guitarpedaller tror jeg er med 1 l.
    ”Men det var i juleferien, hvor pigen for første gang - De havde holdt filmaften hjemme hos Cecilie.” forstår jeg ikke.
    ”Bortset fra at hun frøs og stod og rystede, men så var Jonas kommet hen til hende og havde lånt hende sin hættetrøje, og pigen havde lynet den op i halsen, var kommet til at lyne lidt hud op, men det gjorde ikke noget, for hun havde aldrig følt sig mere varm, aldrig følt sig mere veltilpas og forstod ikke, hvordan kvinder gennem verdenshistorien dog havde holdt sig varme uden mænds hættetrøjer(komma) og feminister gennem verdenshistorien dog havde fået varmen uden at brænde alle hættetrøjer – for se hvad det endte med (punktum)”
    Sætningen er meget meget lang og jeg ville overveje at dele den lidt op. Jeg ville skrive ”Bortset fra at hun rystede af kulde, men så…” Der mangler desuden lidt tegn, som jeg har sat ind.
    ”Høhalsede” mangler et j.
    ”Og nu var han forsvundet, sammen med muligheden om ham.” er du sikker på der skal stå om?
    ”Pigen havde nu altid set sig sådan en af de personer der ikke kun havde brug for ting, for det ville være lidt deprimerende, men som en af de personer, der elskede alle ting, som elskede at trække vejret og spise og drikke (skal der være et punktum? Hvis der skal kan du ikke starte med ”men” bagefter. Skal det ikke være der skal M være lille) Men så vigtigt var det ikke engang, for man pustede luften ud igen, og hvad man spiste og drak noget af det endte i toilettet, mens mennesker, de mennesker man havde brug for ville for evigt være en del af en, siddende lige under huden, helt umulige at kradse af, og hvis man ikke lærte at elske de mennesker, der var der dele af en selv, ville der altid være dele af sig selv, man ikke elskede”
    Igen er sætningen mega lang og derfor svær at holde styr på i hovedet. Du kunne med fordel dele den op i flere kortere sætninger.
    ”Et rødt rækkehus, bygget på mursten og principper, som hendes mor så godt kunne lide at sige, mens hun nynnende kogte pasta og ventede på, at hendes mand kom hjem, og hvis han var i godt humør ville fortælle hende, at hun var i god til at koge pasta, og så kunne hun fortælle ham, at han var god til at være forretningsmand og tjene penge og så kunne moren være bange for at blive råbt af, når hun spurgte, om han ville stille sin egen tallerken i opvaskemaskinen.”
    Der er ingen tvivl om at du er en meget tallentfuld forfatter som forstår at berette om hvad det vil sige at være ung. Til tider bliver din novelle nærmest essay-agtig fordi der er så meget du gerne vil sige, men måske gør det egentligt ikke noget, for historien er jo i sig selv relativt simpel. Jeg synes du har gjort et godt stykke arbejde.
Loading ...