Nothing but danger

23200
"Audrey, du kender jo godt Carter. Han er intet andet end fare." Sagde Jake. Han havde ret, det vidste jeg godt. Men alligevel var der noget i mig der sagde noget andet.

AA
aa

13. Kapitel 11. Audrey

Kapitel 11. Audrey

 

Den her fest så ret vild ud. Og jeg følte ikke lige for at skille mig ud fra de andre, så jeg måtte vel også være vild. Jake var kun med på ideen, og fandt gladelig alkohol jeg kunne kyle ned i mig selv. Jeg havde godt set Carter sammen med sit slæng, men jeg havde egentlig ingen lyst til at snakke med ham. Så det var helt fint han var derovre.

Som tiden gik, blev jeg kun mere og mere fuld, om det var en god eller dårlig ting ved jeg ikke. Måske lidt dårlig, for jeg fik en syg ide om at danse på bordet. Men for real, det var min yndlingssang. Hypnotize failede aldrig, og levede altid op til mine forventninger.

 

” Troede du ville keep it on the low!?” Råbte Jake fra gulvet.

“ Luk røven din tørvetriller. LEV LIVET” Råbte jeg tilbage. Han grinte bare og så på mig. Jeg dansede som jeg aldrig havde gjort før, og folk samlede sig omkring mig og hujede og sang med. Måske det her midtpunkts halløjsa ikke var helt dårligt?

 

Carter kom gående over mod mig, men jeg dansede bare videre og lod som ingenting, så gik han måske igen.

” Er hun ikke for vild?” Råbte Jake til ham, jeg valgte ikke at kigge på dem men i stedet danse røven ud af bukserne. Tag den Carter din so. Uheldigvis blev jeg meget svimmel da jeg stillede mig op igen, og derefter faldt jeg. Og uheldigvis landede jeg i hans arme…

 

Han fik mirakuløst sat mig ind i bilen og det hele, jeg var ret imponeret. Helt medgørlig var jeg jo egentlig ikke. En besked tikkede ind på min mobil.

 

Hvor er fu?

Hvor er fu? Ahahha den klassiske stavefejl når man har fået noget indenbords.

Mig: Carter kør mi hkem

 

Okay, ikke at det ligefrem gik bedre for mig. Men i kender vel strugglen ved at skrive når man ik kn se tastaturet, eller styre sine fingre. Det ret frustrerende.

 

Han vidste hvor jeg boede. Jeg havde fuldstændig glemt at han jo havde kørt mig hjem før. Faktisk boede han heller ikke super langt væk fra mig. Han parkerede bilen.

”Jeg hjælper dig lige ind.” sagde han og forlod bilen.

Da han skulle klikke min sele op, stoppede han næsten op foran mit ansigt. Jeg havde sådan en trang til at kysse ham. Men i det jeg tænkte det, havde han klikket mig op, og var ude igen. Han tog fat i mig for at hjælpe mig ud.

” Jeg ka selv.” Sagde jeg og surmulede en smule. Han grinede blot af min kommentar, okay lidt sjovt var det måske. Han fulgte mig hele vejen op til min dør og stoppede derefter. Jeg var nødt til at sige noget.

 

” Kan du godt lide mig?” Spurgte jeg. Hvorfor spurgte jeg om det? Jeg mener, jeg ved jeg havde tænkt meget på det. Men what the fuck Addy.

” Eh hvad? Audrey?” sagde han og grinede. Det måtte vel være positivt siden han grinede. Så jeg lænede mig lidt ind mod ham.

” Nej, det kan jeg ikke.” Sagde han og stoppede mig derfor i at komme tættere på. Jeg trak mig tilbage. Mente han det?

” Audrey je-” Jeg gik indenfor i det han begyndte at sige noget. Jeg ville helt ærligt ikke høre på ham lige nu. Kunne han ikke lide mig? Hvad fanden var alle de ting han gjorde så for? Jeg stod og lænede mig op ad døren og ventede egentlig på jeg kunne høre ham køre. Der gik et stykke tid, men da det endelig skete, var jeg lettet. Jeg håbede egentlig at jeg var så tilpas fuld at det ville slette alle mine minder fra i aftes. Intet var sådan rigtigt noget mindeværdigt jeg ville huske.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...