24 koncepter til jul

17100
Denne bog er en form for julekalender, hvor hvert kapitel enten er en historie ide, biografi/information om en af mine karakterer, karakter ideer eller noget helt fjedre. Hvad end du læser i disse kapitler, vil jeg gerne havde at du har i bagtankerne, at de bare er ideer og koncepter. Nogen af historierne kunne måske formuleres bedere, eller nogen af karaktererne kunne havde bedere beskrivelser. Intet af dette er færdigt.

Author's note

Halløj! Hvis i kom efter noget julerelateret, så må jeg beklage og sige at næsten ingen af koncepter og karaktererne har noget med jul at gøre.
AA
aa

1. Manglende stjerner

Manglende stjerner foregår i et univers hvor der findes et specielt stjernetegn skabt af 7 stjerner. Stjernetegnet er symbol på vintertiden og dens festligheder.

På Juleaften forsvinder stjernetegnet pludseligt, og pigen Esther må nu lede efter de 7 faldene stjerner.

 

——————~~——————

 

På en stjerneklar Juleaften sidder en pige og kigger ud af vinduet. Resten af hendes familie snakker og drikker ved boret. Hun er ene barn, så det er bare hende. De yngste er lagt i seng, og de ældste leger udenfor, hvor hun ikke må være med.

Hendes hund stillede sig på bagbenene og satte forpoterne på vinduskarmen.

»hej Orion. Så er det bare os to«

Sagde hun og kløede Orion på hovedet. Den pelsede kaukasisk ovtcharka hoppede op til hende, og hun måtte trække benen til sig for ikke at blive mast. Han var så stor, at der stadig ikke var plads til hans bagben.

Hun fik Orion får akkurat 5 år siden. Normalt giver man ikke gaver ud til Jul, men nogen ganger sker der mirakler, og nu havde hun den største og blødeste hund i byen.

Esther, som pigen hed, kiggede igen op på stjernerne. Fra hendes store vindue kunne man se Julens stjernetegn. 

Stjernetegnet skulle forestille et snefnug, og havde syv meget klare stjerner der repræsenterede den. 

Som datter af høvdingen var det især vigtigt at hun kendte Stjernetegnet historier, og ud af dem alle var Julens snefnug hendes ynglings.

 

——————~~——————

 

»Hvert stjernetegn har en historie knyttet til sig. Historie siger at kun de mest mindeværdige personer bliver til stjerner. Guderne vil personligt selv putte din sjæl på himlen, for alle at mindes dit mod, troskab, vilje og kraft. 

Kun de færreste bliver til hele stjernetegn, og ikke en eneste ny stjerne har vist sig i århundrede.

Mange af stjernetegnen tilhører traditioner, nogen så specielle at man fejre det verden rundt. Julens snefnug er en af disse stjernetegn.

 

Izotz, den klareste stjerne, og midten af Julens snefnug, siges at være en konge. Han regerede over De Lysende Bjerge i Norden. Hans rige blev kaldt 'Nordlysets hjem' og selv med et rige så kendt som hans, var der ingen der vidste hvor byen lå. 

 

Historien om Julens snefnug starte med ham. 

 

Det var forvinter da Izotz hidkaldte sine seks bedste mænd til et meget vigtigt møde. Iblandt de seks var tre af dem meget kendte i blandt folket. 

 

Krigeren Mir, der altid var på udkig efter farlige væsner og mennesker, smeden Isbit, som var kendt for sine yndefulde våben og brynjer, og troldmanden Gorm. Gorm var en storslået troldmand inde for is elementet. Han boede på det mest nordliggende bjerg, og det var ham som havde fået Izotz til at kalde på de andre.

 

Gorm havde mærket det magiske felt blive angrebet. Et mørkevæsen fra det forviste land havde våget sig tæt på, og havde i sinde at overtage bjergene og hele Norden.

Væsenet hed Kryopágima. Legenderne fortalte at den engang reagerede over De Lysende Bjerge, men blev forvist af menneskerne. Nu vil den havde sin hævn, og prøvede at slippe igennem Nordens magiske barriere.

Som det første rige mod det forviste land, ville Kong Izotz gøre alt i sin magt for at stoppe Kryopágima, men de havde ikke tid nok. 

Det kolde væsen fik åbnet et huld i barrieren, og kulden fra dens kraftige vingeslag lagde hele Norden under sne i 10 år. Folk sultede, og de få magikere der var i landet gjorde alt hvad de kunne, for at producere nok mad.

Kong Izotz vidste at barrieren snart ville ødelægges, og hans folk ville blive de første til at falde. Selvom Nordlysets hjem var gemt væk, og folket ikke mærkede præg af den rasende snestorm, ville Kryopágima magt nå dem med det samme.

Så den tolvte måne på året samlede han sine seks mænd for sidste gang. De skulle stoppe mørkevæsenet, og sikre at den aldrig kunne sætte fod i denne verden igen.

De mødtes ved barrieren, hvor endeløs sne hvirvlede rundt. Kryopágima var ved at tage form. Den havde næsten sin krogede fod inde i De Lysende Bjerges rige, og et grumt fugleagtig hoved stirrede på den.

Giver i op?

Lød dens stemme i den kolde vind.

»ALDRIG!«

Råbte Izotz. Ham og hans mænd stillede sig i en halvcirkel, som en ekstra lille barriere omkring Kryopágimas fod. Mørkevæsenet lo og vinden tog til.

Den troede den havde vundet, og brugte derfor alle sine kræfter på at skubbe sin fod ind i De Lysende Bjerges rige. Kun da det var for sent, gik det op for den at det var en fælde.

Izotz og hans folk havde fanget den med en meget kompliceret og gammel besværgelse.

Hvad har i gjort!?!

Skreg den, som blåligt lys indhyllede dem. 

Hele Norden så det. Lyset var så skarpt at, nogen folk troede at solen var ved at stå op. Lyset steg til vejrs og satte sig på himlen der hvor Julens snefnug er i dag. 

Det er derfor vi fejre Jul på denne dag. For at hylde Izotz og hans mænd for at rede Norden«

 

Esther kiggede op på bedstemor Freja, som hun lukkede bogen. Hun elskede historien om Julens snefnug. Hun elskede historier generelt, og der var mange af dem. 

»jeg forstår ikke hvorfor vi skal høre den historien hvert år«

Klagede hendes bror, Vile, sig. Han lå dovent på sin pude og gloede op i loftet.

»nu bliver du jo også femten til sommer. Så behøves du ikke at høre på mine gamle historier til jul«

Bedstemor Freja lænede sig tilbage i gyngestolen, og begyndte at rokke frem og tilbage.

»hvad med dig Esther? Bliver du stadig og lytter til mine historier?«

»selvfølgelig gør hun det. Det er hendes pligt som datter«

Drillede Vile. Han grinte af sig selv, men stoppede brat da den store russiske kaukasisk lagde sig oven på ham. Orion, som hunden hed, havde altid været hendes. Hun havde fået ham til Jul for fire år siden, selvom man normalt ikke gav gaver til Jul. Vile havde fået et sværd, som han ret hurtigt fik taget, indtil han blev 15.

Vile kæmpede i højest fem minutter før han gav op, og kiggede ud af vinduet i stedet.

»er det bare mig, eller lyser Julens snefnug mere end normalt?«

Mumlede han.

Esther sprang op og kiggede ud af det store vindue. Ganske rigtigt så det ud som om at de syv stjerner i stjernetegnet lyste underligt. De skiftede til at blinke efter hinanden, før midterstjernen, Kong Izotz, lyste op med et unaturligt blåligt skær. 

Sådan blev den ved med at lyse. Den blev ved imens julemaden blev serveret, da de sang sange og legede leje. Selv da hun gik i seng, kunne hun se det klare og unaturlige lys.

Vile glemte det ret hurtigt, og ignorere hende når hun spurgte ham om det. 

»Esther, det var bare noget jeg sagde. Jeg så og ser ikke noget mærkeligt ved stjernetegnet. Godnat«

Sagde hendes bror, før han vendte sig i senge og gemte sig under sin dyne.

»godnat«

Mumlede hun.

Men selvom det bare var noget Vile havde sagt, kunne hun stadig ikke tror at den mærkelige glimten, og Izotz stjernens blå lys, bare var hendes fantasi. 

 

——————~~——————

 

Det siges at hvis stjernerne forsvinder fra himlen, vil Kryopágima slippe fri og udløse evig vinter.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...