En Fucking Ko

Den korte fortælling om en kvinde, der efterhånden er træt af sin mands eskapader.
//Deltager i Mytologi-konkurrencen under valgmuligheder nummer 2//

4Likes
5Comments
124Views

1. -

En Fucking Ko

 

Jeg står i hjørnet ved døren ind til baren. Belysningen er dunkel nok til, at han ikke i første omgang vil kunne spotte, at jeg er her og jeg glider i et med resten af menneskemængden. Ikke noget jeg just er vant til, jeg kan godt lide at være midtpunkt, men det passer sig ikke her. Jeg er her ikke for opmærksomhed. Jeg er her for svar.

Her lugter af alkohol og parfume, der dækker over den mere harske lugt af menneskers sved. Musikken er høj og basen dundrer i gulvet og i min krop. Under normale omstændigheder ville jeg nok få lyst til at danse, men ikke nu.

Min telefon plinger og jeg ved med ét at jeg er kommet til det rigtige sted, da appen Argus informerer mig om, at min mand rent faktisk er her. Appen er vidst egentlig ikke helt lovlig og jeg bryder mig ikke om at indrømme det, men jeg er ærlig talt ved at være desperat. Så uendeligt træt.

Han tror stadig ikke, at jeg ved, hvad han laver. Det har han aldrig troet. Og når jeg   nærmest har taget ham på sengen med endnu en dulle har han pænt sagt undskyld og sagt, at det ikke skulle ske igen.

Men det sker altid igen.

Jeg vil ikke lade vores ægteskab gå i stykker over det. Kald mig bare traditionel, men det er sådan jeg er opdraget og vokset op. Ægteskabet er helligt og han har glemt det. Og jeg får lyst til at rive håret ud af hovedet på mig selv, så vred gør det mig, at han bare virker ligeglad. Nu kan jeg se dem. Min ildesete app, som jeg har brugt til hacke mig vej ind i hans telefons gps-system har altså ikke løjet for mig.

Og mine instinkter var altså rigtige. Her har han forsøgt at for mig til at tro, at den kvieøjede kælling bare var en kollega fra kontoret. Sig mig, tror han at jeg er født i fucking går eller hvad? Man gør sig da ikke sådan til for en kollega, som han har gjort og desuden er det ikke første gang.

Hvad var det han sagde, hver gang hende dengang hende sludrechatollet blev ved med at ringe til ham? At det var irriterende med alle de telefonsælgere, der blev ved med at ringe. Nå ja, ha, som om jeg ikke gennemskuede den til sidst. En mellemting mellem en latter og et skrig truer med at boble sig vej op af min hals og jeg kvæler det, før det når så langt. To be fair, så var kvinden dengang kun en mellemmand, der hjalp ham med at arrangere sine ”dates” med en hel flok andre kvinder og så forsøgte at holde dem skjult for mig samtidig. Men det gør det ikke bedre og jeg fik hende da ned med nakken i slutningen ligsom alle de andre før hende.  

Det nyeste offer i rækken sidder på en barstol og svinger med fødderne. Ser alt for ung ud. Hendes fødder kan jo knap nok nå jorden. Hun nipper til indholdet af et glas og smiler høfligt til min mand henover kanten. Ikke mere end høfligt. Faktisk ligner hun lidt en, der hellere vil være alle andre steder end her og i det selskab. Sådan er det tit. Han kan ikke tage et hint, om så man smækker ham i ansigtet med en jernstang, hvorpå der står skrevet nej tak.

De andre kvinders situation burde måske gøre mig blødere om hjertet, men jeg er for hvidglødende til at have ondt af andre.

En supernova af døende håb og såret stolthed, det er mig. Og supernovaer er farlige. Ødelægger alt og efterlader intet i deres kølvand andet end død tomhed.

Koen siger noget, der får ham til at grine og jeg bliver pludselig latterligt misundelig på hendes lange øjenvipper og kæmpeøjne. Jeg får lyst til at bade hendes kønne ansigt i koncentreret saltsyre og se huden falde af hendes kinder.   Er jeg ikke smuk længere? Jeg bider tænderne sammen. Selvfølgelig er jeg det. Hun er en fucking ko og han har mistet interessen for hende indenfor mindre end en måned fra nu og er gået videre til en ny. Hvis det ikke passer må Gud sende et lyn til at slå ned i mig.

Alle ved, at min mand ikke rigtig kan finde ud af at holde sine private dele private, så hun er bare endnu én i rækken. Hun er ikke mere special end den række af andre kvinder, der har været før -hende. Men det er problemet. At alle ved det altså. Jeg, som altid har lagt så meget vægt på familieliv og ægteskab har ikke engang styr på mit eget. De hvisker om mig i krogene. Det er jeg sikker på. Nogen har sikkert ondt af mig. Andre vil bare gerne se mit glansbillede liv falde sammen. Begge dele er lige frustrerende, for facaden er alt. Jeg er næsten ligeglad med, om han ikke kan lide mig eller hvad det er der er galt. Hvis bare det kunne lykkedes ham ikke at skilte med, at jeg ikke er god nok, så jeg ikke skulle trækkes med folks blikke og deres forbandede hvisken, der dør ud, når jeg kommer ind i et rum, selv hos min egen familie, så ville det måske være fint. Men næh nej, han skal sidde her på offentlige steder og lade alle det vide. Jeg hader ham ikke engang for det. Det kan jeg lige godt ikke. Jeg tør næsten sige, at jeg er passeret hinsides had og frem til bare at være….tom…udsuget. Alle taler evig og altid om kærlighed, så hvor er min?

Men han skal lære at hans handlinger har konsekvenser. At jeg har øjne i hovedet og hundrede af dem i lommen. Jeg ved hvad han laver. Det har han altid vidst, og selvom der også bliver en næste gang vil jeg have, at han ved det. At der falder brænde ned. Jeg bevæger mig tættere på ”parret”, må puffe mig uden om en flok svedige dansende og jeg skærer ansigt.

Hans hånd ligger på hendes lår og hun bliver ved og ved med diskret at fjerne den, men den vender stærkt tilbage og lader til bare at kravle endnu længere op af hendes ben fra gang til gang. Hvorfor siger hun ikke noget til nogen? Måske er hun lige så bange for at ødelægge sin professionelle facade, som jeg er. Det er næsten synd for Koen, men kun næsten.

Han er i sit es som sædvanlig. Ligger slet ikke mærke til hendes ubehag eller også ignorerer han det bare. Han er rig, magtfuld og flot, hvorfor skulle nogen ikke ville have ham? De må vel ville have ham, også selvom de ikke selv ved det. Jeg tror det er sådan han tænker. Men igen er jeg for træt af ham til rigtig at have ondt kalvesteg, der sikkert troede hun bare blev inviteret til en venskabelig kollegamiddag. Er hun dum?

Han læner sig ind mod hende, som om han skal til at kyse hende og hun trækker sig forskrækket væk fra ham. Han smiler overbærende, som for at sige, at hun nok skal komme på bedre tanker.

 Men så får jeg øjenkontakt med ham og det er min tur til at smile. Hans ansigt blegner og det altid selvsikre smil falmer. Mit hjerte hopper af som af glæde i mit bryst. Han har set mig. Han ved, at jeg ved det og der er ingen steder han kan gemme Koen væk.

Et øjeblik har jeg en barnlig lyst til at hælde deres drink udover dem og grine, imens jeg gør det. Men jeg tager mig sammen. Har nok i at vide, at han ved, at jeg ved det for nu. Har nok i at vide, at de begge snart vil smage konsekvensen af det. Jeg vender mig væk. Forlader barens kvælende varme og forsvinder ud i den friske kølige natteluft.

Nynner for mig selv, imens jeg overvejer, hvordan jeg bedst får ramt på en fucking ko.           

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...