Endless times

Året er 2010 og One Direction har taget verdens med storm, efter deres deltagelse i det britiske x-factor. I USA har man også fået øjnene op for de 5 drenges succes, hvilket indleder til en konkurrence. Udover at være ærkerivaler dyster de to high schools om et 6 måneders skoleophold med One Direction og en talentkonkurrence med de vildeste præmier.

På North Silver Spring High School går 17-årige Valerie Brown, som hiver os med ind i hendes verden. En verden fuld af venskaber, problemer og oplevelser - bland alt det sammen og tilsæt lidt drama.
For hvordan takler man et fodboldhold der står til at gå i opløsning, en talentkonkurrence mod ærkerivalerne og en mystisk person der dukker op og laver rod i fortiden?

Velkommen til Endless Times. Enjoy!

5Likes
0Comments
2104Views
AA

7. Chapter 7 - Audition time

 

Chapter 7 - Audition time

Mandag d. 13 September 2010

 

Valerie's Synsvinkel 

Kender i de morgener hvor det hele bare går galt? Well, sådan endte det for mig i dag. Jeg kom til at sove alt for sent, hele min familie tog afsted tideligt, og jeg havde glemt at sætte mit vækkeur. Så jeg stod først op da klokken var 08.30 hvilket ville sige en halv time for sent, og inden jeg kom til skolen var klokken allerede blevet 09.00, så en hel time for sendt. 

Men jeg var da på skolen nu. I dag skulle vi til audition, så der var ikke normal skoledag, hvilket jeg satte pris på. Vi skulle alle til Audition, for enten at synge, danse eller spille på instrument. Vi skulle gøre det foran One Direction, rektor og to andre fra skole ledelsen, da de ville være dommere. 

"Fuck jeg er nervøs" sagde Laura, "de er bare 5 almindelig drenge, slap af" sagde Cameron, "de er ikke almindelige, de er One Direction" sagde Grace og skreg en smule, "slap nu af" sagde Ethan og sukkede. Grace og Laura rullede bare øjne af dem, og jeg stod bare og grinte. Jeg var ikke særlig nervøs, for jeg havde sunget foran dem før. Vi bevægede os hen mod den store sal, der foregik vores individuelle audition, hvor vi skulle performe på scenen. Man havde fået trukket et nummer. Det var den ældste årgang der startede, og sådan bevægede man sig ned. Held og lykke til dem, da vi er omkring de 900 elever på skolen. De har vidst fået en masse til at stille op i hold, så der er nogen der danser sammen, synger sammen osv... 

"Laura, Grace og Clara, jeres tur næste gang" råbte en fra skole ledelsen, de kiggede på hinanden og lignede nogen der kunne falde om når som helst. De havde valgt at være en gruppe, da de skulle danse. Jeg havde takket nej, fordi jeg hellere ville synge og så kan jeg ikke danse særlig godt. Jeg er bedre til sang og fodbold. 

Jeg fulgte pigerne ind i salen, da de var virkelig nervøse. De sad alle sammen og ventede spændt ved bordet. "Er du med i denne gruppe Valerie?" spurgte rektor om, jeg rystede på hovedet "nej jeg følger bare de her nervøse piger ind" sagde jeg og grinte. De stilte sig alle op på scenen, men Laura besvimede. Rektor løb og til hende, sammen med Harry og Liam, "er du okay Laura?2 spurgte rektor om, hun åbnede hurtigt øjnene og smilte, og så begyndte hun at skrige da hun så Harry og Liam. Jeg grinte bare, "hun er okay, det sker ca hvergang hun mødes hendes idoler, hun gør det tit til meet n greet" forklarede jeg, imens Clara og Grace grinte. Pigerne rejste sig og jeg smuttede ud af salen. 

Efter 10 minutter kom pigerne ud, og de var helt vilde. Bagefter var det Esthers tur, så Cameron, så Ethan og så var det blevet min tur. Jeg gik ind i salen, og smilte. Jeg stilte mig op på scenen og ventede på der var nogen der gad tale. "Godt Ms. Brown, jeg starter med at præsenterer dig og derefter ville du synge en sang" sagde rektor, jeg nikkede og sendte ham et thumbs up. "Drenge. Det her er Valerie Evelyn Brown, hun er med i elevrådet og på skolens fodboldhold. Hun har deltaget i en del frivillige begivenheder i byen og donerer altid penge til et godt formål" sagde rektor og holdte pause, "vi kender Valerie som en energisk pige, der elsker sine venner, som går op i fodbold og dans. Som kommer med smarte bemærkninger og måske tilbringer en del tid på mit kontor i spansk timerne" sagde han og grinte, hvilket også smittede af på mig.

"Tak for den fine præsentation, nu ville jeg gerne synge en af mine egne sange" sagde jeg, og gjorde mig klar. Jeg begyndte at synge min sang, som jeg endelig havde fået skrevet færdig. Drengene havde hørt starten i min Onkels studie, men jeg havde skrevet den helt færdig nu. Den hedder 'Stole My Heart'. 

Dernæst afsluttede jeg min sang, hvor jeg fik et stående bifald fra drengene og skole ledelsen. Jeg takkede af og gik ud af salen, alle mine venner sad og ventede på mig. "Gik det godt?" spurgte Nathan om, "ja" svarede jeg kort. "Skal vi være her resten af dagen?" spurgte Cameron om, "ej det gider jeg ikke" sagde Laura. Jeg fik en ide, "skal vi pjække?" spurgte jeg om, alle nikkede sig enige. Vi skyndte os at tage alle vores ting med os, og så løb vi ud af skolen og ud mod friheden. Jeg hoppede som sædvanligt ind i Ethans bil på forsædet, og Grace og Cameron satte sig ind på bagsædet. Nathan, Clara og Laura satte sig ind i Laura's bil. Ethan og Laura kørte deres biler og svingede ud fra skolens parkeringsplads. 

Vi kørte ned mod stranden, vejret var perfekt, og det betød perfekt vejr til en dag på stranden. "Vi kom først idioter!" råbte Ethan stolt, da de andre svingede ind på parkeringspladsen 10 minutter senere end os andre. "Hvor blev vi af, lige pludselig var i bare væk?" spurgte Grace om, "vi skulle lige hente noget" sagde Laura og pegede mod hendes taske. Vi gik alle sammen ned til stranden, vi lagde tæpperne ud på sandet og satte os ned. Laura har altid tæpper liggende i hendes bagagerum, fordi vi tit tager på stranden.

"Hvad har du så med?" spurgte jeg nysgerrigt om, Laura smilte lumsk og trak nogen flasker op af tasken. Hun havde taget en del alkohol med, og noget sodavand. "Vi kan jo holde en lille fest" sagde hun glad. Laura var altid klar på at feste, og drikke. "Helt klart" sagde Cameron og langede ud efter en af flaskerne. 

Resten af dagen og aftenen med hyggede vi os bare på stranden. Vi fik mere og mere og drikke, måske ikke smart på en skole dag, men altså man lever kun 1 gang. 

"Hvordan kommer vi hjem?" spurgte Grace om, "vi kan jo ikke køre" sagde Clara der sejlede rundt. "Vi tager chancen" sagde Cameron. Cameron og Laura var dem der havde drukket mindst, men de måtte ikke køre. Så vi måtte bede til at politiet ikke ville stoppe os. 

Vi ankom til Camerons hus uden problemer, Grace og Ethan måtte gå hjem, vi kunne ikke satse at blive stoppet af politiet. "I kommer hen til os imorgen med min bil inden skole, ik?" spurgte Ethan om, "jo mate" sagde Cameron. Jeg gik med Cameron ind, jeg havde besluttet mig for at sove hos ham. 

 

 

 

 

 

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...