Endless times

Året er 2010 og One Direction har taget verdens med storm, efter deres deltagelse i det britiske x-factor. I USA har man også fået øjnene op for de 5 drenges succes, hvilket indleder til en konkurrence. Udover at være ærkerivaler dyster de to high schools om et 6 måneders skoleophold med One Direction og en talentkonkurrence med de vildeste præmier.

På North Silver Spring High School går 17-årige Valerie Brown, som hiver os med ind i hendes verden. En verden fuld af venskaber, problemer og oplevelser - bland alt det sammen og tilsæt lidt drama.
For hvordan takler man et fodboldhold der står til at gå i opløsning, en talentkonkurrence mod ærkerivalerne og en mystisk person der dukker op og laver rod i fortiden?

Velkommen til Endless Times. Enjoy!

5Likes
0Comments
2001Views
AA

1. Chapter 1 - First day at High School

 

Chapter 1 - First day at High School

Mandag d. 16 August 2010

 

Valerie's Synsvinkel 

Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur, og min lillebror der råbte, om hvor hans skoletaske var, jesus christ. Jeg rakte ud efter min mobil, og så klokken allerede var 07:30 - kun en halv time til skole. Jeg skyndte mig op, og gik hen til skabet, jeg havde ikke tid til at vælge mit tøj, så jeg tog bare et par denim shorts og en hvid t-shirt på. Vejret i Silver Spring var altid godt i august, solen var næsten altid fremme. Idag var det 33 grader. 

Jeg åbnede døren til mit værelse, og gik ned af trappen. Jeg gik ind i vores køkken, og tog et æble i hånden, havde ikke rigtig tid til at spise andet. Min lillebror var også på vej ud af døren. "Sean har du husket din madpakke?" spurgte min mor om, "ja!" råbte han imens han tog sko på. Min lillebror hedder Sean og er 12 år, han er for det meste sød, men til tider også en irriterende møg unge. Så har jeg også en lillesøster på 3 år, Vega hedder hun. Hun er ligesom min lillebror, for det meste sød, men nogen gange også en irriterende møg unge. 

"Jeg smutter nu, Grace venter" sagde jeg og smuttede ud af døren. Jeg løb ud af vores store indkørsel, og hen til nabohuset. Her bor min bedsteveninde Grace. Vi følges altid i skole, eller vi får et lift af hendes tvillingebror Ethan, fordi vi ikke gider gå i skole. "Godmorgen" sagde Grace og gabte, "jamen godmorgen" sagde jeg, og smilte. "Hvornår kommer Ethan" sagde jeg, "Snart, han skal jo lige sætte håret" sagde Grace og grinte. Ethan gik meget op i hans hår, så han var den langsommeste af os alle. Efter 5 minutter kom han. "Hej Valerie" sagde han og gav mig et kram, "hej" sagde jeg. Jeg satte mig på forsædet ved siden af Ethan, Grace sad bagerst, som hun var vant til, fordi jeg altid tog forsædet før hende. 

Vi ankom til skolen 2 minutter før det ringede ind. Jeg skyndte mig hen til mit skoleskab. Jeg havde skab nr. 463 et værre lorte skab, det gad aldrig åbne optimalt. Jeg trykkede min kode, og bankede 3 gange på skabet, da det endelig gik op. Jeg tog min engelsk bog og smuttede mod engelsk lokalet. Jeg startede hver dag ud med engelsk, med mine allerbedste venner, efter engelsktimen var vi spredt til øst og vest rundt på skolen, i forskellige lokaler. Jeg satte mig på anden bagerste række, jeg var ikke typen der gad sidde foran, nej tak. "Hej Valerie" sagde Clara, "hej" sagde jeg. 

Vores engelsk lærer kom ind. "Godmorgen børn" sagde han, ja børn? Vores lærer behandler os som om vi er børn på 12 år, men come on vi er 17 og på vores sidste år af High School. Hver mandag skulle vi fortælle om vores weekend, ikke fordi vi havde lyst, men vores engelsk lærer, Mr. Johnson mente af det var en god ide. "Mr. Williams kan du fortælle hvad du har lavet i weekenden?" "Øhm. Jeg har været med min far i Washington DC og se en fodbold kamp, så har jeg ellers bare spillet fodbold" sagde Ethan og grinte svagt. "Frk. McKenzie hvad med dig?" sagde Mr. Johnson. "Jeg har været i New York hele weekenden" sagde hun. "Nå Frk. Brown hvad med dig? sagde han. Åh nej, det var jo mig, pis. Han udvalgte altid nogen til at fortælle om deres weekend. "Jeg har været i Orange County i Californien og besøge min farmor og farfar" sagde jeg, "går det godt med dem? spurgte Mr. Johnson om, "ja det går helt fint" sagde jeg og grinte lidt svagt. Mr. Johnson troede virkelig han kendte min farmor og farfar, fordi han engang havde købt et smykke af min farmor. Min farmor er smykke designer og har eget firma, han købte en ring af hende, da han skulle fri til hans kone. Siden har han altid spurgt hvordan det går med dem. 

Efter 4 utrolig lange timer, var det tid til skolens højdepunkt, nemlig frokost. Vores skole serverede ret godt mad, i forhold til andre high schools. Og i frokostpausen kunne jeg få lov til at være sammen med alle mine venner. Jeg havde lige haft økonomi og stilte mine bøger tilbage i skabet. Fortsatte ned til kantinen og gik hen i køen. Der var salat og kylling idag, det var jo okay. Jeg tog en bakke med mad, og en vand og gik ned til vores faste bord. Grace, Laura, Clara, Ethan, Cameron og Nathan sad der allerede. Vi 7 plejede altid at sidde sammen, og havde gjort det siden vi var 14 år og startede på vores freshmen year. Vi havde kendt hinanden siden vi gik i elementary school. De andre havde kendt hinanden siden børnehaven, det havde jeg ikke da jeg flyttede her til da jeg var 12 år. 

De andra fra vores årgang kendte vi også ret godt, ihvertfald mange af dem, Vi havde været sammen siden elementary school og altid været til hinandens fødselsdagsfester. Vi var normalt spredt ud i kantinen på forskellige borde, men udover det snakkede vi også godt sammen. "Hvad skal i have i næste time?" spurgte Laura om, "Laura din spade, vi skal ned i fællessalen og have information fra rektor" sagde Nathan, "når ja" sagde Laura og slog Nathan blidt. Vi havde kun været i skole 1 uge, efter at have haft sommerferie. Jeg tog en bid af min salat, det var ret tør, men hvad kan man forvente af kantine salat på en High School. 

Efter frokost, skulle hele skolen samles nede i storsalen. Salen var kæmpe stor, og der var en stor scene i den ene ende, ellers var der en masse sæder man kunne side i. Lidt ligesom salen i High School Musical, samme bløde sæder. Det var altid freshmen der sad forrest, efterfulgt af Sophomore years, Juniors og til sidst os Seniors. De ældste var altid bagerst, så kunne vi altid sidde med vores mobiler imens vi hørte på de voksne snakke. "Valerie kom og sid her" sagde Ethan og klappede på sædet ved siden af ham, jeg satte mig ned, og Grace tog plads ved siden af mig. Jeg smækkede fødderne op på sædet foran, "Valerie din gris, fjern fødderne" sagde Tyler og vente sig om, "søde Tyler, må jeg ikke nok" sagde jeg og lavede hundeøjne. "Okay så" sagde han og grinte. "Jeg ville gerne bede om ro i salen" sagde vores rektor i mikrofonen. Vores rektor var en ret flink mand, og altid hyggelig at snakke med, Cameron og jeg havde måske brugt lidt for mange gange på kontoret sidste år, men det var da hyggeligere end en sur lærer. 

"Som i ved har vores skole meget fokus på musikken, det samme har West Silver Spring High School" sagde han, og hele skolen startede med at råbe alt muligt om dem fra West. Vores skole North Silver Spring High School og West er de to bedste skoler her i Silver Spring, og begge har en fantastisk musik linje, som faktisk er statens bedste. Derfor har vi meget konkurrence og er ærkerivaler, vi konkurrerer også i fodboldmesterskaberne. "Jaja, fald nu ned. Som i ved har One Direction været med i dette års britiske x-factor, og de har indgået et samarbejde med Silver Spring, den skole af North eller West der vinder konkurrencen vinder et halvt års skoleophold med One Direction" forklarede rektor. Stort set alle piger begyndte at skrige, "hold kæft" råbte Ethan, hvilket jeg grinte af. "Konkurrencen foregår på følgende måde. Hver skole skal gå sammen og lave en fælles video, hvor alle årgange bliver præsenteret, der bliver spillet på instrumenter, der bliver synget og vi skal have hold sport med ind i. Vi skal også sørge for at fortælle om skolens spirit! Elevrådsformanden og hendes medlemmer mødes på mit kontor efter time" sagde Rektor, "og fortsat god dag" sagde han og trådte af scenen. Vi alle klappede og gik ud fra salen. 

Esther McKenzie var elevrådsformand. Og jeg var naturligvis medlem, men kun fordi jeg tabte et væddemål på mit Sophomore year, og uheldigvis blev optaget. Egentlig var elevråds møderne fine nok, der var altid kage og kaffe, og man kunne ligge ned i en sofa. Jeg gik glip af min ene time. Jeg fulgtes med Luke og Aaron til kontoret hvor vi alle skulle mødes. 

Da vi kom var alle andre allerede kommet. "Vi skal naturligvis vinde. Esther du skal styre hele videoen ad, og i fællesskab bestemmer i selv hvordan i sætter videoen sammen. Men alle ting jeg snakkede om, skal være med" sagde han. "Ja det er forstået" sagde Esther og smilte. Vi alle sammen nikkede os enige og forlod kontoret. Vi gik i samlet flok ned mod vores lokale, vi havde fået til de her møder. "Når hvordan skal vi starte videoen" spurgte Esther om. "Jeg tænkte, vi kunne starte med at filme skolen imens nogen sidder og har time, andre lave lektier, er på biblioteket, har idræt og når vi er i kantinen" sagde Bella Collins, en pige der går på andet år. "Ja det er en rigtig god ide, Bella" sagde Esther. "Jeg tænker efter vores intro kan vi started med at have et indslag om freshmen year og sådan bevæger vi os op ad og slutter ved senior year" forklarede Luke og kørte en hånd igennem hans hår. Esther skrev alt ned og så rimelig koncentrede ud. 

Efter en hel time med planlægning og en time med business math, har jeg endelig fri. Jeg tog min taske og gik ud til Ethan's bil. Ethan og Grace var altid langsomme. Vi skulle alle ned til byen idag og spise, måske shoppe lidt. Jeg så alle mine venner komme gående ud af skole bygningen. "Vi ses nede i byen røvhuller" sagde Nathan og satte sig ind i hans bil sammen med Laura og Clara. Da vi er 7, kan vi ikke alle køre i samme bil. Grace var hurtig og satte sig på forsædet, så jeg satte mig på bagsædet bag hende, og Ethan satte sig ved siden af mig. "Skal du ikke køre din bil?" spurgte jeg om og tog min sele på, "Cameron har mine nøgler" sagde Ethan, som om det ikke gjorde ham noget. Cameron startede bilen og kørte ind mod byen. Cameron tog taget på bilen ned, så vi rigtig kunne få vind i håret. Solen var stadig meget fremme og det var stadig utrolig varmt. Jeg lagde mit hovede på Ethan's skulder, jeg var træt, lang og kedelig skoledag, det dræber ens energi. 

Vi ankom til byen efter ca 10 minutter i bil. "Hold kæft i var langsomme" sagde Nathan kækt, da vi alle mødtes på parkeringspladsen. "Årh luk røven, i kørte også først" svarede jeg igen. Vi gik alle sammen hen på Pacci's. Det en sygt lækker restaurant, som serverer virkelig godt mad. Vi blev henvist til et bord 7 og satte os ned. Jeg kiggede menu kortet igennem, og besluttede mig for jeg skulle have en pizza. Da vi alle havde bestilt, og ventede på vores mad gik snakken. "Hvad glæder i jer så til One Direction måske kommer" sagde Cameron flabet, "Ja omg!" hvinede Laura, Clara og Grace og vi andre grinte af dem, typisk dem, de største fan girls nogensinde. "Tja det blir cool" sagde jeg lidt ligeglad. Deres musik er fint nok, og de har også lavet noget godt musik som jeg synes om, men jeg er bestemt ikke fan af dem. 

Efter at have spist vores mad og at jeg havde betalt regningen, var vi på vej hjem igen. Vi spist tit sammen, og vi skiftede til at betale, idag var det min tur. Penge var intet problem for os alle sammen, da alle vores forældre havde penge nok. Min far er medejer af NASA så han tjener en god del om måneden, og det samme gør min mor som ejer af Silver Spring kirurg. 

Efter en lang dag, besluttede jeg mig for at gå i seng, så jeg kunne være frisk til imorgen. Når endnu en lang og kedelig dag i skolen venter. 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...