Anna & Husum


1Likes
0Comments
833Views
AA

2. Syg

Jeg åbnede munden for at sige noget, men Alexander kom mig i forekøbet. "Hvad har vi?" hviskede han, hans stemme er så sexet, ham kunne jeg godt smashe. "Matematik", svarer jeg rød i hovedet over mine tanker. Han er så flot. 

Efter matematiktimen kommer Matilde hen til mig. Hun spørger mig om vi skal gå ud og snakke, jeg nikker, og smiler. Lettet over at skulle væk fra Alexander så jeg kan trække vejret. Kan man godt falde for nogen ved første øjenkast? Jeg troede det var en myte. Jeg går med Matilde ud af døren, hun tager min hånd og går imod badeværelset, det er der vi altid snakker. Hun spørger mig om Alexander. Jeg rødmer. Hvorfor rødmer jeg altid? Matilde har lidt mere erfaring omkring det med drenge, så jeg spørger hende lidt ind til det. Jeg er nysgerrig. Hun siger at man godt kan falde for en ved første møde, og vi bliver enige om at jeg skal prøve og spørge ham om vi skal ses om eftermiddagen. Klokken ringer, og vi går tilbage til klassen. Nervøsiteten rammer mig pludseligt. Hvad hvis han ikke har lyst, hvad hvis han synes det er for hurtigt? Vi har jo lige mødt hinanden. 

Jeg sætter mig på min plads ved siden af ham og smiler, han smiler tilbage. Årh jeg kunne kigge på det smil i flere timer. Da vores dansklære Birgitte kommer ind, hvisker jeg stille "dansk", og fniser. Han kigger på mig. Mine øjne bliver fanget i hans, og vi sidder sådan i flere minutter, indtil jeg rømmer mig, rødmer og kigger den anden vej. Hvor var det dog pinligt. I mit danskhæfte skriver jeg. "Hjem til mig efter skole?". Jeg kommer til at tænke på dengang man var lille og sendte kærestebreve. Så stod der "vil du være min kæreste? Ja, nej eller måske?". "Ja", Alexander afbryder mine tanker. Han har læst det. Jeg nikker til ham, og rødmer. Hvad er der galt med mig? Jeg plejer aldrig at rødme. 

Efter skole pakker jeg mine ting. Forsøger bevidst ikke at kigge på ham eller Matilde. Jeg fokusere bare på min taske, i et forsøg på at undgå at gøre et eller andet klodset. Jeg bor kun to minutter fra skolen, så vi går hjem til mig. Vi snakker hele vejen, og det er virkelig hyggeligt. Han er rigtig sød, og vi snakker virkelig godt sammen. "Har du en kæreste?" spørger han mig. Jeg rødmer, og ryster på hovedet. 

Vi kommer hjem til mig, og der er heldigvis ingen hjemme. Vi går ud i køkkenet, for at lave pandekager. Jeg elsker at spise pandekager når jeg kommer hjem fra skole. Jeg skal til at putte mel i skålen, da Alexander skubber til min hånd så jeg får melen i hovedet. Vi griner begge to, og derpå starter en kæmpe melkamp. Vi kaster begge to mel efter hinanden, og det er virkelig sjovt. Lige pludselig kysser han mig. Det første sekund ved jeg ikke helt hvad der sker. Det er mit første kys. Jeg ved godt jeg er 18 år, men det skulle være specielt. Jeg lægger forsigtigt mine arme om hans hals, og begraver mine hænder i hans brune hår. Jeg har haft lyst til at røre ved det hår siden jeg så ham i morges. Det føles som så lang tid siden. Han lægger sine hænder på mine hofter. Han trækker sig, og vi smiler begge to. Jeg rødmer. Hurtigt får jeg lyst til at kysse ham igen. Han spørger om han må sove her, og jeg nikker svagt. Jeg fortæller ikke at det eneste sted der er plads er i min dobbeltseng. Jeg rødmer ved tanken, og fniser. "Hvad?" spørger han. Jeg ryster på hovedet, og fortsætter min bagning. Da pandekagerne er færdige, tager han et kamera op af lommen, og spørger mig om det er ok hvis jeg kommer med i hans vlog. Jeg nikker, og han filmer. Det er lidt pinligt at jeg har mel ud over det hele. Jeg fortæller ham at jeg også har en youtube kanal, og han smiler. Han spørger om vi skal filme sammen en dag, og jeg nikker. Vi bliver enige om at se titanic.

Under filmen, glemmer jeg at han sidder ved siden af mig, og begynder at synge med på "My heart will go on". Jeg bliver afbrudt da han griner af mig. Jeg smiler, og bliver rød i hovedet. Han kysser mig blidt på panden, og smiler til mig. 

Da filmen er slut, opdager jeg at vi ligger i ske. Han er faldet i søvn, og jeg lægger mig til at sove i hans arme. Jeg smiler stadig. 

Da jeg vågner næste morgen ligger Alexander tæt op ad mig. Hans ben ligger over mit, og han snorker. Jeg griner stille, og rækker ud efter min telefon på natbordet. Fuck, klokken er 9. Jeg må have glemt at sætte en alarm i går. Jeg skriver til Matilde, og beder hende fortælle læreren at Alexander og jeg er syge, da jeg ikke gider vække ham. Tanken om at skulle være sammen med ham hele dagen får mig til at smile. Hvad skal vi mon lave?

Jeg lægger mig tilbage i hans arme, og lukker øjnene. Da jeg vågner igen er han væk. Hvor er han gået hen? Her er helt stille, ikke en lyd. Jeg rejser mig, og ser at Alexanders tøj ligger på gulvet. Han må stadig være her. 
Jeg finder ham nede i køkkenet. Han er i gang med at lave morgenmad til os. Jeg giver ham elevatorblikket. Han har kun bokseshorts på. Uff hans mave. Jeg nyder synet. Pludselig begynder han at grine. Stirrede jeg? "Du falder i staver Anna". Ej hvor pinligt! Jeg stirrede på hans mave. Jeg kigger genert ned i jorden, og mumler et "undskyld,". Han svare mig ikke, men vender bare tilbage til madlavningen.  Jeg går om bagved ham, og krammer ham bagfra. Jeg kan se at han smiler, men han siger ikke noget. Jeg kigger over og ser at han har lavet pandekager og æg. Han har også lavet nybagte boller. Hmm, det kunne være lækkert med noget bacon og cocktailpølser. Jeg finder bacon frem i køleskabet, og lægger det på panden. Mens jeg venter på at bacon steger, kigger jeg over på Alexander, som står og betragter mig, eller rettere sagt, stiger på mig. På mine bryster for at være helt præcis. "Du stiger," hvisker jeg og griner. Han nikker, og løfter hovedet så han kigger mig i øjnene. Han har så flotte øjne, de er karamelbrune. 

Da maden er færdig sætter vi det ud på bordet, og sætter os til at spise. "Det smager godt," siger jeg. Alexander griner af mig. Hvorfor er jeg sjov? Har jeg noget om munden? Jeg tørrer mig om munden med mit ærme, og kigger nysgerrigt på Alexander. "Hvad skal vi lave i dag? Jeg høre vi er syge," siger han, og vipper med pegefinger og midterfinger på syge - hvad hedder den finger? -.  Han smiler et skævt smil. Jeg mærker en underlig kildren i mit underliv. Det har jeg ikke prøvet før. "Jeg ved det ikke," siger jeg smilende. "Jeg vil gerne lære dig at kende," fortsætter jeg. "Hvordan?" spørger han med et skævt smil på læben.

 

Beklager det tog så lang tid at komme ud med det her kapitel

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...