Secrets (Niall Horan)

Melanie Stewart er en 18 årlige pige fra LA, men flyttede med sin familie til København da hun var 2 år. Hun arbejder i Top Shop, men bliver en dag sent til London for at arbejde i deres Top Shop i en måned. En dag på arbejde i London får Melanie sig en stor overraskelse.

*denne historie er på dansk, det vil sige at alle snakker dansk, også dem i London. Men One Direction's sange vil være på engelsk.

72Likes
37Comments
29104Views
AA

1. Kapitel 1

Det er idag mit fly til London går. Jeg kan ikke vente. Jeg forstår slet ikke hvordan det kunne være mig der fik muligheden for at skulle arbejde i London i en måned. Mine forældre har lejet en Lejlighed til mig inde i centrum, ikke langt fra forretningen, og de vil ikke have at jeg skal betale for andet end mad jeg skal have derovre, og så selvfølgelig det tøj jeg køber til mig selv.

"Fly 367 har afgang om ti minutter." Bliver der sagt over radioen i lufthavnen. Jeg har afleveret min kuffert så det er kun min håndtaske jeg skal have med ind i flyet.

Før jeg tog hjemmefra tjekkede jeg lige vejrudsigten for London og der skulle være varmt i løbet af ugen mens jeg er der. Hvilket er godt, for jeg har ikke pakket så mange lange bukser og langærmet trøjer. Flyturen tager ikke mere end 2 timer, hvilket er godt da jeg ikke kan vente med at lande.

I lufthavnen i London

Jeg går hen mod bagage båndene og venter på at kufferterne kommer ud. Der går fem minutter før de kommer, og min er nummer to. Wuhu, så skal jeg ikke vente så lang tid. Jeg er på vej mod udgangen da jeg ser en chauffør stå med et skilt med mit navn på.

"Miss Stewart?" Ham med skiltet spørger da han ser jeg er på vej hen mod ham.

"Ja, det er mig." Svare jeg.

"Kom med mig. Jeg er din chauffør og skal køre dig hen til din lejlighed. Din far ringede og bestilte en igår." Fortæller han mens vi går ud til parkeringspladsen. Bilen er en sort Mercedes. Vi sætter os ind i bilen og forlader lufthavnens parkeringsplads.

På turen ind mod centrum fortæller han at det kun tager 45 minutter at køre fra lufthavnen til London C (Centrum). Han fortæller også at han fik adressen af min far da han ringede igår. Vi snakker lidt frem og tilbage, og han fortæller at hvis jeg en dag har tid til at se lidt af London så er der mange seværdigheder jeg kan besøge.

Og nøjagtig som han fortalte, efter 45 minutters kørsel, er vi i centrum. 5 minutter senere stopper han bilen ude foran en bygning. Rimelig luksus bygning, men mine forældre har også mange penge så selvfølgelig har de lejet en dyr lejlighed. Hvad havde jeg dog regnet med.

Vi stiger ud af bilen, og min chauffør går hen til bagagerummet og tager min kuffert ud for mig. "Værsgo. Nu må du have en god tur." Siger han med et smil og rækker mig kufferten.

"Mange tak, og tak for turen." Svare jeg og giver ham et smil tilbage.

Jeg går ind i lobbyen i bygning og hen til kassen hvor en und dame står bag ved.

"Hej, jeg er her for at hente en nøgle til en lejlighed jeg har lejet." Fortæller jeg.

"Du må være Melanie Stewart." Siger hun med et smil.

"Ja, hvordan viste du det?" Spørger jeg.

"Din mor fortalte hvilket tidspunkt du ville hente nøglen. Hun sagde omkring klokken 14.30," Svare hun og roder lidt rundt på bordet hun står bag ved. "Okay, her er din nøgle og et kontrakt du lige skal underskrive." Siger hun og ligger nøglen, papiret og en kuglepen foran mig. Jeg underskriver det og skubber det hen mod hende.

"Hvis du har nogle spørgsmål kan du altid spørger. Her er en seddel med åbningstiderne over personalet og fordøren og til restauranten." Fortæller hun.

"Mange tak." Smiler jeg og går hen mod elevatoren. Min lejlighed ligger på femte etage, men det tager ikke lang tid at komme derop. Der er 24 etager.

Jeg går ud på gangen få sekunder efter dørene åbner. Jeg står på en gang med 12 dørene, hvilket betyder at der er 12 lejligheder og jeg har nummer 5. Eller det står 5,5 på min nøgle og ifølge den seddel jeg har fået så betyder det etage 5, lejlighed nummer 5. Og eftersom at det er 5 så tager det heller ikke lang tid at finde døren til den lejlighed. Jeg sætter nøglen i låsen og krydser fingre for at dette er det rigtige sted, og ikke en andens som tror at jeg prøver at bryde ind. Det ville være en smule pinligt. Jeg høre et klik og døren går op. Yes!

Jeg går ind og ser en stor stue med køkken. Det er allerede møbleret så det skal jeg ikke stå for. Der er en dør i den højre væg tæt på hvor sofaen er, og 10 meter fra den dør og i min retning er der en anden dør. Jeg går først ind af den der er længst væk, som åbenbart er en dør til soveværelset. Det er også møbleret. En stor - virkelig stor - dobbelt seng og et skrivebord med kontorstol ved væggen ved siden af døren. Der er anden dør skråt fra denne dør jeg står i. Jeg går hen og kigger ind. Det er døren til badeværelset som har endnu en dør. Det er nok den jeg så der var tættest på hoveddøren. Jeg vender mig om og ser et stort skab. Ikke en Walk-In men stadig stort. Jeg går tilbage ud i stuen og henter min kuffert og taske. Jeg begynder at tømme kufferten. Den består faktisk kun af tøj, et håndklæde og andre toilet ting. Og det skal lige siges at det er en rimelig stor kuffert. Ikke bare en lille rejse taske.

--

Når jeg er helt færdig med at sætte mine ting på plads, kan jeg høre min mobil vibrere ude på køkkenbordet. Jeg går ud og ser at jeg har fået en besked fra Emma. Emma er en af dem jeg skal arbejde sammen med i Top Shop mens jeg er i London.

"Hej Melanie, jeg håber at du har haft en god flyvetur og at du er kommet godt frem. Jeg ville også lige minde dig om at din første dag allerede er imorgen klokken 12 uk tid." Skriver hun.

"Hej Emma. Jov tak, jeg er kommet fint frem og ser frem til at arbejde imorgen." Svare jeg og ligger mobilen tilbage på bordet.

Hvad skal jeg mon lave resten af dagen? Klokken er kun 16.30. Og hvad skal jeg have til aftensmad? Jeg kunne gå ned og hente pizza og så se tv når jeg kommer tilbage? Jeg kunne også gå ned og se hvad de har i restauranten nede i lobbyen. Ej, det virker til at være rimelig dyrt. Jeg tror bare jeg holder mig til pizza og tv.

Jeg tager nøglen og min telefon, og går ud af døren. Jeg tager elevatoren ned og forlader bygningen. Ude foran bygningen står jeg lidt og kigger til hver side, men beslutter mig så for at går til højre lige i det jeg går ind i en, og jeg taber min pung og nøgle.

"Undskyld, det var virkelig ikke med vilje." Siger jeg og sætter mig ned på hug.

"Det gør ikke noget. Er du okay? Du virker lidt rundforvirret." Spørger ham jeg gik ind i.

"Ja, jeg leder bare efter et sted hvor jeg kan få en pizza." Svare jeg og kigger op efter jeg har taget mine ting op fra jorden. Han har en stor jakke på, solbriller og en hue. Men der er jo varmt og vi er midt i juli. Skal jeg spørger om det? Ej jeg må nok hellere lade være.

"Når. Der ligger en hvis du bare fortsætter 500 meter ned af gaden." Fortæller han og giver mig et smil.

"Mange tak for hjælpen." Svare jeg og giver ham et smil tilbage.

Jeg går den vej som han viste, og som han fortalte, er der er pizzaria maks 500 meter fra lejligheden. Jeg går ind og tager et menukort. Det tager mig ikke lang tid at kikke den igennem da jeg bare leder efter salatpizzaerne. Når jeg har fundet den jeg gerne vil have går jeg hen til kassen.

"Hej, hvad skal det være?" Spørger kvinden bag kassen.

"Jeg vil gerne bestille en nr 42." Fortæller jeg.

"Okay, skal der dressing på den?" Spørger hun.

"Ja tak."

"Er den til at tage med?" Bliver jeg spurgt.

"Ja."

"Okay, der går lige ti minutter så er den klar." Fortæller hun og sætter sedlen op så dem der laver pizzaerne kan se hvad de skal lave.

--

"Værsgo. Her er din pizza. Det bliver £6,45." Fortæller hun. Jeg rækker hende pengene og tager imod pizzaen.

Det tage kun fem minutter at gå fra pizzeriaet til lobbyen. Folk i lobbyen kigger lidt underligt på mig, men jeg er ligeglad. Jeg er oppe i lejligheden på ingen tid, og skynder mig at skifte til nat shorts og en sweater. Der står 'SMILE' på den. Det er min yndlings hvilket også er grunden til at jeg har taget den med. Jeg sætter mit hår op i en hestehale, og tager hyggesokker på. Jeg finder min computer frem og stiller den på sengen. Og så finder jeg er tallerken og ligger to stykker pizza på den. Jeg sætter mig i sengen med pizza og computer, og tager et billede som jeg ligger på instagram og skriver; "Første aften i London. Arbejde imorgen klokken 12.00. #LondonLife"

Jeg tænder på min computer, som er en MacBook Pro, og logger på Netflix. Jeg vælger at se Modern Family. Det er altid godt.

--

Når klokken er 22.30, rydder jeg min tallerken op, sætter min computer på plads, børster tænder og ligger mig tilbage i seng. Ikke lang tid efter, falder jeg i søvn.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...