Like A Strawberry

Nogle gange kræver lykken, at man prøver sig frem. Nogle gange går det i vasken, andre gange vil det være en succes. Du kan sammenligne det med et jordbær: Enten får du et jordbær så sødt, at du kan smage sommerens glæde eller også får du et overmodent et, som du kæmper for ikke at spytte ud. Én ting er sikker: Du kan aldrig finde ud af det, hvis du ikke prøver. Ja, jeg taler af erfaring. Den dreng jeg elskede, fik jeg aldrig sagt det til, før han var væk for altid. Jeg har aldrig fortrudt noget så meget. Når jeg tænker på hans varme brune øjne, springer mit hjerte stadig et slag over, og selvom jeg ved, at det er lige meget nu, så ville jeg ønske, jeg havde sagt det. Sagt hvordan jeg følte. Men frygten for at blive afvist var for stor for mig. Jeg ville ønske jeg havde prøvet lykken. Hvis han dog bare havde kendt mine følelser. Desværre smed jeg jordbærdet væk istedet for at smage på det, og før jeg fik set mig om, var jordbærdet rådnet, og jeg stod alene tilbage.

Men så kom hán...

81Likes
45Comments
36121Views
AA

1. ¤ Prolog ¤

 

Avalannah Evers

Nogle gange kræver lykken, at man prøver sig frem. Nogle gange går det i vasken, andre gange er det en succes. Du kan sammenligne det med et jordbær: Enten får du et jordbær så sødt, at du kan smage sommerens glæde eller også får du et overmodent et, som du kæmper for ikke at spytte ud. Én ting er sikker: Du kan aldrig finde ud af det, hvis du ikke prøver. Ja, jeg taler af erfaring. Den dreng jeg elskede, fik jeg aldrig sagt det til, før han var væk for altid. Jeg har aldrig fortrudt noget så meget.

 

Når jeg tænker på hans varme brune øjne, springer mit hjerte stadig et slag over, og selvom jeg ved, det nok er lige meget nu, så ville jeg ønske, jeg bare havde sagt det. Sagt hvordan jeg følte.  Men frygten for at blive afvist var for stor for mig. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det. Prøvet lykken, som man siger.  Hvis han dog bare havde kendt mine følelser... Men det gjorde han ikke, for istedet for at prøve, lod jeg være. 

 

Austin Jackson hed han. Selvom han aldrig har brudt sig om sit navn, så elskede jeg det. Elsker. Jeg savner ham. Hans varme øjne, som med et enkelt blik fortalte mig, det hele nok skulle gå, hans tykke brune hår, som jeg elskede at pille ved, og hans kys. Hans blide, fantastiske kys, som lyste min verden op de to gange, det skete. Ja, to gange er ikke meget, men det var nok. Den første gang var vi begge fulde, men jeg husker det. Jeg husker hvor fantastisk, kysset var og hvilken følelse, der strømmede gennem min krop. Alligevel blev vi begge enige om dagen efter, at det bare var sket på grund af alkohollen, som var indtaget hele aftenen. 

 

Nummer to kys var to uger efter. Vi var hjemme ved ham, så en film og så skete det bare. På det tidspunkt gik det op for mig, at det ikke bare var et kys. Nej, for mig var det mere end det. Forelskelse. Vi snakkede aldrig om kys nummer to, men efter det var alt forandret mellem os. Eller... Det syntes jeg i hvert fald. Jeg tog mig selv i flere gange at være lige ved at fortælle ham om mine følelser, men frygten for, at han ikke følte det samme for mig, var for stor for mig. Så skete ulykken... 

 

Lige præcis to uger og tre dage efter kys nummer 2 kom nyheden til mig. Klokken var omkring 16, da det ringede på døren. Jeg kan huske, hvilket suk jeg gav, fordi jeg igen blev afbrudt i lektierne. Det var en engelsk stil om dans. Det var dengang min store passion. Jeg husker, at da jeg åbnede døren og så de to politimænd, tænkte jeg med det samme, at det var Jason, som havde gjort noget. Jason var min bror. Ja, det er han egentlig også i dag, dengang boede vi bare sammen. Jeg husker, at han ofte drak alt for meget til fester, og dagen efter fik man altid en nyhed om, hvad han nu havde gjort i fuldskab. 

 

"Må vi komme ind Miss?" husker jeg, at den ene politibetjent sagde. Jeg nikkede, og de kom så ind i stuen. Der satte de sig i sofaen, mens jeg ville lede efter min mor, så de kunne give hende denne nyhed om Jason igen. De stoppede mig dog hurtigt og sagde, det var mig, de ville snakke med. Jeg var helt tom for ideer om hvorfor, det lige var mig, de ville snakke med og var ikke i tvivl om, det måtte være en fejl, men satte mig alligevel ned. Jeg husker tydeligt, hvad de sagde.

 

"Vi har desværre en dårlig nyhed. Vi hører, du kender Austin Jackson?" Jeg husker, hvordan mit hjerte med det samme bankede løs, da de sagde hans navn. Var der sket ham noget?

 

"Han var ude at gå i går aftes, da en bil kom. Føreren var fuld, og da Austin gik over vejen, blev han kørt ned." 

 

Jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget så underligt og samtidig forfærdeligt. Det var som om tingene ramlede sammen for mig. Den tid vi var 'sammen' var ikke lang tid, det ved jeg, men det var længe nok. Jeg var forelsket og uanset hvor længe, vi havde været mere end venner, så var det forfærdeligt. Ikke nok med at jeg var forelsket i ham, så mistede jeg også en fantastisk ven. 

 

Efter det besluttede jeg mig for ikke at ville forelske mig igen. Aldrig nogensinde. Istedet går jeg meget til fester med mine venner. Sådan har jeg det bedst. Der flirter jeg med en masse fyre, men de får aldrig mere end et kys, og når natten er ovre, er de også et overstået kapitel. Det har aldrig været svært. Ja, efter to års træning er jeg efterhånden blevet god til. Problemet er bare, at somme tider sker det uventede ting. For mig, kom hán pludselig.

 

Det var uventet, dumt, men samtidig det mest fantastiske nogensinde. Velkommen til min historie.

 

¤¤¤¤¤

Hey! Så startede min nye novelle, og jeg håber, I kunne lide prologen!

Dette er en novelle, jeg har brugt utrolig lang tid på:)

Jeg håber, I vil smide en kommentar med ris og ros, like og sætte den på farvoritlisten, da det ville gøre mig meget glad!

Emi.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...