Sommer

3 søstre med magiske kræfter som ingen af dem har nogen anelse om eksistere. 2 klasser inklusiv lærene som hader dem. Spanien og en masse problemer.

Ps. bær over med mig hvis der er stave fejl for jeg er ordblind.

5Likes
16Comments
869Views
AA

1. Turen:

Nogle når de høre ordet "Sommerferie", ville de nok juble af glæde og tænke på alt det i skal f.eks de steder de skal hen og dem de skal være sammen med.
Sådan plejede mine 2 søstre og jeg også at have det men ikke i år, faktisk har vi det ikke sådan hvert 2 år. Der skal vi nemlig med vores klasse og parallel klasse et eller andet sted hen.

Selvfølgelig er det rat at rejse med skolen når man ikke har råd til det når HELE familien skal af sted. Det er bare fordi at hverken min 2 søstre Alexia og Alice eller jeg for den sags skyld ikke er særlig gode venner med vores klasse og heller ikke vores parallel klasse og da slet ikke at glemme lærerene som faktisk afskyer os. Mit navn er for øvrigt Ariel og jeg er den ældste Alexia er den mellemste og Alice er den yngste. Vi ved ikke rigtigt hvad vi har gjort, men det er nu er det også lige meget.
Dette års skoleudflugt skal vi til Spanien, en af verdens mest pæneste og mystiske lande på grund af alle bjergene og det dybe hav.

Der var 3 ting Alexia, Alice og jeg, glæde os til og det var : 
1. Landskabet.
2. Maden.
3. vi glædes os til alle de gange, vi kunne blive fri fra vores klassekammerater og lærer, og bare gå for os selv.


Turen der ud gik fint, Alice spillet på sin Ipad hele vejen, Alexia tegnede at vi efter lod klassen i Danmark, hvor de stod på jorden og de fløj væk, og jeg sov. Helt fint gik det nu ikke, da vi kørte i bus ud til lufthaven, syntes de andre at de ville gerne os, ved at spille højt musik, at jeg ikke kunne sove, Alice kunne ikke koncentrer sig og Alexia tegnet hvordan man fik klassekammeraterne til at "forsvinde", det var nemlig den værste sanger i HELE verden.
Pluslige skete der noget underligt, vi sad bare og hvisket om hvordan vi kunne forstille os, hvordan musikafspillerne gik i stykker fordi, den ikke selv holde ud at hører på det. Pluslig uden varsel gik musikafspillerne i stykker, alle fik et chok af det lille brag, som der kom fra den, da det skete.
Da vi kom til lufthaven, gik vi væk fra de andre, jeg hviske til min søster "der er lige som det der skete i onsdages, hvor vi forstille os at kortet, ville rygge ned over Kasandra, da hun var op ved tavlen ved geografi". "det har du ret i Ariel" svaret Alice. Alexia forsatte "man skulle tro nogle laver nummer med os...", hun nået ikke at lave sin sætning færdig, for jeg afbrød hende " det er som om dine drømme er blevet virkelighed Alice, og vi har de kræfter som vi har i dem, nu er jeg endnu mere bekymret for hvad der skal ske på turen". "Grapefrugt" udbrød Alexia, og peget over på en frugt stand, vi så alle samme over på frugt standen og bag efter på hende, Alice og jeg så over på frugt standen og så tilbage på Alexia igen, men denne gang så vi vrede ud.
"Det er bare fordi at jeg ville løfte stemningen lidt op, eftersom at i jo har opført jer lidt sært siden det mystiske med musikafspilleren skete'' sagde Alexia en smule surmulent og drilskt.
''Er i færdige nu?'' spurgte Alice på sin irreterene alt videne måde, imens at hun stirede på os med sit slap-dog-af-tøsser blik.
Jeg ville sige noget men hun stoppede mig, ved at sige ''Det er altid dig som stopper mig, ved at sige at sådan nået er umuligt og nu er det min tur. Bare fordi at alle mulige mærkelige ting er begyndt at ske, lige siden vore 16 års fødselsdag så betyder det ikke at vi kan magi''.
''Alice har ret og for at bevise hendes pointe, så ville langt over de fleste fra vores klasse og parallel klasse ligge på hospitalet lige nu på grund af den behandling de har givet os'', grinede Alexia og smilte et af hende det-skal-nok-gå-alt-sammen smil.
''I har ret'' sagde jeg og fortsatte ''I er verdens bedste søstre''.
''Det ved vi'' sagde de i kor ''men du er nu også ret fantastik'' og så begyndte vi at grine så meget at vi fik tåre i øjne og ondt i maven.
''Jeg vil altså stadig gerne have en Grapefrugt'' sagde Alexia en smule trist.
Da vi ankom til Spanien var vi alle 3 enige om et ord og det sagde vi meget højt og i kor, det var ''WOW!!!'' og til vores store overraskelse sagde alle de andre ''You can say that again''. ¨

Da vi ankom til hotellet var alt den venlighed fra tidligere fuldstendig forsvundet som dug for solen, nu var det bare kolde blikke, tavshed og hvisken. ''Der er da en god ting ved at de ikke kan lide os.'' sagde Alexia.
''Og hvad er så det?'' svarede jeg lidt skeptisk og overrasket.
''Det er da indlysende, vi får vores eget værelse.'' sagde hun og smilede.
Og ganske rigtigt, vi fik vores helt et værelse helt for os selv og det grinede vi meget over.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...