MulherDenmarkMembro desde 26 nov 11Idade 22Última conexão há 4 horas atrás

People laugh at me because I use big words. But if you have big ideas, you have to use big words to express them, haven't you?
― L.M. Montgomery, Anne of Green Gables


Instagram
@Mariafromthenorth

Youtube:
Literatastic

Fede inspirationsplaylister!

por , Quarta-feira Junho 27, 2018
1
0 Comentários
Fede inspirationsplaylister!

Måske er du lidt stuck i dine skriverier og ved ikke helt, hvordan du skal komme derfra? Så skulle du måske tjekke disse to playlister ud på Spotify!


Ler Mais

  • Maria Louise Persdatter

    mumbled "Åh Gud...."

    2 Likes
    Jeg skriver desværre ikke rigtig længere, men går rundt i hovedet med den undskyldning, at jeg bare har travlt med at leve livet og derfor "skrive min egen historie". Men selvom jeg ikke kan få noget ned på papir, så sker det alligevel, at jeg kommer i tanke om noget af det stof, jeg tidligere har skrevet på. I dag blev jeg bragt til noget af det tidligste, jeg har udgivet på Movellas. Og hold nu op det er en gang lort, jeg virkelig havde ambitioner for engang. Når jeg tænker tilbage, er jeg ret så flov over, hvor kæphøj jeg var overfor det materiale. Jeg kunne endda se udgivelsespotentiale i det, der ikke engang er god standard for Movellas. Men det ligger her endnu som et pinligt minde til, at det var min begyndelse til at blive bedre. I hvert fald lidt bedre. Og så kan man på en eller anden måde alligevel være noget så glad for noget, selvom det virkelig ikke er ret meget værd. Det er jo et minde om, at man hele tiden er i udvikling.

    Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil med den her kommentar. Men med min mangel på aktivitet, så faldt det mig bare ind at skrive denne strøtanke ned. Det er vel noget alle kan relatere til. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at skrive, hvad man er mest pinligt berørt over, og hvad folk er mest stolt over.

    Jeg skrev en historie om en pige, der blev infiltreret i en hemmelig organisation i et lukket styre, hvor hendes mission var at befri sin far. I virkeligheden blev det til en omvendt kærlighedshistorie med dårlig action, uredigerede kapitler og jeg ved ikke hvad. Men den ligger på Movellas endnu, fordi den stadig minder mig om, hvad jeg er gået fra.

    Dét, jeg er mest stolt af er en lille fortælling, der kun tager 5 minutter at læse. Den er i forbindelse med et samarbejde med et velkomstcenter for flygtninge, hvor jeg skrev en historie om 2 unge og deres korte samtale om begrebet "mælkebøttebørn". Da jeg ikke troede på historien den gang, valgte jeg at skrive en anden historie efter at have besøgt centret, så selvom jeg blev udtaget til novellesamlingen, der blev trygt, blev det med en anden historie, da jeg ikke troede nok på "Vi, Mælkebøttebørn." Det er jeg noget ærgelig over, men omvendt betyder det, at historien stadig er tilgængelig for alle på Movellas.

    Hvad har I af skønne eksempler?
    NielsGjern
    há 2 semanas atrás
    Åååhhh!!! Det var på præcis samme måde med mig! Jeg begyndte at skrive som 16-17 årig, og dengang syntes jeg, at min historier var eksploderende genial og tænkte, at hvis jeg faldt om og døde, så ville menneskeheden gå glip af noget af al den fantastiske litteratur, som jeg kunne have skrevet, hvis jeg var blevet ældre. Derfor var det min pligt overfor verden og litteraturhistorien at holde mig i live skrive.

    Men når jeg nu læser det, jeg skrev dengang, så begynder jeg at bløde ud af øjnene, fordi det er fuldstændig jammerligt. Jeg kunne ikke engang stave dengang, og min far var sikker på, at jeg var ordblind, og det var først efter at have studeret dansk et år uni, at jeg lærte, at man skriver "hinanden," og ikke "hiandet."

    Men jeg synes ikke, at nogen af os skal gå og være flove og græmme os, over det vi skrev dengang. Man skal jo lære at savle, før man kan lære at kravle, og kunne kravle før man kan gå. Og vores galopperende storhedsvanvid var og er jo en fantastisk motivation til at skrive mere og blive dygtigere.

    I øvrigt synes jeg også, at det er ret vildt, at der er folk her på movellas, der allerede begyndte at skrive i 10-12 års alderen, og det er nok også derfor, der rigtig meget godt at læse. Sidste efterår skrev jeg sammen med en på 17 her fra movellas, og det var så godt, det hun skrev. Så vidt jeg forstod, var den eneste grund til, at hun ikke havde fået udgivet noget, at hun var lidt hidsig og altid endte med at skælde ud på dem fra forlagene. Og så alligevel endte jeg med at græmme mig over det, jeg skrev som 17-årig, for det papir mine historier var skrevet på (I hånden med fyldepen – På det punkt havde jeg nemlig stil!), var ikke værd at genbruge til toiletpapir :P

    Sofie R. E.Editor
    há 2 semanas atrás
    Har det på samme måde! Men er stolt af min rejse - og har stadig tekster liggende fra jeg var 11 :)
    Cecilie Reckendorff
    há 1 semanas atrás
    Ja, det lyder meget bekendt. ;) Jeg har altid været ret god til at se fejlene i det jeg skrev allerede et års tid halvt års tid efter. Der er faktisk nogle historier, som jeg er blevet mere sådan: "SÅ slemt var det altså heller ikke" her efter nogle år.
    Jeg tror, det er jeg er allermest flov over er min sans for overdramatik og når forsøgte at være virkelig dyb, hvilket bare ikke altid var særlig vellykket. Og mine kommaer havde bare deres eget liv dengang - gisp. Det er faktisk, det jeg synes er værst ved at læse mine gamle tekster.
    Jeg er til gengæld stolt over de plots og twists, som jeg havde med. Det er helt sikkert noget jeg prøver at finde tilbage til samtidig med det stadig føles ægte og realistisk.
    Men jeg lader også alt blive liggende på Movellas. At slette det tror jeg næsten ville føles, som at cutte mine rødder. <3
  • Maria Louise Persdatter

    mumbled "Hov, hov: Der er aktivitet! "


    Det er evigheder siden, at jeg har udgivet egentlig literatur herinde. Nu prøver jeg igen. Jeg har siddet i et writing slump i godt i år. Jeg har endelig fået stukket hul på det hele og er begyndt at skrive igen, men da motivationen stadig mangler, har jeg valgt at smide et par kapitler herop. Bare for at se, om der er noget ved stoffet. Hvis jeg ikke kan motivere mig selv, så kan det jo være, at I kan.

    Projektet er en kortroman, der tager udgangspunkt i flere personer fra min roman "Vi er lige nu", som nogen af jer måske har kendskab til. Handlingen forløber sig over en uge på festivallen Smukfest, hvor to frivillige gentagende gange støder ind i hinanden. Den ene med et motiv at komme sig over sin eks, der også er på festivallen. Den anden med opbakning fra sine venner, der mener, at man ikke skal være evighedssingle.

    Kapitlerne er ultra, ultra korte, så det skulle ikke tage lang tid at tjekke det ud. I må meget gerne skrive, hvad I synes. Om det er virkelighedsnært, om det er out of date (har ikke været en del af den danske ungdom siden 2016, av av), eller noget tredje. :)

    Håber I nyder den danske sommer!

    Hejdå. x
    Sofie R. E.Editor
    há 2 meses atrás
    Uh, det lyder så spændende! Jeg vil læse så snart, jeg har tid og vende tilbage med noget! :D
  • Maria Louise Persdatter

    mumbled "Hallo...? "

    2 Likes

    Nu er det sådan, at jeg egentlig har det med at være passiv aktiv på Movellas. Af gammel vane kigger jeg ofte ind, scroller lige igennem feedet og tjekker op på de notifikationer, jeg nu får. Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne være mere inddraget i Movellas aktivitet, så må jeg bare erkende, at jeg er så inspirationsforladt, som man overhovedet kan være. Jeg har egentlig en roman liggende, der er klar til at blive sendt til forlag, jeg har 2 dokumenter med forskellige projekter, jeg har masser af idéer til, men så snart jeg åbner dem op, mister jeg motivationen.

    Jeg har aldrig oplevet at være længere væk fra skriverierne end højest et par måneder. Nu er jeg oppe på 8 måneder! Hvad har folk af gode idéer til at tvinge sig selv i gang? Det er for fanden sommer, og med et job, der trækker en væk fra internetforbindelse og civilization, så har jeg ingen undskyldning.
    Lukas. I. C.
    há 3 meses atrás
    Vil også sige Pinterest, Tumblr, videoer om skrivning og filmanalyser på YouTube; kan rigtig godt lide Writing with Jenna Moreci, Ellen Brock, Lessons from the Screenplay (specielt de ældre videoer), ShaelinWrites, og så har polandbananasBOOKS en video-serie kaldet "BOOK WRITING" (tror hun har sådan 36 episoder), hvor man følger hendes skriveprocess og udgivelsesproces, og det er suuuper motiverende både for at sætte gang i dokumentet og skrive, men også for at få sine materialer udgivet og alt det der :D
    Selvfølgelig, man skal bare passe på man ikke falder for meget i inspirationen, og ikke får skrevet. Har haft et kæmpe problem med det, som jeg stadig prøver at komme over, men når jeg selv mangler inspiration, er det i hvert fald de steder, der har hjulpet helt vildt meget. <3 Held og lykke med det Maria, og godt at se dig herinde igen :D
    NielsGjern
    há 3 meses atrás
    Det lyder som om, du allerede har masser af ideer og inspiration, men ikke kan komme hen foran computeren og skrive. Jeg ved ikke, om du kan bruge det her til noget, men når jeg har det sådan, så plejer jeg at sætte mig for, at jeg skal skrive bare fem sætninger eller bare en hver dag. Og det skal skrives i hånden, for så føler man sig ikke så forpligtet til at bruge det i historien. Kort og godt: Man skal anstrenge sig for at skrive så lidt som overhovedet muligt, uden at ende med at skrive ingenting. Og lige pludselig er man i gang. Sådan plejer det i hvert fald at være for mig :)
    Fia V.
    há 3 meses atrás
    Som nævnt er videoer og andet om skrivning enormt motiverende. Så ellers bare tving dig selv til på et bestemt tidspunkt på dagen bare at skrive et eller andet. Eller sæt dig selv en deadline måske?
    Jeg aner virkelig ikke, hvad der virker for mig. Nogle gange sidder jeg bare pludselig og skriver en masse, såe ja...
  • Maria Louise Persdatter

    mumbled "Unge Skrive-Entusiaster"

    2 Likes
    Jeg glemte fuldkommen at lave en mumble, hvor jeg rent faktisk fik announced, at Facebookgruppen blev skabt. Hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så tjek min forrige mumble ud, der er lettest at finde via min Movellas-profil.

    For at sige det kort. Gruppen er til jer, der vil blive bedre til at skrive fra unge til unge. Facebook er allerede fyldt med Facebookgrupper, men i stedet for at skulle søge længe efter den rette målgruppe at kunne få hjælp fra, har vi nu forsøgt at samle os under navnet 'Unge Skrive-entusiaster'. Hvis du måske irriterer dig over, at dine karakterer ikke fungerer, at du gentager ord alt, alt, alt for meget eller noget helt andet, så er det stedet.
    Det handler udelukkende om skrivning, så det er et oplagt værktøj i forlængelse med Movellas. Dóg betyder det, at der ikke skal snakkes om, hvordan man f.eks. reklamerer herinde, hvordan man laver covers osv.

    Hvis det lyder som noget for dig, så meld dig ind og find introduktionstråden, hvor der er lidt spørgsmål at skulle besvare, så vi hurtigt ved lidt om hinanden. Og vær ikke genert - jo mere i spørger, jo mere lærer vi alle af hinandens holdninger og måder at arbejde på!

    facebook.com/groups/456222674877088/?ref..
  • Maria Louise Persdatter

    mumbled "Sådan en strøtanke?"

    2 Likes
    Jeg kom i går på en idé på arbejde, og i stedet for at lade den falde til jorden, tænkte jeg, at det måske var værd at dele den herinde. Hvis I er nogle af de ældre movellister, vil I se, at denne idé ikke ligefrem er unik.

    Det er nemlig en skrivegruppe, der foregår på Facebook? Hvorfor?
    Selvom at Movellas rent faktisk har gruppefunktionen, så fungerer den ikke optimalt i forhold til notifikationer osv. Jeg bruger selv Facebook som et værktøj til at række ud til andre, der også deler en kærlighed for skrivning. Men det jeg mangler er et sted, hvor der findes flere unge. Lige nu bruger jeg både ForfatterForum og Skriverejsen, som er fantastisk, fordi man typisk kan hjælpe hinanden, når man ikke selv lige kan finde ud af noget. En stor del af de deltagende er dog voksne og skriver i helt andre genre end mig. Der synes jeg jo, at Movellas' målgruppe og personligheder er fede!

    Min idé er derfor at lave en form for 'indercirkel', hvor alle, der har lyst, er velkomne. Facebook-siden er dog ikke ment som at skulle omhandle Movellas, men mere skrivning generelt. Det er altså ikke om hvordan man får flere læsere, hvordan man laver bedre covers osv. I stedet vil det handle 110% om skrivning.

    Det smarte ved Facebook er, at du i forvejen er online. Hvis der bliver lagt en ny kommentar op i gruppen, så får du en notifikation, hvor man omvendt i Movellas forum selv skal falde over tråden i forum-funktionen. Det gør, at du har meget større sandsynlighed for at få hjælp. Jeg har også en forventning til, at der er en gensidig interesse i både at hjælpe og få hjælp.

    Jeg har tænkt, at man måske kan lave en ugedag, hvor man kan indsende et uddrag fra en historie, hvor man tænker 'ah shit, det her er noget sludder, hvordan kan jeg gøre det bedre'. Måske på max 600 ord, så det ikke tager overhånd. Sådan kan man også få andres øjne på ting, uden at du behøver at skulle have skaffet betalæser osv, hvis du slet ikke er så længe i processen.

    Derved er gruppen jo brugbar, uanset om du har intentioner om at publicere historier på Movellas eller om det er fordi, du skriver på ting i det private, du har henblik på at udgive?

    Jeg undskylder for, at dette nok er noget sludder. Jeg håber, at det giver god nok mening. :p
    P_i_n_k
    há 1 anos atrás
    Jeg er så meget på. Fantastisk ide
    #Always...
    há 1 anos atrás
    Jeg er på!!!
    annikarys
    há 1 anos atrás
    Jeg ansøger også lige gruppen - jeg vil super gerne holde mit skriveri mere ved lige :))
Loading ...