Genovervejelser vedrørende ''Blodplettet daggry''

por , Quarta-feira Setembro 12, 2018
3
Genovervejelser vedrørende ''Blodplettet daggry''

Genovervejelser vedrørende ''Blodplettet daggry'' - og hvorfor jeg skiftede mening om historien og ideen om en fortsættelse[SPOILERS]

Hvis du eventuelt vil se billedet i bedre format, så se med her (eller kig en gang i kommentarfeltet)! 

https://www.deviantart.com/ekkodahl/art/Bloodstained-Dawn-In-memory-of-those-who-lived-763692246?ga_submit_new=10%3A1536777185

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tidligere har påstået, at ’’Blodplettet daggry’’ ikke skulle have en fortsættelse eller for den sags skyld omskrivning. Det virkede uoverskueligt, og jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg ville med historien. Den var jo for så vidt færdig, ikke?

Det er jeg ikke helt så sikker på længere. En gang imellem læser jeg den igennem, sådan, bare for sjov. For at se hvilke former for tastefejl og gentagelser jeg gjorde mig, for at påminde mig selv hvordan jeg kunne bygge et helt univers op på godt og vel firetyve timer – for ikke at tale om fem vidt forskellige personligheder og deres karakterer. Det var en oplevelse. Og da jeg siden hen har haft lettere problemer med ordentligt at komme i gang med skrivningen igen, har læst min egen upolerede tekst igennem igen og igen, for at forstå hvordan i alverden jeg kunne lave noget så stort på et døgn – hvordan jeg kunne nå at skrive 28 Word sider og 12.357 ord – men ikke få en solid sætning nedskrevet på et halvt år. De sidste par år i gymnasiet har spillet en ubehagelig rolle for min udvikling, der næsten har været ikkeeksisterende. Jeg er blevet for perfektionistisk. For kritisk. Og så får jeg ikke lavet noget – hvordan kan man nemlig skrive en solid historie, uden at have alt på plads perfekt?

Ah ja. Det kan man jo godt, påminder jeg lige mig selv igen og ser på ’’Blodplettet daggry’’. Er jeg stolt af karaktererne? Ja. Er jeg glad for det drama jeg ville opbygge? For så vidt. Er jeg nogenlunde tilfreds med den skrivestil jeg hårdnakket forsøgte at holde fast i hele vejen gennem fireogtyve timer, selv da klokken blev fem om morgenen og jeg knap kunne læse noget på skærmen? JA JEG ER!

Så hvad skal jeg gøre for at komme i gang igen? Jeg har overvejet at starte et helt nyt projekt, simpelthen rengøre tavlen og få noget friskt på banen. Alle de tekster jeg har liggende er komplicerede og med mange mysterier, som jeg tonsvis af separate filer liggende med forklaringer på. Hver gang jeg forsøger at skrive på mine gamle projekter igen, DGM så vel som Gudsforladt, skal jeg læse op på min egen historie. Huske hvad jeg ville, hvor jeg kom fra. Og af en eller anden grund stresser det mig, for jeg kommer aldrig i gang med selve skriveprocessen… Men også dét at starte noget nyt kræver en vis form for kreativitet, nogle ideer og en masse planlægning – og der ender jeg alligevel med at stille mig i samme boks.

… Så hvad med ’’Blodplettet daggry’’…? Nu har jeg nævnt det så mange gange. Det har været mit eksempel – men kan det ikke også være min begyndelse?

 

 

For at gøre en lang, lang forklaring en anelse kortere:

Jeg har tænkt mig at omskrive ’’Blodplettet daggry.’’ Der har været mange ting jeg gerne ville sige med historien, mange spørgsmål der aldrig blev besvaret, simpelthen fordi jeg ikke ville kunne nå at skrive det ind i fortællingen på et døgn. Der er ET VÆLD af eventyr jeg ville føre Luka, Elias, Rastha, Vicky og Auguste igennem, men tid forhindrede det i at ske. Nogle ting er jeg også bare utilfreds med. Slutningen, deriblandt, har jeg blandede følelser omkring. Vi hørte aldrig meget om Pandoras Æske eller hvem der åbnede den. Om SELVE universet. Og det plager mig faktisk en lille smule i dag, to år efter jeg officielt færdiggjorde historien.

Min plan er at give historien en helt anden retning allerede fra kapitel ét. Meget i handlingen vil ændre sig, men karaktererne og deres mål vil for så vidt være det samme – enkelte ting vil bare forholde sig anderledes. Og ikke mindst, så vil eventyret være længere.

Fordi historien her stadig sidder så dybt og inderligt i mig, vil jeg forsøge at gøre det til et løst projekt. Ét jeg kan have det forunderligt med, men samtidig faktisk også få lavet noget på. Mit udgangspunkt vil være at gøre som jeg gjorde først med historien – køre derudaf og ikke tænke så meget. Det kunne jo trods alt kædes sammen til sidst.

Omskrivelsen vil være til at læse for alle, selv de der ikke har læst første version – den fjerner jeg for resten heller ikke. Der er noget over den, som jeg godt kan lide. Det er en form for start, en alternativ historie.

 

Fortsættelsen efter den originale version kommer for resten stadig ikke – men man kan jo altid håbe på noget andet, når jeg reelt har færdiggjort den nye version ;D

-          Jeg håber nogle af jer stadig har mod på at læse med (eventuelt én gang til!) – det skal nok blive underholdende!

 

EKKO

 

Pssst, tegningen er forresten lavet af mig!

Loading ...