til dig, din spade

41877

AA
aa

1. til dig, din spade

til dig, din spade

der findes utallige mennesker i denne verden, 
men jeg vil kun have dig

og det er forfærdeligt, men smukt (men forfærdeligt)

du er ikke bare min ekskæreste, du er hele min verden. jeg har snart kendt dig i 3 år. vi kom i kontakt på en sær måde. det var december. jeg gik på efterskole. i den måned skulle jeg opereres for sidste gang, så det var stort for mig. jeg havde en kæreste, som jeg holdte meget af. jeg havde mange venner. mine forældre var stadig sammen, min bror boede stadig hjemme. jeg havde god selvtillid, var udadvendt og smilende - men jeg var ikke lykkelig. 

min daværende kæreste havde jeg været sammen med i knap 4 år - og det er rigtig længe, når man var 17 år. jeg var en kærestepige og holdte meget af tryghed. fester, alkohol, score mange drenge, tinder, alt det sagde mig ikke noget. jeg ville bare gerne have, at der var en, og jeg havde ikke brug for mere eller flere. og det var ham. han var skøn.
men jeg var ikke lykkelig, selvom jeg havde en kæreste som elskede mig over alt på jorden. jeg var ikke i tvivl om, at jeg var hans eneste ene. han var typen, som man kunne stole på. og det gør jeg, jeg har aldrig stolet på et andet menneske så meget, som jeg stoler på ham. jeg holdte meget af ham, men jeg kunne bare mærke, at det hele blev for ensformet. vi havde kendt hinanden i 4 år, vi sagde de samme ting på samme tid, vi havde den samme humor, holdning til politik, musiksmag, kunne lide det samme mad og vi var sammen næsten hele tiden. min daværende kæreste er en fantastisk dreng, og er stadig, men det var bare ikke lige nu. han føltes mere som min bedsteven og det var ærgerligt at det udviklede sig sådan, men det var sådan at det skulle være for nu. jeg elsker ham, men ikke på den samme måde.
så mødte jeg dig.
eller, jeg mødte dig nu egentlig ikke. du skrev til mig. den december måned. jeg var på vej til aalborg hospital, og du skrev til mig. men du var ikke ene. tre andre drenge gjorde også. i gik alle på skole sammen, dog ikke i samme klasse. i var alle gode venner. der var en joke i gang, hvor vennerne skulle skrive til min daværende kærestes kæreste. de skrev alt muligt om min daværende kæreste, jokede og osv osv. det var meget sjovt. men dig. dit profilbillede lignede du lort, men det var dine beskeder, din formulering med de bestemte ordvalg. det lyder så underligt, men jeg synes du var så spændende. så vi fortsatte med at skrive, bare en lille smule. og det fortsatte, og fortsatte. i starten snakkede vi mest om min daværende kæreste, men tiden gik og vi begyndte at snakke om alt muligt. vi fik hinandens snapchat og vi snappede hver evig eneste dag, fra vi stod op til vi gik i seng. det udviklede sig til telefonsamtaler - lange og endeløse samtaler til klokken lort om natten. du hørte på alt min ævl, og jeg havde sådan en trang til at snakke videre med dig. du virkede interessant, spændende og anderledes. 

dengang drak du næsten hver weekend. enten hos venner eller i byen. du røg e-cigarat og ja, var sgu lidt af en lort. du havde intet imod at komme med en spydig kommentar mod venner eller mig. du var mørk og mystisk, men ulykkelig. for du var forelsket i en pige, som ikke ville have dig. når vi snakkede efter du havde været på druktur, så var du altid ked af det, fordi du kom til at tænke på hende. det kradsede lidt i mit hjerte, når du fortalte, hvor smuk og dejlig hun var. jeg kunne godt mærke, at jeg var misundelig. der gik måneder med vores samtaler, og du var stadig lidt vild med hende, men du begyndte at snakke med en anden. du kørte lidt en joke med, at du sendte screenshots af at jeg havde skrevet og hun havde skrevet, men du havde kun svaret hende. du så det som en joke, men jeg kunne mærke det irriterede mig helt vildt. du gad mig fandme ikke, og det var pisse irriterende, for jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere glad for dig.

jeg ved ikke hvad det var, der gjorde det, for du var lidt af en lort mod mig. og så ikke alligevel. der gik måneder igen, og hende den nye pige, det gik heller ikke. jeg var der for dig gennem det hele, men du tænkte ikke på mig på den måde. 

vi skulle holde musical på min efterskole, og jeg havde inviteret min daværende kæreste, som jeg stadig var sammen med på det tidspunkt. du havde så hørt om den her muscial og spurgte om du ikke måtte tage med, sammen med ham. jeg sagde selvføgelig jo, og det var også okay for min daværende kæreste. jeg var spændt på at skulle møde dig; faktisk så spændt, at jeg ikke spiste hele dagen. 
få timer inden skriver min daværende kæreste, at han ikke kan komme alligevel. men du ville gerne komme stadigvæk. det var okay det hele, tænkte jeg. du kom hen på min skole og havde sat dig ned i hallen, hvor det foregik. jeg kunne ikke finde dig til at starte med, men pludselig så stod du der bare. du var høj. meget høj. snart to meter, og jeg 1 meter og 58 cm. mit hjerte hamrende der ud af. han gav mig et akavet kram, som ikke lige helt fungerede på grund af højdeforskellen. jeg tænker nok godt at du kan huske, hvor akavet det kram var.
vi satte os ned bagerst. jeg var ikke med i stykket, heldigivs, så jeg kunne være med dig gennem det hele. vi så hele showet og snakkede lidt ind i mellem. jeg kan stadig huske hvor tæt vi skulle på hinanden, for at kunne høre hvad vi sagde. og jeg kan stadig huske hvordan min krop eksploderede af følelser. jeg havde kun lyst til at komme tættere.
efter pausen og da anden akt skulle til at begynde, så spurgte jeg ham om vi ikke skulle stikke af for at gå en tur. han smilede og sagde ja. det var så spændende det hele. jeg var meget udadvendt dengang og jeg snakkede bare om alt hvad der faldte mig ind. nogle gange snakkede jeg måske om lidt for underlige ting, og du har fortalt mig senere, at du synes jeg var så akavet på den tur. og det var nok også rigtigt. haha. ja. 
tiden gik, og efter vores møde ændrede vores beskeder sig. du blev sødere og kaldte mig søde ting. jeg kunne mærke, at nu var jeg virkelig faldet i, og at jeg ville have dig. så jeg gik fra min daværende kæreste. han tog det ikke så godt og blev meget af ked af det. vi havde skrevet om, at forholdet var begyndt at gå ned af bakke, og ja, blive kedeligt, men han havde nu alligevel ikke forventet det. jeg fik dårlig samvittighed, og jeg ved godt, at det nok heller ikke var helt fair for ham, men jeg kunne bare ikke ignorre mine følelser.
min efterskole lå nær din bopæl, så vi mødtes i alle mine fritimer. vi gik rundt inde i byen og snakkede. tiden gik så hurtigt med dig. jeg kunne mærke på dig, at du også nød det her. det gjorde mig så glad. jeg havde aldrig lyst til at tage tilbage til skolen igen, jeg ville bare bruge mere tid med dig - så vi besluttede os for at ses i en weekend. det var spændende. jeg var så spændt og nervøs. jeg ville gerne gøre et godt indtryk på din familie. jeg fik angst på vej i toget, fordi jeg havde så mange nerver på. jeg havde heller ikke spist hele dagen, og klokken var ellers syv om aften. det var sommer og varmt. jeg får en dejlig følelse i maven, når jeg tænker tilbage på de tider vi havde sammen dengang. vi var jo faktisk lykkelige begge to. vi havde nok i hinandens selskab og kærlighed. det hele gik bare så godt, at det var næsten helt urealistisk. 

og det varede desværre heller ikke ved. jeg var altid nervøs før jeg skulle hjem til dig, og fik derfor slem angst. det var svært for mig at føle mig tryg hos dig, for jeg følte mig ærligtalt bare ikke rigtig god nok. eller smuk nok. eller klog nok. det var svært for mig at følge med og deltage i samtalerne hos spisebordet, når det omhandelde politik eller de mange andre emner, som jeg simpelthen ikke vidste noget om. jeg havde svært ved at spise, fordi jeg ikke følte mig tryg og jeg kunne mærke på, bestemt din mor, at hun ikke synes det var særlig fedt. i gik meget op i måltider og spise alle sammen sammen på faste klokkeslæt. det var virkeligt svært for mig og det påvirkede mig rigtig meget. 
på det ene år vi var sammen som officelt kærester, så var jeg med til en familiebegivenhed, og der kastede jeg op af nervøsitet, efter aftensmaden. jeg kan ikke helt sætte ord på hvorfor, men jeg tror bare at jeg følte mig ekstremt usikker og ja, bare ikke god nok. 
du var der for mig, gennem det hele. du mindede mig om at jeg var god nok og at du elskede mig. jeg spurgte dig også meget tit, om du stadig følte sådan. det gjorde du, og jeg blev så lettet. 
 

jeg kan huske din 18 års. du havde inviteret alle dine venner, mig og jeg fik tog to venner med mig. vi kom senere, fordi jeg ikke kunne spise sammen med dem. jeg kastede op i bilen derhen, selvom jeg ikke havde spist noget hele dagen. jeg var så nervøs for at jeg bare ikke var god nok for nogen. jeg skulle jo vises frem som din kæreste, og jeg følte mig bare ikke god nok. eller særlig pæn nok. jeg var så nervøs for at jeg kastede op midt i det hele eller at jeg sagde noget dumt. jeg var bare så nervøs for at gøre noget forkert overfor dig og dine venner. men jeg tog med til festen og jeg mødte dem alle, snakkede ikke rigtig med alle eller dig, for du var så optaget og altid omringet og jeg kunne ikke få mig selv til at gå hen til dig. jeg snakkede meget med din ven, og mine to andre venner. aften var lettere akavet. hans familie havde planlagt lege for alle sammen, og jeg tror de fleste synes at det var så mærkeligt. hans storesøster havde stået for det hele og var meget striks om hvad der skulle ske og ikke skulle ske. jeg ved at du synes det var super nedern og havde bare ønsket der var frie tøjler med musik og alkohol, men sådan blev det ikke. du blev fuld og blev ked af det, ville ikke snakke med mig. jeg kan godt huske, at du skubbede til mig. du var ked af at jeg ikke havde snakket så meget til dig hele aften og var ked af at det, som det desværre var, var en rigtig lorte fest. de fleste tog tidligt hjem. jeg havde ondt af dig og ville være der for dig så meget, men min angst lod mig simpelthen ikke være det. det gjorde ondt på mig, men jeg kunne bare ikke. 

det begyndte efterfølgende at gå ned af i vores forhold. jeg tror også det har noget at gøre med, at din selvtillid sank mere og mere. du gik ikke rigtig i byen længere og mistede kontakt med de fleste af dine venner. du og jeg var meget sammen, men det var ikke nok for dig. du følte dig presset af skolen og karakterende, som du går rigtig meget op i - til trods for at du får tolv i alt uden at skulle gøre det helt store. det skræmte mig, at vi kom længere og længere fra det, som vi havde i starten. lykke, glæden. det hele. men jeg kunne intet gøre, for jeg havde simpelthen sådan en stor usikkerhed på mig selv. 

du var også usikker på mig. hver gang jeg var i byen troede du at jeg havde været sammen med en anden. du kaldte mig grimme ting. du var usikker på, om jeg var kommet over min ekskæreste. det var hårdt for mig det hele, for jeg havde aldrig været sammen med en anden og jeg var kommet over min ekskæreste. jeg ville bare gerne have dig. kun dig. men der var noget i mig, der stoppede mig - min angst, nervøsitet eller hvad det nu var i mig, der fik mig til at blive så skidt før jeg skulle hjem til dig. jeg var så nervøs for at kaste op, og nogle gange kastede jeg op i toget på vej hjem til dig. mit lille hjerte var så forvirret.

vi havde en fantastisk tur til Prag med mine forældre. jeg tænker tit på den tur. det har været kernen i vores forhold. det var i starten af forholdet og vi var høj på kærlighed til hinanden - vi kunne bare ikke få nok. jeg ville, hvis jeg kunne, altid gentage den tur. jeg længes sådan efter den tryghed, vi to havde sammen. vi havde det virkelig godt, dengang.

men nu..... 

du gik fra mig i november 2017. du sagde at du ikke elskede mig mere, men det var ikke min skyld. jeg bad dig om at give mig en chance til, men denne gang var altså den endelige. du ville for alvor ikke have mig mere. jeg græd, og jeg græd, og jeg græd. jeg græd så snart jeg var alene. hele november, december og januar der græd jeg af hele mit hjerte. jeg var ulykkelig. jeg prøvede på at få dig igen, men du ville ikke have mig. jeg tænkte alle de typiske tanker: har han fundet en anden, er jeg uelskelig osv osv. dem vi nok alle kender til. jeg var på bunden og det resulterede i at jeg blev altid var uvenner med min mor, at mine venner ikke inviterede mig til ting mere, fordi jeg var så ked af det og jeg lignede kort sagt lort, for jeg orkede bare ingenting. jeg gik ikke op i skole eller ja, noget som helst. jeg gik hver evig eneste dag og holdte øje med om du var online, om du sendte snaps og håbede sådan på, at du ville skrive til mig en dag. 

og det gjorde du. det blev september 2018, og du skrev til mig. jeg var til fest med min daværende klasse. du var lige kommet hjem fra noget hyggedruk. du var ked af det, så du skrev til mig. du skrev at du havde haft en lorte aften og havde det rigtig skidt. jeg fik det skidt. jeg ville ringe, tage hjem fra festen, tage hjem til dig - jeg stod klar med åbne arme. men du fik fortalt at din selvtillid var rigtig skidt, og jeg fortalte at min også var. du sprugte om jeg havde været sammen med en anden og jeg sagde nej. du havde heller ikke. vi begyndte at have kontakt til hinanden igen over snapchat; ikke noget særligt, altid godmorgen og godnat, men ind i mellem så for det meste bare ligegyldige billeder. det var lidt hårdt for mig at se dig. jeg længes stadig efter dig, og jeg vidste at du ikke gad mig. jeg vidste, at du bare ventede på, at der var en anden pige der ville have dig - og så ville jeg blive erstattet; for du elsker mig ikke længere. og sådan er det stadig den dag i dag.

det er oktober 2019. du elsker mig ikke, men vi ses et par gange hver måned. højest 2 gange. vi skriver stadig sammen hver dag. du kalder mig sød, men ikke mere end det. når vi er sammen har vi sex og putter. nogle gange er vi også på ture, som i zoologisk have eller på mcdonalds, men ikke mere end det. du er kærlig mod mig overfor min mor, men ikke mere end det. du siger til mig at alting nok skal gå, når jeg har en dårlig dag, men ikke mere end det. for du elsker mig ikke, og det ved jeg. alligevel så holder jeg fast i dig, selvom det gør mig utryg, at jeg ved at jeg pludselig bare kan blive byttet ud. 

der ville ikke være noget forkert i bare at have sex sammen. det er ikke det jeg siger, det er fint. problemet er bare, at jeg stadig gerne vil dig. derfor gør det ondt, når du smider de små hints om at jeg har en chance, for det har jeg jo ikke. når du er kærlig mod mig overfor min mor, men ikke vil have at nogen ved at vi stadig ses. når du bare fortæller mig alting nok skal gå, når det jeg i virkeligheden har brug for er ægte bekymring - men det hele er jo klart hvorfor. det er fordi at du ikke elsker mig mere, at det aldrig vil blive mere end bare det. og det gør ondt. men jeg holder fast, for hellere bare lidt end intet. 

og det er så fucking dumt af mig. men jeg kan ikke undværre dig. din spade. 

Melde dich bei Movellas anFinde heraus worüber alle reden. Registriere dich jetzt bei Movellas und teile deine Kreativität und deine Passion
Lade ...