Den Ukendte

12830
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2020
  • Opdateret: 12 apr. 2020
  • Status: Igang
Min mors stemme forsvandt ved lyden af et skud.... I fire år har Elena Morgan levet det rene mareridt... Hendes forældre er blevet myrdet af hendes stedbror, Darryl... Han holder hende fanget i en bjælkehytte på et højtliggende bjerg, helt afskåret fra civilisationen. Men en skønne dag, formår hun at flygte. Men i netop dette øjeblik bliver hendes computer, med hendes livshistorie, fundet af en tidligere Interpol-agent, som vil gøre alt for at befri hende... Det bliver et globalt eventyr for, at opsnuse hendes brødre, og lige der hvor livet ser allermørkest ud, vil kærligheden blomstrer.

AA
aa

1. Elena

 

Elena stirrede på computerskærmen med det tomme dokument. Den var hendes eneste livslinje. Fire år var gået siden, hun sidst havde set verden udenfor. Hun var holdt fanget i huset, med kun en computer og en lille samling fantasybøger til, at underholde sig selv med. Computeren havde selvfølgelig ikke adgang til internettet. Hendes stedbror havde været for snu til at tillade det. Hun sukkede. Blot få år tilbage havde hun elsket dette hus. Det var en stor bjælkehytte beliggende nær toppen af Blue Ridge Mountains, helt afskåret fra civilisationen. Hun var vant til at holde sommerferie her, sammen med sin mor og bedstefar hver eneste sommer. Hun plejede at elske naturen, og stilheden den medførte. Men nu ville hun gøre alt for at forlade dette sted. Hun drømte om at genvinde sin frihed, se verden udenfor, og finde hendes mindre brødre. De ville være omkring 7 og 14 nu. Hun mærkede tårerne langsomt trillede ned ad kinderne, og begyndte at skrive, mens hun huskede tilbage på den forfærdelige nat, som havde ødelagt hendes liv. 

 

Det hele startede med, at Darryl, min frygtelige stedbror, havde givet vores forældre billetter til teaterforestillingen, Robin Hood. Min mor magtede ikke at tage af sted, men min stedfar havde insisteret. Flere år var gået siden Darryl sidst havde behandlet dem ordentligt, og min stedfar ønskede at give ham endnu en chance. Så min mor havde modvilligt accepteret at tage med. Jeg lovede dem at blive derhjemme og se efter min 10-årige bror William, og 3-årige halvbror Nathan. Mine forældre kunne bestemt have hyret en babysitter, men jeg elskede mine brødre, og de var arvinger til en større formue, så min stedfar var nervøs for, at de ikke kunne finde en troværdig nok babysitter. Mine forældre havde taget tidligt afsted for, at spise en fin middag, på en dyr restaurant før forestillingen. Jeg havde lykkeligt sendt dem ud ad døren, min mor ville uden tvivl elske forestillingen. De havde forladt indkørslen omkring klokken 19, og vi vinkede til hinanden. Et vink jeg ikke troede ville være det sidste. 

    William hjalp med at lave aftensmaden, som bestod af hotdogs. Det var den mindst vellykkede aftensmad, men vi nød tiden med hinanden. Jeg puttede drengene, og kyssede Nathans pande inden jeg placerede ham i hans blå barneseng. Derefter gik jeg tilbage til den store stue ved siden af børneværelserne for, at læse den nyeste Stephen King roman. Jeg måtte være faldet i søvn, for den næste ting, som jeg husker, var omkring klokken 23 ringede min telefon. Jeg skyndte mig at tage den, så den ikke ville vække William eller Nathan. 

   ”Hallo, det er Elena Morgan,” sagde jeg, men der var helt tomt i den anden ende. 

   ”Hallo?”

   ”E-Elena?” spurgte en voldsomt rystende stemme. 

   Jeg rynkede på næsen. ”Ja?”

   ”D-Din stedfar er død......”

   Min mor tog en dyb indånding. ”Darryl s-skød ham... skynd dig hen til skjulestedet... tag William og Nathan med dig... f-før... han finder jer...”

  ”MOR, hvor er du... Jeg kan hente dig,” råbte jeg. 

  ”N-nej, min skat... det er for f-farligt... Jeg elsker je...”

   Min mors stemme forsvandt ved lyden af et skud. Jeg skreg og smed telefonen. For sekunder efter hørte jeg Nathan grædende kalde på mig. Jeg spurtede hen mod børneværelset. Børneværelsesvinduet stod åbnet, og en høj mand havde kurs mod min brors blå barneseng. Jeg skreg endnu en gang og skyndte mig, at løbe hen imod manden, men før jeg kunne nå ham, greb nogle stærke arme mig bagfra. En ildelugtende klud blev holdt foran min næse og mund, og det hele blev langsomt sort. Det sidste jeg hørte var, at William var flygtet ud gennem vinduet. 

 

Tårerne strømmede ned ad kinderne. Hun var vågnet her, og havde befundet sig her lige siden den aften. Det eneste hun vidste om Nathan var, at han var i live, og han ville fortsætte med at være det, hvis hun samarbejdede. Men William vidste hun intet om for, Darryl og hans håndlangere havde ikke formået, at finde ham endnu. Hun stønnede, og begyndte at lede efter nogle lommetørklæder. Huset var velforsynet med hvad hun havde brug for, og om få måneder ville Darryl komme med nye forsyninger, og vigtige dokumenter, som hun skal underskrive. Hun fandt en lommetørklædepakke under badeværelsesvasken, og tog den med tilbage til stuen. Hun standsede et øjeblik foran det store stuevindue. Solen begyndte at gå ned bag bjergene, det var et spektakulært syn. Hun ville elske at kunne male det, men hun havde ikke meget malergrej tilbage. Hun tog endnu en gang plads ved det slidte skrivebord, og begyndte at skrive. 

   Hun havde besluttet at skrive sin historie, så den ikke ville gå tabt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...