Næsten et kærlighedsdigt

21094
Et digt.

AA
aa

1. Næsten et kærlighedsdigt

 

 

Jeg tænker på hvem du er, når du ikke er hos mig.

Om gaderne kysser dine fødder, sådan som jeg kysser din mund,

Jeg ville gerne vide om du åbner dit ansigt for mig,

eller er det sådan, det ser ud, når det står på klem.

Vi er for gamle til ikke at vide, hvem vi er.

Jeg ved, at jeg ikke gider skændes over en kops knuste hank,

men hvis du vil, så kan vi godt. 

Jeg kan sige, at du altid hænger dig i småting,

du kan sige, at jeg lukker øjnene for ofte. 

Vi kan fortryde og vi kan blive voksne.

Forstår du, der var engang, jeg troede,

at jeg ville blive ingenting, at det her ville æde mig levende,

hvis jeg åbnede munden mere, hvis jeg mente mere,

men jeg prøver at lære at smile uden at sætte hånden for.

 Vi har alligevel alle sår. Jeg er stolt over, 

at mine knæ blødte på badebroen, da jeg kastede mig for hurtigt i havet.

Forstår du, da jeg var barn, fik jeg aldrig skrammer,

men jeg vil ikke være bange for at bløde. Ikke længere.

Du trykker vat med klorhexidin mod mit sår. Jeg kunne elske dig,

hvis jeg vidste, hvordan man gjorde. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...