Loyal To The Game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2019
  • Opdateret: 13 aug. 2019
  • Status: Igang
C.R.E.W.-banden af Bayview er en kristen gruppe af mænd, inklusivt Zack (Justin Bieber), Tristan og Jonas Hernandez, og den holder til i det beskidte nabolag, Bayview, i byen, San Franscisco, Californien. Banden har et ry som ikke-værende god at træffe, hård og skræmmende.

Men C.R.E.W. er ikke de eneste, der bor i San Franscisco. Der bor nemlig også 16 årige, Vanessa D'Elia (Madison Beer). Vanessa støder på mystisk vis på bandemedlemmet, Zack, på 18, og de udvikler et forhold, ingen havde set komme. Zack er indblandet i noget deep shit, og kan han formå at holde Vanessa ude af det?

1Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

14. † Zacks Synsvinkel †

 

               3. Oktober 2018

Puha. Jeg måtte nok indrømme, at jeg nød hvert eneste sekund, jeg snakkede med Vanessa. Bare de her små, ubetydlige nærmest kontroverser, var bare virkelig noget, jeg nød. Jeg vidste ikke helt, hvad der skete, for jeg var interesseret i hende, men ikke på den klassiske måde. Jeg plejede at tænke, at en pige var interessant, når jeg bare ville i bukserne på hende, men sådan var det ikke med Vanessa. Det forvirrede mig, og jeg kiggede lige tilbage mod hendes bord, men jeg opdagede hurtigt, at kun ikke sad der længere. Hvad fanden? Jeg havde lige været derovre for ikke engang 5 minutter siden. 

"Jeg går lige." Sagde jeg til drengene, der sad ved bordet og snakkede om noget, jeg ikke var en del af, eftersom jeg sad i mine egne tanker. 

Elijah så på mig. "Hvad skal du?" 

Jeg smilte til ham. "Jeg skal bare lige tjekke op på noget." Svarede jeg, og med "noget" mente jeg naturligvis "nogen."

 

Jeg gik ud ad kantinen og drejede til højre, for hvis jeg var gået ligeud, ville jeg havne nede ved mine egne klasser. Jeg kiggede lidt rundt omkring, men jeg kunne ikke lige umiddelbart se hende nogle steder. Jeg gik længere ned, og endelig fandt jeg hende så ved et skab, jeg antydede var hendes eget. 

"Hvad render du rundt og laver?" Spurgte jeg og prikkede hende på skulderen. 

Hun vendte sig forskrækket om, og jeg tog lidt afstand af hensyn. "Hvad laver du her?" Spurgte hun irriteret og kiggede op på mig.

Jeg trak på skuldrene og kiggede ned i gulvet. "Jeg så, at du gik, så jeg ville bare tjekke, at du var okay?" Svarede jeg og smilte smalt til hende. 

Hun løftede et øjenbryn og lagde armene over kors. "Jeg bryder mig ikke lige så meget om, at du går og spionerer mig, Zack." Svarede hun surt og vendte sig om og rodede meningsløst rundt i hendes skab. 

"Jeg spionerer dig ikke?" Svarede jeg koldt og sukkede. Hvad fanden bildte hun sig ind. "Det går ikke så godt med at lede efter ingenting." Tilføjede jeg og lagde armene over kors. Jeg syntes da, at det var sjovt, at vi snakkede lidt grimt til hinanden, men jeg begyndte nu at stille spørgsmålstegn til det. Hvorfor skulle hun altid være så led?

Hun vendte sig om og så olmt på mig. "Nå, så det synes du ikke? Du er da velkommen til at lade være med at observere mig." Svarede hun surt. 

Jeg vendte øjne af hende og fugtede mine læber. "Hør her. Jeg prøver virkelig bare på at være sød, men det er tydeligvis ikke noget, der interesserer dig." Sagde jeg og vendte mig om. "Tænk, at du selv tror, at du kan være det bekendt. Shit!" Tilføjede jeg lavt, men min hensigt var selvfølgelig, at hun skulle høre det.

Jeg kunne mærke, at hun gik efter mig, men jeg gik bare videre. Jeg var vist færdig med det der. Det gad jeg ikke at spilde min tid på. 

"Zack." Sagde hun højt, mens jeg stadig kunne høre hendes skridt. "Altså... Undskyld." Sagde hun langsomt, og jeg stoppede op. 

Jeg vendte mig langsomt om og så på hende. "Hvad er der så galt? Det var det, jeg kom ud for at spørge dig om." Sagde jeg og gik hen til hende. 

Hun så ned i gulvet. "Det er bare mine venner, der er ekstremt trip nogle gange." Svarede hun irriteret. 

"Hvorfor er de trip? Hvad siger de?" Spurgte jeg nysgerrigt og hun rystede på hovedet.

"Du er bare alt for nysgerrige. De spurgte helt vildt meget ind til vores samtale i kantinen, og det var bare irriterende, at du skulle have et problem med det." Sagde hun frustreret, og jeg så på hende.

"Hvorfor har de et problem med, at vi snakker sammen?" Spurgte jeg forvirret, og jeg kendte egentlig også godt svaret, i forhold til, hvad hun sagde om mit ry til ballet.

Hun trak på skuldrene og så op på mig. "Jeg ved det ikke engang. De burde jo være ligeglade." 

Jeg så alvorligt på hende. "Har du et problem med, at vi snakker sammen?" 

Hun grinte. "Altså nogle gange kan du godt være fucking irriterende, men jeg kan godt lide at snakke med dig." Svarede hun og jeg grinte. Hvorfor varmede det? Jeg blev helt varm i kroppen, og jeg fik nærmest sommerfugle i maven. Jeg bar inde med et spørgsmål, jeg ikke kunne få mig selv til at stille hende, men det var lidt nu eller aldrig, følte jeg.

"I lige måde, mand." Svarede jeg kort og grinte færdig. "Men kunne du ikke tænke dig at ses en af dagene?" Spurgte jeg halv-nervøst, og hun smilte. 

"Tjo altså. Jo." Svarede hun, og jeg smilte til hende. 

"Fedt." Sagde jeg, og jeg kunne mærke en akavet stemning, der brød sig frem. Heldigvis for stemningen, blev vi afbrudt af en hel masse elever, der gik ud ad kantinen. Der kom fucking meget larm på ingen tid.

"Skal vi aftale i morgen efter skole?" Spurgte jeg og prøvede at overdøve larmen, mens hun rystede på hovedet.

"Jeg kan ikke i morgen." Svarede hun højt og smilte. "Hvad med fredag?" Spurgte hun yderligere, og jeg nikkede. 

"Vi ses." Sagde jeg og gik imod strømmen og ned til højre til min egen gang. Jeg var virkelig glad. Det værste, jeg kunne frygte var, at det ville blive akavet. Det var jo ikke en date eller noget, men jeg kunne mærke, at jeg ville ønske, at det var en date. Åh nej. Jeg skulle bare ikke falde for hende. Fuck.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...