Loyal To The Game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2019
  • Opdateret: 13 aug. 2019
  • Status: Igang
C.R.E.W.-banden af Bayview er en kristen gruppe af mænd, inklusivt Zack (Justin Bieber), Tristan og Jonas Hernandez, og den holder til i det beskidte nabolag, Bayview, i byen, San Franscisco, Californien. Banden har et ry som ikke-værende god at træffe, hård og skræmmende.

Men C.R.E.W. er ikke de eneste, der bor i San Franscisco. Der bor nemlig også 16 årige, Vanessa D'Elia (Madison Beer). Vanessa støder på mystisk vis på bandemedlemmet, Zack, på 18, og de udvikler et forhold, ingen havde set komme. Zack er indblandet i noget deep shit, og kan han formå at holde Vanessa ude af det?

1Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

13. † Vanessas Synsvinkel †

 

               3. Oktober 2018

Jeg stod ud ad bussen, og jeg måtte altså lige indrømme, at jeg bestemt ikke orkede skole. Jeg kunne godt lide skolen, men pludseligt var skole altså også bare skole, der skulle overstås. Jeg anede snart ikke, hvad der foregik indeni mig. Jeg følte, at jeg altid havde været den engagerede type, der var vild med alt i skolen - bortset fra matematik, men pludseligt blev min motivation bare drænet, og jeg kunne ikke konkludere, hvad der var skyld i det. Havde det noget med ballet at gøre? Havde det noget med Caleb at gøre? Havde det noget med mine venner at gøre? Det kunne være alt, og hvad det end var, dræbte mig seriøst. Jeg magtede ikke at halte igennem resten af skoleåret. 

 

Jeg gik op ad trappen til hovedindgangen, og nogen tog fat i min arm. Jeg frygtede, at det var Caleb, for jeg kunne ikke se ham i øjnene.

Jeg vendte hovedet, og et par hasselnødbrune øjne mødte mine. "Har du savnet mig?" Sagde han og blinkede.

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg følte mig næsten helt svimmel. "Det ville være synd at sige, Zack." Svarede jeg, og han grinte, mens han fugtede sine læber. 

Han kiggede ned i jorden, og jeg gik lidt ud til siden, fordi vi stod midt i det hele. "Det er jeg da ked af." Sagde han og legede offer, mens hans snøftede for sjov. 

Jeg grinte. "Undskyld." Svarede jeg og gik. Jeg trådte ind ad døren og gik hen til mit skab. Mit smil på læberne kunne ikke tværes væk, og dér blev min dag lige lidt bedre. Hvorfor? Det vidste jeg så ikke. 

 

"Sig mig, hvad smiler du for?" Spurgte Jake og lagde armen om mig. 

Jeg smilte blot endnu mere. "Jeg er bare glad i dag." Svarede jeg og grinte. "Overvej det lige. Jeg var fucking træt og irriteret i morges, fordi jeg ikke orkede skole, og så kommer jeg herhen, og så bliver jeg bare sygt glad." 

Han grinte. "Det plejer at være omvendt." Svarede han kort og smilte, mens han gik et par skabe ned og åbnede sit eget. Det var fandeme en mærkelig følelse, jeg havde i kroppen. Jeg vidste altså snart ikke, hvad der gik af mig. Hvis ikke, at der kun var cirka 5 minutter til første modul, var jeg altså gået ned til Zack, men det ville også bare være akavet. Hvad fuck skete der? Jeg antydede, at det bare var fordi, at jeg godt kunne lide at have magt, og gå fra samtalen som jeg gjorde, når jeg snakkede med ham. 

 

Jeg smilte, mens jeg fandt mine bøger frem. Zack var sgu lidt af en mundfuld at sluge. Var det underligt, at jeg tænkte så meget over ham? Tja, det var det vist. Hvis jeg skulle være ærlig, tænkte han vist ikke på mig. Fuck det, seriøst. Han skulle altså ikke være grunden til, at jeg var glad. Det nægtede jeg at tro på. Det var nok bare stemningen, da jeg trådte ind ad døren, der var anderledes eller noget? Okay, hvem prøvede jeg at narre? 

 

De to første moduler gik rimelig hurtigt, og endelig var det frokost. Jeg sultede. Som altid var de andre ude og ryge, mens Hannah og jeg satte os til rette i den kæmpe store kantine. Bordet, hvor solen, der normalt plejede at være der, lyste ind. Vejret var halvgråt i dag, men der var ingen regn. Sådan var det jo i Californien. Det regnede selvfølgelig også her, men ikke specielt ofte, faktisk.

 

"Hvad kigger du efter?" Spurgte Hannah pludseligt og tog en bid af hendes flute, mens jeg kiggede rundt i kantinen. 

Jeg så på hende og smilte. "Ikke noget. Jeg ville bare se, om de andre var på vej." Svarede jeg, og det var bare overhovedet ikke sandheden, men det var vel ligemeget? Jeg kiggede jo bare efter Zack. Det var jo ikke noget stort, og jeg følte ikke lige for, at alle mine venner skulle vide alt om vores underlige samtaler. 

"Hmmh, okay." Svarede hun og smilte smørret til mig, mens jeg vendte øjne ad hende. 

"Stop Hannah, det er rigtigt." Sagde jeg irriteret og grinte. 

Hun nikkede. "Jaja, jeg tror også på dig." Sagde hun, uden at virke overbevist, og grinte lidt.

 

Jeg rystede på hovedet, og et par sekunder efter satte de andre sig ved bordet. "Hvad snakker I om?" Spurgte Brett nysgerrigt, og kunne ikke være for hurtig om at stikke gaflen fyldt med pastasalat ind i kæften. 

Jeg trak på skuldrene. "Ikke så meget. Bare lidt løs snak." Svarede jeg med et smil og åbnede min vandflaske, hvor jeg derefter tog en tår. 

"Hallo, gutter. Hør lige her." Udbrød Reagan og lavede store øjne, mens hun betragtede alle rundt om bordet, for at tjekke, at vi lyttede. 

"Jaer?" Sagde Carly og spørgende og rynkede øjenbrynene. 

"Jeg havde fysik lige før, ik'? Og der ham der den underlige, øhm... Kyle, ja Kyle. Han var lige ved at sætte hele skolen i flammer. Vi skulle bare fremstille alkohol, og så skulle han starte den der bunsenbrænder, og det gik helt ga..." Plaprede hun løs, og vi andre kunne ikke lade være med at bryde ud i grin. 

"Hører I efter?" Spurgte hun og kiggede på os hver især igen. Jeg nikkede, mens jeg tog gaflen med pasta ind i min mund. "Han er seriøst så underlig. Jeg har aldrig skreget så meget i hele mi..." Ævlede hun, og jeg afbrød, ved at få pastaen helt galt i halsen. Jeg hostede så hårdt, og det var simpelthen så ubehageligt. Brett, der sad ved siden af mig, slog mig blidt på ryggen, men det hjalp ikke. Jeg hostede bare løs. 

"Er du okay, Vanessa?" Lød en stemme, der ikke tilhørte en fra bordet her. Jeg kunne efterhånden genkende den luskede stemme, og jeg kiggede op. Jep. Det var Zack, der stod med et smørret grin bagved Hannah og Jack. Jeg smilte falskt til ham, mens jeg nikkede og lavede en thumbs up

Han grinte højt, og de andre om bordet kiggede forvirret op på ham. "Det ser ellers ikke sådan ud. Skal du have en hjælpende hånd?" Spurgte han hånende, og jeg rystede irriteret på hovedet.

Endelig fik jeg hostet færdig, og jeg tog en dyb indånding, mens jeg så på ham med et falskt smil igen. "Nej tak, Zack." Svarede jeg kort, og han nikkede med et lille smil. 

"Oki doki." Sagde han og vendte sig om på hælen, hvorefter han gik over til sit eget bord. De andre kiggede forvirret og spørgende på mig. 

Hannah grinte. "Okay, hvad skete der lige der?" Spurgte hun forvirret. 

Jeg trak på skuldrene. "Jeg ville elske selv at vide det." Svarede jeg med et smalt smil, mens jeg begyndte at spise igen. 

"Jamen siden, hvornår snakker du med Zack Hernandez?" Spurgte Carly spørgende, og måske lidt mistroisk.

Jeg smilte. "Jeg snakker ikke med ham som sådan..." Svarede jeg kort og ydmygt. Nu følte jeg næsten pres. 

"Du må da snakke med ham, siden I kender hinandens navne?" Sagde Reagan halv-irriteret, og jeg forstod ærligtalt ikke, hvorfor. Ja, hun havde hevet mig væk forleden, fordi han var "dårligt selskab," men at hun blev helt irriteret var underligt. 

"Ja altså. Vi snakker lidt sammen af og til." Svarede jeg kort og så ned i min bakke. Jeg følte mig helt angrebet. 

"Er der noget imellem jer?" Spurgte Jake direkte, og jeg var seriøst helt chokeret. "Han var der jo også i går?" Tilføjede han yderligere, og jeg fik en afskyelig følelse i kroppen. Var det seriøst mine bedste venner, der sad og angreb mig på den måde? Selvfølgelig var der ikke fucking noget imellem Zack og jeg.

"Nej!" Svarede jeg bestemt og kiggede på dem alle med øjnene knebet lidt sammen. "Vi har snakket sammen et par gange, men vi er ikke venner eller noget!" Svarede jeg irriteret og lukkede samtalen, mens jeg rejste mig op med min bakke og gik. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...