A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2019
  • Opdateret: 22 aug. 2019
  • Status: Igang
Han knipsede med fingrene på den venstre hånd, gnister. Izika stirrede perplex på hans hånd, han sad bare og stirrede på hans løftede hånd uden at kunne tro hvad det var han lige havde set. Han knipsede igen med fingrene, flammen der kom frem var lille og var der ikke mere end et par sekunder.

“Okay er jeg den eneste der ser det her? “

Verden er en underlig en, og denne story jeg skal til at fortælle endnu mærkeligere. Hvis man ønsker at tro på mig, men det jo helt op til en selv. lad mig starte med lidt baggrund, Mit navn er Alex, dette er ikke min historie, men jeg er den eneste tilbage til at fortælle den.



1Likes
0Kommentarer
251Visninger

Author's note

just another shitty love story

De orginal 14-15 ish kapitaler er skrevet tilbage i 2013, Jeg har personligt valgt at omkrive dem, da jeg tog bestluting om at afslutte historien.
AA

3. Cp 1

Daniel, hans navn er Daniel. Han er fucking creepy. Det bare en mavefornemmelse, men jeg bryder mig ikke om ham. Det måske at dømme en bog på dens omslag, men hvem gør ikke det?
Og nej jeg er ikke jaloux, selvom det virker som om alle er faldet for ham. Ikke alle, men pointen er at, han…

Han har kun været har i en måned, og alle behandler ham som om de har kendt ham hele deres liv. Ikke alle, men pointen….

Jeg giver op, hvad er pointen, med at skrive en dagbog.

Jeg for ikke noget ud af at brokke mig her og, det ikke ligefrem fordi jeg ville kunne nævne det for nogen andre.

Jeg har så svært ved at forstå hvorfor alle behandler ham som de gør, kan de ikke ser hvor creepy han er?

Ikke nok med det, så han kommer tilsyneladende fra en eller anden privat skole, helt seriøst har det ikke overvejet at der måske er en årsag til han ikke længere går der.

Izika sukkede og lukkede bogen i, det smæk den gav ekkoede i det tomme soveværelse. Bevægelsen der skubbede notesbøger, arbejdshæfter - bøger og teori bøger i tasken var opgivende.  

Den eneste bog tilbage på bordet, blev hurtig gemt under puden. Izika stoppede midt i en bevægelse, var der blevet banket på døren?

“great, now you also going crazy, som om det ikke var slemt nok i forvejen” Izika sukkede, og nu talere man også højt med sig selv.

Der blev rullet med øjnene, døren blev åbnet og lukket. Hvad var det igen, det var i første periode, Fysik.

Det ikke fordi Izika var dårligt til fysik, men det betyder altså ikke at man skal kunne lide faget, og størstedelen af det de blev undervist i virkede for at sige det mildt, sært.

Biologi var mere lige til, der kunne man da rent faktisk se hvad der blev snakket om. Alt den teori om alkymi, opbygning af verden, eller teorien om at jorden en gang skulle have haft mere end en måne, hele tre faktisk, var sært. Men man diskutere ikke hvad der står i bøgerne.

Izika dumpede ned på pladsen bagerst i klassen, i et forsøg på at gemme sig. Ikke at det virkede, Izika ville nok aldrig gå fri, for de skæve blikket eller de hæslige ord er blev smidt efter ham.

Professor Karmin, var en frygtindgydende kvinde, og det kunne mærkes i det øjeblik hun trådte ind i lokalet. Stilheden lagde sig lige så tungt som til en begravelse. Man diskuterede ikke med professor Karmin.

Izika stirrede skrækslagen på professoren, det kunne hun ikke mene. Karmin var kendt som en hård og frygtindgydende underviser. Men hundrede halvtreds siders rapport på lidt under en uge, var umuligt, selv for ham.

Da chokket havde lagt sig og Karmin havde brugt en halv time på at forklare rapportens ramme. Blev det tydeligt at dette var ment som en rapport der skulle laves i arbejdsgrupperne. Izika var godt som dumpet, som den eneste i sin arbejdsgruppe, ville det være umuligt at nå deadline.

Izika affandt sig hurtigt med tanken om at dumpe, hvilket vil betyde at den samlede score for året ville gå ned. Hvis ikke Karmin havde taget livet af holdet, med meddelelse om en monster report. Så gjorde hun det i hvert fald med udmelding om hvilken arbejdsgruppe, Daniel skulle tilhøre. Professoren havde gjort det klart fra første lektion at grupperne var permanente. Kunne man ikke lægge sine forskelligheder på hylden, havde man intet at gøre på hendes hold. Alle havde vendt sig for at stirrede mistroisk på ham, som om det var hans skyld. Hvad der nok havde været femten-tredive sekunder føltes som en evighed, før alle vendte sig mod Camilla der var begyndt at tale.

“Professor”

Karmin ignorerede hende, man diskuterede ikke med professoren. Slet ikke hvis man gerne vil forblive på holdet. Blev man smidt ud dumpede man, dumpede man skulle holdet tages om, der var ingen undtagelse. Det var bedre bare at lade være.

“Professor Karmin, Det vil jeg under ingen omstændigheder tillade.”

Camilla havde været en del af den velkomstkomite der havde taget imod Daniel, da han var startet. Selvom hun måske havde været i stand til at ændre Karmins mening ved at bringe det faktum op at han kun havde været har en måned. At han ikke kendte særlig mange endnu og da slet ikke Izika. Nåede hun desværre ikke så langt før Daniel havde indvendt at det var helt fint med ham. Inden Camilla havde set sig om havde hun bidt tilbage at han var ikke rigtig klog, hvis han frivilligt ville hænge på taberen der ikke kunne find ud af noget som helst. Karmin manede til stilhed, og folk fandt sammen i de tildelte grupper.

“Daniel”

“Izika”

“Hvordan staver du det”

“Med et z”

Izika stirrede bare på person foran sig med et opgivende blik, før han vendte blikket mod den tomme plads ved siden af sig.
Daniel smid sig nonchalant ned på den tomme stol, og sukkede.

“Så hvad er det helt præcist det her går ud på”

Izika kiggede forvirret på den anden, var det rapporten eller Camillas udtalelser. Måske begge ting, forvirring må havde været tydeligt at spotte.

“Hvorfor er det så vigtig hvem du ender sammen med” Måden det blev sagt på gjorde det tydeligt for Izika at Daniel ikke havde fået at vide at det var en permanent løsning.

“For Camilla nok fordi hun ikke kan udstå mig, ellers fordi det kommer til at være en permanent løsning, så de næste to år sidder du fast med mig “

Overraskelsen var så tydelig hos den anden, at på trods af at Izika fandt ham creepy, fik han næsten ondt af ham. Ved at han havde udtalt sig som han havde gjort, havde han lige dømt sig selv til falde ned af den social rangstie. Uden overhovedet at være klar over det.

“on that note, forstår jeg det rigtig at professoren ønsker en hundrede halvtreds siders rapport om himmelobjekter ”

Izika nikkede og kunne praktisk talt se livsglæden forsvinde ud af ham da han blev bekræftet i at det var i så sandhed det professoren havde ment. Det var en stor opgave og deadline var måske blevet lettere at nå fordi de var to, men også kun lige.

Resten af dagen forløb stort set smertefrit, Izika formåede at undgå det meste af Camillas vrede. Men det var først da lyden af døren ekkoede i det tomme rum, at det føltes som om at det ikke ville blive værre. På trods af dette ville det nok alligevel blive en søvnløs nat. Den report ville ikke skrive sig selv, og der var alle de andre fag også.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...