Ordkløveri fra min fortid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2019
  • Opdateret: 15 aug. 2019
  • Status: Igang
Vi kan vist alle sammen godt blive enige om, at det ikke altid var/er nemt at være teenager! Jeg var i alt fald let antændelig, retskaffen, ked af det, vred, forvirret, egoistisk og alle følelser på en gang.

Jeg vil gerne vise udpluk fra min dagbog, både hverdagspassager og digte, fra dengang det hele var lidt mere kompliceret.

10Likes
4Kommentarer
657Visninger
AA

11. En handicaphjælpers dagbog

Hvornår begyndte jeg at synes, at afføring og tis var helt normale emner over min portion boller i Karry? Det kan jeg snart ikke huske, men seriøst. INTET, og jeg mener INTET, kan få mig til at miste appetitten længere. Trine nævnte hård mave under frokosten i går, og tog hånden op foran munden, som om hun havde sagt noget forbudt. Derfor sagde hun stille. ”Ej, undskyld hvis det ødelagde jeres appetit.” Havde lyst til at grine hende op i ansigtet og fortælle hende, at jeg i lørdags sad og udfyldte skideskema og snakkede om tarmflora over kartoffelsuppen.  

Har i øvrigt også delt spyt med mindst fem savlende spastiskere. Hver gang jeg giver dem mad, så glemmer jeg at det ikke er mig selv der spiser og fyrer skeen ind i min egen mund. Fuck det. Det er kun ulækkert de første par gange. Ellers bliver det bare en ærlig svipser.
 
Der er en del mere lort i mit liv end før, men hold nu kæft, hvor er det også bare dejligt. Jeg smiler hver gang de smiler. Det er sgu det hele værd. 
Marie, 20 år


Da jeg lige var fyldt 20 år og færdig med gymnasiet, skulle jeg have et job. Jeg var ret begrænset, da jeg havde kæmpet med en del oppe i hovedet, så jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg ledte efter. Pludselig ville livet mig, at jeg skulle ud på et center for handicappede unge mennesker i østjylland. Det blev til det mest fantastiske og mest angstprovokerende, jeg nogensinde har gjort. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...