Hometown

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2019
  • Opdateret: 29 jun. 2019
  • Status: Igang
Dette er historien om 18årige Scarlett Quinn, som flyttede fra sin hjemby pga. mobning nu vender hun tilbage efter 5 år, for at færdiggøre det sidste år af skolen. Efter de flyttede blev hendes forældre skilt og hun har ikke længere kontakt med sin mor. Scarlett frygter sit sidste år på Willow High sammen med gamle klassekammerater.

Hvor meget kan folk ændre sig på 5 år? Og hvordan vil Scarlett forholde sig til de personer der vil være en del af hendes liv? Det sidste skoleår vil indeholde venskab, kærlighed, sorg og ikke mindst folk fra fortiden.

11Likes
3Kommentarer
5759Visninger
AA

10. Middagsplaner

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre i denne situation. Så jeg begyndte bare at gå væk fra dem, så kan de selv løse det. Jeg gik hen til busstopstedet og satte mig på bænken. Jeg kiggede på alle bilerne der passerede mig. En sort range rover holdte ind til siden og rullede vinduet ned. Det var Noah. ”Hop ind” Jeg kunne se, at Marissa også sad i bilen. Hvis blikke kunne dræbe. ”Ellers tak” sagde jeg og kiggede efter bussen. Han satte i gang igen og kørte. Det kunne godt være at han hjalp mig med rygtet, men det ændre ikke, at der altid opstår problemer når jeg er i nærheden af ham.

 

Jeg sad stadig og ventede på bussen en time senere. Hvor er det typisk. Jeg rejste mig fra bænken og begyndte, at gå. Jeg tog min mobil op af lommen og skrev til min far, at jeg var forsinket. Det begyndte pludseligt at støvregne og det blev kun værre derfra. Jeg sukkede dybt. Denne dag har ikke været andet end kaotisk og forvirrende. Det tog mig en time at komme hjem. Jeg åbnede døren og smed mit våde net på gulvet i entréen. Jeg kunne høre stemmer inde fra vores stue. Jeg tog mine våde sko af. Jeg kiggede ned på min fødder i mens jeg gik, for at se om jeg efterlod fodaftryk fra mine lidt våde sokker.

 

”Scar, hvordan er det dog du ser ud?” Jeg stod inde i stuen og kiggede op. Jeg kiggede på min far og hørte nogen fnise. Vent… hvad… hvad laver hun i mit hus. Jeg stod med store øjne og et forvirret ansigtsudtryk. Marissa stod i min stue, sammen med Noah og hans far. Jeg sendte min far hvad-laver-de-her blikket. ”Kan du ikke huske, at vi ville få gæster”. Jeg rystede på hovedet. ”Hvorfor kørte hun ikke med dig Noah?”. Hans far kiggede over på ham. Han trak på skuldrende ”Jeg tilbød hende et lift, men hun sagde nej”.

 

Det hele faldt på plads. Jeg stod og nikkede lidt. ”Det var derfor, at du sagde til Chris at du ville køre mig hjem”. ”Ja, hvad troede du?” hun sagde det på en hånende på, som kun Marissa kan. De stod stadig alle og kiggede på mig og mit våde hår og tøj der dryppede ned på gulvet. Jeg vendte mig om og begyndte, at gå op af trappen og ind på mit værelse. Jeg lukkede døren efter mig. Jeg begyndte at skrige lydløst.

 

Jeg begyndte, at smide mit våde tøj ned på gulvet og åbnede mit skab. Jeg fandt noget behageligt tøj som bestod af sorte bukser og en grøn T-shirt. Jeg samlede mit våde tøj op og gik ud på toilettet som ligger ved siden af mit værelse, og smed mit tøj i vaskekurven. Jeg gik ind på mit værelse og gik hen foran mit fuldkrop spejl og begyndte, at føntørre mit hår. Der var en der bankede på min dør. ”Ja..”. Døren blev åbnet og Noah kom ind i ført en sort t-shirt og grå bukser.

 

Han stalde sig bagved mig. Jeg kiggede på ham igennem spejlet i mens jeg fortsatte med, at føntørre mit hår. Bare i mellem os, så ser han sku godt ud. Han kørte sin hånd ned af den arm jeg ikke brugte til at føntørre mit hår. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og hvad han i det hele taget lavede på mit værelse. ”Du skal ikke tage dig af Marissa”. Jeg slukkede min føntørre. Jeg gik stille væk fra ham og lagde min føntørre på mit skrivebord. ”Hvorfor sagde du ikke, at du skulle spise middag hos min far og jeg?”. Han smilte lidt ”Jeg troede du vidste det”. Jeg rystede på hovedet ”Tydeligvis ikke..”. Han begyndte at gå hen i mod mig. ”Du kunne godt have sagt det, da du sagde til Chris at du ville køre mig hjem”. Han gik helt hen til mig indtil, at jeg stod op af vindueskarmen på mit værelse. ”I mellem os så ville jeg bare ikke have, at Chris skulle køre dig hjem” Han smilte til mig.

 

Jeg følte mig nervøs og genert. Jeg smilte lidt for mig selv. ”Jeg blev faktisk skuffet over, at du ikke ville køre med” ”Hvorfor?” Jeg kiggede lidt undrende på ham. ”Fordi, at jeg er sjov og en fantastik billist”. Jeg grinte lidt ”Du er et fjols” sagde jeg og rystede lidt på hovedet og smilte.

”Noah, hvor er du?” råbte en skinger stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...