okay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2019
  • Opdateret: 24 feb. 2019
  • Status: Igang
og det var Nohr ...

//Egentlig en skriveopgave fra danskundervisningen, derfor er den også så kort, men følte for at dele den//

10Likes
10Kommentarer
381Visninger

1. okay

Nohr, hed han. Lige så usædvanlig som navnet, var han også. Og selvom verden var grå, så var det forår og alt var godt, fordi Nohr var der. Musikelskende, klodsede, buddhistiske Nohr, der altid havde en historie at fortælle til alt. Jeg ved ikke, hvornår det skete, men nærmest fra den ene dag til den anden var vi bedste venner og lavede alt sammen. Der var ingen Nohr uden Agnes og ingen Agnes uden Nohr. Og selvom jeg normalt hader ikke at være til uden en anden, så var det okay med Nohr. Alt var okay med Nohr. Det var også okay, da vi lå i min seng den sidste eksamensuge, og han endnu en gang ville vise mig noget musik, han mente, jeg var nødt til at høre. Og det var okay, da vores blikke mødtes, og jeg lagde mærke til, at vores sider var klistret op ad hinanden.
”Agnes, jeg kan altså virkelig godt lide dig.” Hans næsten sorte øjne vaklede ikke det mindste. Jeg prøvede på at åbne munden og sige noget, men det var ikke muligt. Og på en mærkelig måde var det okay.
Et forsigtigt smil bredte sig på mine læber. Det kom fra dybt nede i min mave og blev lige så stille kraftigere. ”Jeg kan også godt lide dig.”
Hans bryn blev rynkede og blikket intenst. ”Jeg mener det.”
”Jeg mener det også,” sagde jeg, inden jeg nåede at tænke. Min hjerne gik i stå. Jeg tænkte på ingenting. Musikken, en gammel rocksang, blev til baggrundsstøj. Hans hånd var varm mod min kind, og ånden ramte fugtigt og varmt mit ansigt. Musikken blev erstattet med en piben. En hylen, der genlød i hele mit hoved. Lige så stille klemte min torso sammen. Vores blikke mødtes endnu en gang. En solstråle ramte hans øjne og gav dem en honningfarvet glød, som jeg ikke havde opdaget før. Hans blik flakkede mod mine læber, og den hylen, der var for mine ører, spidsede til. Fyldte hele mit hoved. Jeg lod mine læber ramme hans. Pibelyden stoppede med det samme. Som om en glaskuppel omkring os hylede, indtil den sprang og splintredes i en million glasskår. Sådan føltes mit hjerte også. Som om det splintredes i en million skår, men det var okay, for det var et fyrværkeri af kærlighed.

Det var Nohr, der var den første til at kalde mig sin. Og det var okay, for det var Nohr. Det var også Nohr, der på sidste skoledag fulgtes med mig hjem med sine fingre flettet ind i mine. Det var Nohr, der stod ved siden af mig i Lidl ved køledisken med liter is.
”Jeg elsker dig,” hviskede han. Som den første nogen sinde. ”Jeg elsker dig så meget, at det gør ondt.”
”Jeg elsker også dig.” Jeg kunne ikke sige andet, og i mangel på ord kyssede jeg ham bare. Alt var okay, selvom vi stod midt i Lidl og en gammel dame mumlede noget om ungdommen bag os. Vi grinede bare, så små spytklatter ramte hinandens ansigter.

Det var Nohr, der stoppede med at se mine beskeder. Og det var Nohr, der pludselig ikke havde tid længere, for han var startet på HF og jeg på STX, og så var tiden bare væk. Og det var Nohr, der satte mig ned på sit værelse, efter vi ikke havde set hinanden i næsten to uger. Det var Nohr, der tog mine hænder i sine, så mig i øjnene og sagde:
”Du er helt fantastisk og undskyld. Undskyld for alt. Men… jeg kan ikke det her mere…”
Mit hjerte sprang. Splintredes i en million skår, som jeg vidste kun Nohr ville kunne samle op og sætte rigtigt sammen igen.
”Det er okay,” hviskede jeg med en raspende stemme.

Men det er ikke okay. For hele min krop bliver lige så stille klemt sammen. Presset fra alle sider. Verden er grå, og regnen siler ned, som tårerne ned ad mine kinder. Og det er ikke okay. Det kan det ikke være, for jeg er sprunget i en million skår, og kun Nohr kan samle mig igen. Men der er ikke noget Nohr og Agnes. Nu er der Nohr. Og Agnes. Og Nohr og Agnes kan ikke samle hinanden mere. De kan ikke tale mere.

 

Nohr <3
Undskyld

Mig
Det okay

 

”Men ikke endnu… ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...