Best Friends Forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2019
  • Opdateret: 20 feb. 2019
  • Status: Igang
Min nye historie

1Likes
0Kommentarer
77Visninger
AA

1. Kapitel 1. Saras synsvinkel

Kapitel 1. Xenia.

Døren indtil Cirkelines hus står på klem. En One Direction sang kan høres helt herud. Egentligt burde jeg gå ind til festen. Det er for koldt til at stå herude. Selvom vi er midt i august, så er vinden kold mod mine ben. Hvorfor tog jeg også kun nylonstrømper på under kjolen? Det her er en sensommeraften med højest 15 grader. – Ikke en varm sommerdag med 25 grader. Mit blik søger rundt i den forhave, jeg står i. Der ligger nogle tomme øldåser hist og her. Derudover ligger der også en sko midt i det hele. En lyseblå addidassko. Hvem har dog efterladt den? Sikkert en der kom fuld til fest og glemte alt om, hvor sko hører til. Ellers er det nok fordi, at der ikke er mere plads i gangen.
”Hej, Sara. Kom ind!” Lyden af Cirkelines stemme får mig til at fare sammen. Jeg vender mig mod Cirkeline, der står i døråbningen. Hun ser på mig med et kæmpe smil. Man kan tydeligt se hendes kridhvide tænder med mellemrummet mellem fortænderne. Selvom jeg ved, at jeg er bedre end hende på andre punkter, bliver jeg alligevel misundelig af og til. Cirkeline er en af de veninder, jeg har kendt siden børnehaven. Førhen var vi bedste veninder, hvor intet kunne splitte os ad. Nu er vi bare bekendte der går på samme gymnasie. Samtidig er vi så bekendte, at hun inviterer mig med til sin fest. Måske er jeg blevet inviteret, fordi en anden spurgte om jeg kunne komme med…
Jeg ryster på hovedet ad mine egne tanker, og fanger Cirkelines blik. Blikket er spørgende.
”Hej, og tak fordi jeg måtte komme”, siger jeg bare, og rækker hånden frem. Cirkeline giver dog ikke mig hånden. Hun vender sig bare om, og går ind i huset igen. Jeg følger efter. Da vi kommer ind i baggangen, ligger der en masse sko og jakker. Med et langt skridt træder jeg hen over bunken med overtøj. I et hjørne lægger jeg mit eget overtøj. Så kan jeg huske, hvor jeg har lagt det. Selvom det har jeg garanteret glemt efter en øl eller to.
”Kom med. Freya, din bedste veninde eller hvad hun nu er, sidder herinde”, siger Cirkeline, og trækker utålmodigt i min arm. Med et fnis griber jeg min mobil, og følger efter hende. I en fart lægger jeg mobilen i den dybe lomme på min kjole. Jeg går efter Cirkeline med hastige skridt. Ligeså snart Cirkeline åbner døren indtil stuen, er man ved at blive blæst bagover. Musikken er virkelig høj! Hvordan kan man overhovedet tale sammen i den larm? Med et suk går jeg ind i stuen. Mit blik skimmer stuen. Henne ved spisebordet, som nu er et beer pong bord, står en del af drengene fra klassen. Der står også et par piger fra klassen. Blandt dem står Freya. Hun får øje på mig, og vinker mig hen til sig. Da jeg kommer derhen, trækker Freya mig ind til sig.
”Jeg er blevet kærester med Liam”, hvisker hun i øret på mig. Hendes ånde stinker langt væk af øl. Freya er tydeligvis allerede fuld. Dog skulle hun vist også til noget 20-års fødselsdag inden. Der har hun sikkert også drukket. Typisk Freya.
”Det er da godt! Du har jo været vild med ham siden starten af 1.g”, siger jeg, og tvinger et smil frem. Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal tro på det, når Freya allerede er rimelig fuld. Men Freya er min bedste veninde, så jeg er nok nødt til at tro på hende. Freya svarer ikke, men hun står med blikket klistret til beer pong bordet. Hun har øje på Liam. Den høje muskuløse dreng med de blonde krøller er et halvt hoved højere end de andre drenge. Hvordan kan Freya dog kysse ham? Liam er jo nok et hoved, hvis ikke mere, højere end Freya.
”Her”, siger Cirkeline bag mig, og giver mig en lyserød mokai. Jeg takker hende, og drejer låget af. Der kommer en brusende lyd, da jeg får låget af.
”Kom, Sara. Dem henne ved sofaen har gang i noget”, siger Freya, og trækker mig med hen mod sofaen. Med et fnis følger jeg efter. Freya er sød når hun er fuld. Hun bliver altid mærkelig, at man ikke ved, hvad hun snakker om. Denne gang er ingen undtagelse. Jeg sætter mig ned på en ledig plads i sofaen, og Freya sætter sig på mine ben. Med Freya siddende på mine ben får jeg min mobil op af lommen. Mens Freya sidder og snakker med en, der sidder ved siden af os, finder jeg kameraet på mobilen.
”Lad os tage et fest-selfie”, siger jeg, og giver Freya min mobil. Jeg lægger hovedet på hendes skulder, mens hun tager selfien. Hun giver mig telefonen igen, og da jeg får den, går jeg straks ind på instagram. Da jeg trykker på den knap, hvor man kan poste, kommer billedet op med det samme. Billedet er ret kønt. Mit blonde hår står i kontrast til Freyas mørkebrune hår. Jeg går ind til, hvor man skriver tekst, uden at sætte et filter på.
“Venner er venner i nutid og datid, men vi to er venner for evigt og altid”, skriver jeg til billedet. Da jeg har tagget Freya, poster jeg billedet. Dette billede er endnu et minde om hvor god en veninde Freya er. Hun er den bedste veninde i verden…

-

“Var det ikke en god fest?”, spørger Freya, mens hun står og bøvler med sin cykellås. Jeg trækker på skuldrene som svar, selvom Freya nok ikke kan se det. Men det er lige meget. Hun behøver ikke se det. Egentligt var det en fin fest, men jeg har fået det skidt af det. Selvom jeg kun har drukket 1 øl og 1 mokai, så er jeg lidt omtumlet. Freya, der tydeligvis har drukket meget mere end mig, ser ud til at have det fint. Hun har i hvert fald intet problem med at stå op. Til gengæld står jeg og svajer lidt, så jeg er nødt til at læne mig op ad husmuren.
”Jeg sover hos dig, ikke? Min familie er ikke hjemme, og jeg har det virkelig dårligt”, siger jeg. Freya ser endelig op fra sin cykel, som hun stadig famler med. Måske er hun alligevel ret omtåget. Hun har bøvlet med den lås i en halv time nu.
”Ja selvfølgelig. Du havde også fået lov, hvis du havde det godt”, siger Freya, og kaster med hovedet, så det mørkebrune hår bliver mere uglet. ”Vil du ikke hjælpe med min lås? Ellers kommer vi ikke hjem i nat.”
Et grin forlader min mund, da jeg går hen til Freyas cykel. Lidt tid bøvler jeg med låsen. Mest fordi at det hele sejler lidt. Dog lykkedes det mig til sidst. Der lyder en kliklyd, da låsen låses op.
”Lad os komme hjem”, siger jeg, og retter mig op. Freya sender mig et smil, og tager fat i cyklen. Sammen går vi ud af haven, og går ned mod villakvarteret i byen, hvor Freya bor. Da jeg ser på min mobil, er klokken 01:03. Det er fint, at vi tager hjem nu. Selvom jeg gerne vil feste videre, kan jeg ikke. Nu skal vi bare hjem til Freya…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...