my love lives in my secrets

All people have secrets...


Caleb og Hanna prøver at bevare den kærlighed de næsten lige har fået opbygget, men lige når det begynder at gå godt er der altid ting der kommer imellem dem... Alle Caleb og Hannas hemmeligheder.
Når den ene lige er gået kommer den næste. Det er som en ond cirkel som aldrig stopper.

"Du ville have mig til at blande mig udenom dine problemer, som vi måske kan løse sammen" "Nej, jeg ville blande dig udenom at komme i livsfare" råbte hun næsten og gik.


kan forekomme et lidt hårdt sprog.

0Likes
0Kommentarer
330Visninger

Author's note

I må meget gerne like denne historie da det er en af mine ynglings jeg har skrevet ud af alle dem jeg har skrevet.
Tager også gerne imod konstruktiv kritik, da jeg gerne ville blive bedre til at skrive. :-)

Undskyld, men mine elektroniske ting er lidt dumme lige her fro tiden, så kan ikke lave covers til denne historie, da den bare tænker da jeg prøver på det. Men prøver at få det løst så hurtigt som muligt. Men i må self gerne stadig da det er en af de bedste historier jeg har skrevet. :-)
AA

9. store øjne og breve


Da jeg kom hjem og gik op på mit værelse, var mit hoved fyldt med tanker. Hvad kan være så hemmeligt at det også er livstruende? hvordan kan noget om hende være livstruende? Hun er så perfekt. Men så åbenbart ikke alligevel. 

Det bankede på døren. Jeg gik nedenunder men jeg kunne ikke se andet end et papir hvor på der stod: " Hej Caleb, hold dig væk fra Hanna, ikke fordi jeg er jaloux, tværtimod, hun er en fucking kælling. Men det ville være det bedste for dig. Og jeg tænker kun på alle de mennesker der er ved eller er involveret i hendes liv. Prøv ikke at komme i livs fare. Ville du gerne dø? Hvis ja, så bliv ved med det du gør, hvis ikke, så drop ud inden du ender med at være hovedpersonen til en begravelse. DETTE ER BLOT EN ADVARSEL!! Hvis du ikke ville lytte, er det også fint." Et lidt langt brev, men på en måde gav det også mening. Det jeg bare ikke forstår er at der er så mange der siger jeg er i livsfare, men ikke gider at fortælle, hvorfor jeg er i livsfare. For når jeg jo endelig spørger, holder folk jo rent faktisk bare sin kæft lukket. Men de bliver ved med at advare mig. Hvem kan jeg egentlig stole på? Og hvem kan jeg ikke? Jeg valte at kontakte Alison da det er hende jeg gerne ville have svar fra, og ikke bare "ja" og "nej" Nej, jeg ville have rigtige svar. "Lange sætninger" svar. Og jeg har på fornemmelsen hun er den eneste der kan give mig dem.  

"Hej Caleb" lød det en halv time efter. "Jamen goddag Alison" sagde jeg og bød hende indenfor ved at flytte mig fra døråbningen. "Hvad ville du egentlig, siden jeg skulle herover?" "Bare snakke" sagde jeg og prøvede at lyde så neutral som muligt. Vi gik op på mit værelse og hun smed sig i sengen, inden jeg nåede at sige "bare føl dig hjemme" Hvor uhøflig er hun ikke lige. "Okay, hvad ville helt præcist snakke om?" "Okay jeg ville snakke, og du skal svare så ærligt som muligt." "Ja okay, det er jeg med på" "Jeg fik dette brev" jeg viste hende brevet, "Er det dig der har sendt det?" "Nej" sagde hun meget langsomt. "Er du sikker?" "Ja" "Men ved du så måske hvem der har sendt det?" "Må jeg lige få brevet?" jeg rakte hende det. Hun kiggede ned på det meget længe og fik store øjne. Det måtte ligne noget. "Hvem er det så?" hun kiggede op og så på mig. Der var et minuts stilhed. Hun var i chock. "Alison, hvem er det?" "Je...jeg...ve...ved...de...det...ik...k...ke" stammede hun" "Alison du ved det, hvem er det?" Hun sagde ikke noget men lavede på en måde bare en afledningsmanøvre. Og det var en manøvre der ikke var tænkt helt igennem. Hun kyssede mig. Hun kyssede mig rent faktisk. Jeg fjernede mig dog hurtigt fra kysset og kiggede mærkeligt på hende "Hvorfor gjorde du det?" "Jeg har på en måde bare haft lyst til at gøre det fra første gang jeg så dig, men du havde jo Hanna" "Jeg har stadig Hanna" "Som du siger" og der kyssede hun mig så igen. Jeg ville ikke lige sige at jeg var "med" på kysset men jeg kyssede da også lidt tilbage, inden jeg afbrød det. "Jeg er stadig sammen med Hanna, det betyder at du ikke skal kysse mig" "Men jeg havde bare lige lyst til at gøre det igen" "Men det skal du ikke, du må også respektere at jeg har en kæreste" "Det gør jeg også, altså det fact at du har en kæreste, jeg respektere bare ikke lige din kæreste så meget" hun rejste sig og satte sig over i min kontorstol. "Du bliver nød til også at respektere hende" jeg rejste mig, og hun gik helt op i mit ansigt, så tæt på at jeg troede hun ville kysse mig igen. "Det ved dy godt jeg aldrig kommer til" Hun tog sin jakke fra stolen og gik. Jeg fulgte efter hende. "Hvad skal du?!!!" "Hjem" "Hvorfor" "Hvad skal jeg ellers lave her?" "fortælle mig hvem der sendte mig det brev" "Det kan jeg ikke" "Hvorfor ikke?" "For at holde dig sikker, dog hader jeg Hanna, men ikke dig, dig må der ikke ske noget med" "Så sig det!!" "Jeg siger det samme som Hanna sagde ovre i skolen, jeg ville bare prøve at holde dig ud fra at komme i livsfare" "Men du sagde du ikke ved hvad hun mener" "Men det gør jeg så alligevel, bare lov mig at kontakte enten mig Hanna eller mig hvis du modtager sådan nogle ting igen, det ville holde dig mest sikker" sagde hun og åbnede døren. Da hun var halvvejs ude i min indkørsel råbte jeg "Vent!! Alison" hun vendte sig om "det der skete bliver imellem os" Hun nikkede og blev ved med at gå, "Vent!! Alison" råbte jeg igen. Hun stoppede og sagde bare "Lov mig at lade vær med at blande dig, lov mig" den skulle jeg lige overveje, men da jeg havde mit svar klar var hun væk. 

Jeg troede at Hanna og Alison ikke kunne fordrage hinanden men, at holde sådan en hemmelighed skjult sammen, det var alligevel noget jeg aldrig havde set komme...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...