Undskyld

2700
Maikens "søster" er på sygehuset, og det er Maikens skyld. Find ud af, hvilke beslutninger hun tager-

AA
aa

1. Undskyld

Maiken betyder ‘Den trofaste’

Malthe betyder ‘magt/hjem’

 

Det der står med fed skrift er: Sammenligninger

__________________________________________________________________________________________

Hun befinder sig igen i hospitalssengen. Denne gang er det også min skyld, eller kun delvist. Jeg sidder ved hendes side, på sengekanten. Jeg holder hende i hånden og klemmer den så hårdt, som en løve der har fanget et bytte. Ved siden af mig står der tre mega irriterende læger, der snakker om en hel masse ting, som jeg ikke har tid til at høre på. De tror virkelig at de ved alt om alle, hvilket de ikke gør. Jeg tror de bruger deres tid på at være som edderkoppen oppe på væggen, og bare over stalker os. Men igen så ved de ikke en skid. Hverken og Sarah eller jeg. De bliver bare ved med at sige: “Hun har brug for tid.” eller “Hun har brug for hvile.” Jeg vil gøre alt, for at det var mig der lå i den skide seng, i stedet for hende. Hun har ikke fortjent det her liv.

 

Derfor har jeg truffet en meget besværlig beslutning. Det er på tide jeg rejser væk. Ligesom nogle fugle der flyver sydpå om vinteren, men jeg flyver bare væk for altid. Ikke bare 50 kilometer væk. Men jeg rejser fra landet. Sarah betyder alt for mig, og det vil hun altid gøre. Men det er min skyld, at hun lider hele tiden. Det er for hårdt at se på. Jeg fucker alt op for hende. Jeg har ingen fodfæste lige for tiden. Alle mine problemer, de bliver bare større og større, som de flittige myre, der bygger på deres myretue, så den bliver større hele tiden. Sarah bliver bare rodet ind i mine problemer, og det skal hun ikke. Hun har været for meget igennem. Ikke bare de sidste 5 år, men hele hendes liv. Derfor letter mit fly kl. 08:00 i morgen, og den lander først New York. Det er kun en flyvetur væk, så er hun sikker igen. Men alle mine problemer følger nok efter mig.

 

Lige nu sidder du sikkert og tænker: “Tager du den nemme løsning?” eller så tænker du “Så du skrider bare for hende, og så imens hun er indlagt?” Men Sarah er den lillesøster jeg aldrig fik. Jeg vil kun forlade hende, hvis det er den sidste udvej. Jeg vil gøre alt for at hun er i sikkerhed. Om det så betyder at jeg skal stikke halen mellem benene, så gør jeg det. Han skal bare ikke for tæt på hende. Jeg kender ham så godt, så hvis jeg flytter væk, så flytter han så snart han kan. Det er hans skyld at min søster ligger her, og, er bleg som et lig. Hendes lyse hår er blevet lysere, og hendes smukke blå øjne er lukket. Det er nok med at hun har set og hørt ting, som hun hverken skulle se, eller høre. Mine tårer løber ned af mine kinder, og jeg begynder at græde voldsomt. Jeg vil bare ikke væk fra min søster.

 

Jeg hører at metalsengen knirker svagt, og jeg kigger på min højre side. “Hej søs. Hvad er der sket?” Sarah’ stemme er svag, og lyder meget udmattet. Jeg tørrer mine tårer af mine kinder, og smiler svag til hende. Men det hjælper jo ikke. Hun kan se det på mig, og hun kan mærke det på mig. “Maiken, hvad er der sket med mig? og hvorfor er du ked af det, søs?” Spørger hun mig. Jeg vil bare ikke væk, men jeg bliver nødt til det. “Du kan godt huske Malthe, ik’?” Spørger jeg hende lavt, så fluernes summen kan overdøve min stemme. Hun kigger underligt på mig, med et mærkeligt blik. “Øhmm ja, ham den voldelige eks. Hvis jeg husker rigtigt. Ikke?” Svarer hun. Jeg nikker ja, og endnu en tårer faldt ned på gulvet.

 

“I går aftes arbejde jeg over, og da jeg kom hjem, havde han brudt døren op. Jeg fandt dig på køkkengulvet. Han havde slået dig bevidstløs. Jeg ringede til en ambulance, og den kom efter 3 minutter, men det havde følt som tre årtier.” Begynder jeg at sige. Hun kigger rystende på mig, og jeg kan se en tåre på vej ned af hendes ene kind. Jeg fortsætter: “Jeg blev meget sur og virkelig trist. Derfor har jeg truffet en beslutning. Du bliver sur på mig, det ved jeg. Men hør nu på mig. Okay?” Hun kiggede ondt på mig, men samtidig uskyldigt. Det er hårdt at se på. “Ja, jeg lytter. Bare fortæl mig hvad der sker” siger hun næsten ivrigt. “Jeg rejser væk fra Danmark. Langt væk. Og jeg ved at Malthe vil følge efter. Jeg vil gøre alt for at du er sikker. Jeg ved du vil prøve, at overbevise mig om at blive. Men jeg rejser, lige meget hvad” Jeg vil gerne fortælle hende mere, men døren ind til stuen hvor vi er går op. Ikke helt op, men som på klem. Der kommer en svag banken, jeg går derover og ser ham. “Hvad laver du her?!” Råber jeg overrasket op. Jeg har en fornemmelse af, at hele gangen hørte mig. Han kigger på mig, som om jeg ikke eksisterer, og derefter kigger han på Sarah og går små skridt over til hende. Jeg løber over til bordet, hvor lægerne opbevarer alle deres mærkelige ting. Tager en sprøjte af en slags, hiver plastikken af, og med det samme er jeg på Malthes ryg. Han kan ikke andet end bevæge sine ben, og alligevel fortsætter han mod Sarah. Jeg må gøre noget hurtigt. Han skal ikke tættere på hende. Jeg løber så hurtig som en gepard, løfter min højre arm, hvor sprøjten er i min hånd, og stikker den ind i hans hals.

 

Alt går ud som et lys for ham, og jeg når lige at hoppe af hans ryg, før han falder ned på det hårde gulv. KLASK sagde det, som en spand med vand, bliver kastet ud over fliserne på min terrasse. Eller Sarahs og min terrasse. Som min naturlige reaktion altid er, så løber jeg over til Sarah og ser til om hun nu er okay. Men der skete hende intet. Heldigvis. Jeg fjernere sprøjten fra hans hals, og kigger på den. Jeg drejer den hen til mærkaten og der er intet tegn på at væsken i den er farlig overfor mennesker. Men alligevel så håber jeg lidt at han kom slemt til skade. Jeg ved ikke om det gør mig umenneskelig, eller om det er naturligt at tænke sådan om folk man ikke kan fordrage. Jeg går ud på gangen med sprøjten, og en læge kommer forbi, med lange men stadig stille skridt. Jeg kigger på ham, men det ligner han har lidt travlt. Derfor går jeg over til sygeplejersken og spørger hende, om hun ved hvad der er i sprøjten. Hun kigger mistænkeligt på mig, og siger: “Det er flydende sovemiddel der har omgående effekt. Men øhmmm, hvorfor er sprøjten tom?” Jeg kigger på hende, og griner lidt. “Det er fordi der kom en uventet gæst, som jeg ikke vil have. Derfor gav jeg ham sprøjten og han ligger nu sovende på gulvet i stue 37” siger jeg til hende leende. Hun går med mig der ind, og kigger undrende på Malthe, som om at han var død, eller sådan noget. Men han har desværre en puls lidt endnu.

 

“Der kommer tre læger om lidt, og flytter ham ind i en anden stue. Hvis det passer dig.” Fortæller hun mig. Jeg svarer med det samme: “Det er helt fint, så længe han er væk når han vågner.” Hun smiler og går ud på gangen igen. Alt er stille. Jeg sætter mig afslappet tilbage til Sarah og spørger hende om hun er sikker på, at hun er okay. Og det er hun. Hun er bare lidt rystet over min beslutning. Jeg fortæller hende: “Jeg kan godt forstå at du er rystet over det. Men det er det bedste der kan ske lige nu. Hvis du bare skal prøve at leve, bare et lidt normalt liv...” Hun afbryder mig med det samme. “Et normalt liv? Er det noget du forventer af mig? Hele mit liv er skruet sammen, på nogen fuckt op måder. Det ved du. Jeg, eller vi er uadskillelige Maiken, men når vi er sammen. Ja, så er vi uadskillelige. Du slipper hverken for mig, eller det uperfekte liv hvis du rejser.” Siger hun men hun tørrere alle hendes tårer af hendes kinder. Hun er helt ulykkelig, og denne gang er det også min skyld.

 

Efter nogle minutter i en akavet tavshed, går jeg. Jeg kan ikke holde det ud mere. Intet går som det skulle. Men kunne jeg også have forventet det? Hele min verden er vendt på hovedet nu. Hun har ret, igen. Jeg kan ikke forlade hende. Men jeg skal forlade hende, og jeg skal være ved lufthavnen om 3 timer. Jeg har det som om, at det her er den værste ting jeg nogen sinde kunne, eller bare drømme om at gøre. Eller det er den værste ting jeg nogensinde har gjort.

 

~ 4 timer senere ~

 

Security står der på skiltet 2 meter længere fremme, når jeg er forbi det skilt, så er der ingen vej tilbage. Bare 5 skridt mere og jeg har afgjort min skæbne, for alvor. Jeg tager mig selv i at overbevise mig selv om at lade hver. Men det går ikke. Alt jeg mangler er 5 skridt frem. BLING! En sms tikker ind på min mobil. Sikke et tilfælde. Den er fra Sarah.

 

Der står:

 

Hejsa højtelskede søs.

Undskyld at jeg reagerede sådan tidligere. Det var meget forkert af mig. Jeg respekterer din beslutning fuld ud, og jeg kan godt følge dig. Du gør det for min skyld. Ligesom jeg vil have gjort det for din skyld, hvis det var mig i dine sko. Men mit liv vil aldrig være fuldendt uden dig ved min side. Jeg vil savne dig sindssygt meget, ligesom som jeg ved at du også vil savne mig. Jeg vil altid elske dig.

 

Fra din helt egen søs.

 

Imens jeg læser beskeden løber mine øjne i vand. Jeg overvejer at løbe mod lufthavnes udgang. Jeg trækker vejret dybt, og tænker fuck alt. Løfter min højre fod, og derefter min venstre.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...