Blonder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2018
  • Opdateret: 20 nov. 2018
  • Status: Færdig
En smuk dansende kvinde i blonder kan få enhver til at falde i svime, men det kan være svært at tilstå at man gør det, hvis man nu ikke helt har accepteret at man er til det samme køn.

Historien deltager i konkurrencen Minecraft ulykken, under opgave 2 om at flygte fra virkeligheden.

3Likes
0Kommentarer
47Visninger

1. Blonder

Tøjet smyger sig om hendes krop, det er fyldt med små huller, så man kan skimte hendes hud gennem mønstrene. Kjolen sidder helt tæt om hendes krop og viser hendes runde former, specielt brysterne er hårdt optegnet og ikke til at overse. Hun bevæger sig flydende rundt i den stramme blonde kjole. Hun danser rundt på dansegulvet og alle drengenes blikke er fæstnet på hende. Hendes hår flyver rundt omkring hendes ansigt, ansigtet der også er lige så hårdt optegnet som resten af hendes krop. Hun smiler og giver bare slip, vælter rundt og har ikke en eneste tanke på noget andet i lokalet. Flere drenge prøver at gå hen til hende for at få hendes opmærksomhed, de tiltrækkes af hende, som insekter af et elektrisk lys. Hun ser intet, danser bare og skråler med på alle sangene, helt alene på dansegulvet. Hun må være kommet med nogle veninder, men de sidder sikkert i baren et sted og fortryder, at de tog deres smukkeste og lækreste veninde med til denne klub. Mange drenge får arrige blikke fra deres dates og kærester når de skeler til hende. Ikke engang lyden af hendes stemme skræmmer nogen væk.

Efter jeg har stirret på hende i noget tid, kan jeg se at hendes dans sagnets, og hun bliver forpustet. Det er i det øjeblik, at hun stopper op og kigger forvirret rundt efter sine venner, at jeg indser, at hun kigger over mod mig. Jeg vender mig rundt på barstolen og fokuserer på mine fingre, der dupper til bordet.

Efter kort tid er der en varm hånd som lægger sig på min skulder. En mild duft af lavendel overrumpler mig, og jeg kigger ind i hendes viltre hår.

"Hey, sidder der nogen her?"

Jeg ryster på hovedet, og hun sætter sig ved siden af mig.

"Jeg hedder Alma."

Hun rækker sin glatte hånd frem mod mig, og jeg trykker den,

"Stina"

Hendes øjne glimter, og hun læner sig ind over barbordet,

"Bartender! Kan jeg få en tequila sunrise!?"

Alma får et kort nik fra bartenderen og hurtigt står hendes drink foran hende på bordet.

"Hvad laver to labre piger som jer her i aften?" Spørger bartenderen, mens han stryger sine skægstubbe.

"Jamen jeg er her med nogle veninder for at danse, men det ser ud som om, at de har forladt mig."

Alma sukker højlydt og læner sig tilbage i barstolen,

"Så nu kom jeg for at snakke med denne unge kvinde."

Alma peger mod mig og bartenderen virker overrasket,

"I kender ikke hinanden?"

"Nej, nej, jeg tænkte bare, jeg skulle ud og lære nogle nye mennesker at kende i aften."

Alma blinker til mig, og jeg rødmer kort og indser, at de nok venter på, at jeg skal sige noget,

"Jeg er her med min bror, men han er ved at score piger derovre."

Jeg gestikulerer med hovedet til et bord bagved mig.

Jeg kan se på bartenderen og Alma, at de hurtigt fanger min pointe, de ser sikkert det samme, som jeg har gjort hele aftenen, min bror, der sidder med armene rundt om flere tøser, og pigerne, der tilbyder ham, hvad end han vil have.

Alma fniser og lægger sin udsmykkede hånd oven på min,

"Det er synd for dig, men jeg kender din smerte, mine veninder er sikkert stukket af med nogle drenge for, du ved, de skal jo også have noget."

Alma tager sin hånd under hagen og kigger på bartenderen, mens hun vifter med sine store øjenvipper,

"Kan du ikke fikse en drink til min sørgmodige veninde her? Jeg tror vi begge har brug for noget stærkt for at komme igennem denne aften."

Bartenderen smelter under hendes blik og står hurtigt med en flaske shots og glas.

Han skænker op, og jeg kigger mistroisk på Alma.

"Bare rolig, hvis du får det dårligt, skal jeg nok følge dig hjem."

Hun skubber til min arm, og jeg smiler genert til hende. Jeg ved ikke, om det er mere eller mindre farligt at følges med hende hjem end alene.

"Skål!" Råber Alma og hamrer det lille glas ned i bordet, da hun har tømt det i én mundfuld.

"Ah lige hvad jeg trængte til, hvad med dig skønne, skal du ikke få drukket det glas der?" Alma peger på mit hævede shotsglas.

"Jo, jo," skynder jeg mig at sige, inden jeg får bundet glasset.

Der begynder at komme flere mennesker til baren, og til vores held forlader bartenderen os med en undskyldende bemærkning og et,

“I må bare sige hvis I mangler noget.”

Alma kigger efter bartenderen og vender sig så hurtigt mod mig,

“Nå jamen hvad med dig, hvor kommer du fra?” Alma læner sig helt tæt hen mod mig, og jeg kan lugte hendes mintpastilsånde.

“Jeg kommer her fra byen af, bare med bussen to stop og så er jeg hjemme.” Jeg trækker på skuldrene,

“Jeg kommer ikke så ofte ud, men min bror tvang mig.”

Alma griner,

“Du ligner heller ikke en, der nyder at være her.”

“Jo jamen tak,” jeg ser ned i bordet.

“Det var for sjov!” Alma puffer til min arm,

“Du burde komme ud noget mere, få lidt sjov i dit liv!”

“Ja det var også det min bror sagde, han gad ikke, at jeg bare sad og stirrede ind i væggen derhjemme.” Jeg kigger op på Alma og møder hendes blik.

“Hvor kommer du så fra?”

“Åhh jamen jeg kommer faktisk ikke rigtig nogle steder fra. Jeg bor lige nu hos en af mine veninder, der bor i byen, og så har vi jo været ude de fleste nætter, lige nu er min boligsituation lidt gyngende, men på et tidspunkt finder jeg nok noget” Alma stryger sit hår om bag øret,

“Det er ikke mit største problem.”

Jeg undrer mig ved hendes sidste kommentar, men hun flyver hurtigt over den,

“Skal vi ikke få danset lidt?” Alma fletter sin hånd ind i min og hiver mig med ud på dansegulvet.

Musikken derude er meget højere end oppe i baren, og jeg ved ikke om det er den pumpende bas i højtalerne eller Almas hånd i min, der får mit hjerte til at slå så hurtigt.

Alma begynder sin dans, men nu er jeg med. Hun kigger på mig, danser ved siden af mig, svinger mine arme op og ned. Hun er helt tæt på og alle vegne. Jeg prøver at følge med og danse lige så vildt som hende. Hun skråler med på sangene og svinger rundt. Hun smiler til mig, og vi danser endnu tættere. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på alles blikke på os, hvis der før var mange, der stirrede, er der endnu flere, der gør det nu. Alma er gået helt amok, og hun danser ikke alene nu, to tøser, der danser sådan her må kunne få enhver mand til at glo.

Sveden driver ned af mig, og jeg kan pludselig ikke få luft.

“Jeg har lige brug for noget vand!” Jeg råber så Alma kan høre mig, og hun nikker.

Jeg regner med, at jeg bare skal gå ud selv, for at få lidt plads og vand i ansigtet, men Alma trisser med.

Da vi kommer ud på det lille toilet, der kun er oplyst af en neonlys lampe, tænder jeg for vandet.

“Det var da ikke længe, du kunne holde til at danse?” Alma snakker med en mildt forpustet stemme.

“Jeg har aldrig danser før,” jeg indrømmer endnu en af mine mange sociale fejl.

“Åhh gud men så er du da meget god!” Alma hviner en smule,

“Så du alle de fyre, der kiggede på os?” Alma smiler ind i spejlet til mig.

“Ja,” et stik af smerte rammer mig i brystet, men jeg ignorerer det. Selvfølgelig er det da fedt at blive kigget på af drenge.

“Vi må altså derud igen, kom i sving!” Alma klasker mig i min let foroverbøjede numse og griner højlydt.

Jeg står lige og sunder mig, inden jeg lader mig selv trække ud på dansegulvet igen.

Alma er helt ustyrlig nu og kan slet ikke falde ned, hun hopper op og ned og flere drenge begynder at komme hen til os og danse op ad os. En dreng får kort strejfet min krop, og jeg trækker mig hurtigt væk, men støder så ind i en anden gut. Den anden gut tager det som en invitation og hiver fat i mig og begynder at danse lige så tæt på mig som Alma gjorde lige før. Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal flygte væk fra den klamme stodder, men synker en klump, da jeg tænker,

“Det er der her min bror gerne ville have, at jeg morer mig og finder en fyr, jeg kan hygge mig med.” Jeg føler det som om alt blodet forsvinder fra mit ansigt. Jeg prøver at forestille mig at skulle tage ham med hjem, tanken giver mig lyst til at brække mig.

Jeg ser mig forvirret omkring efter Alma, hun er forsvundet i mængden. Jeg råber så højt jeg kan til den dansende gut, at jeg må finde min veninde, og så går jeg.

“Alma!?” Jeg går rundt ude på toiletterne og kalder, da jeg hører en bumpende lyd.

Der lyder smaskelyde, og jeg tænker selv tanken færdig.

“Alma er det dig?”

Kort efter hører jeg en skramlen og døren til et af toiletterne åbner,

“Herinde Stina,” Alma står i døråbningen til et toilet med en fyr bag sig.

“Vi står bare og hygger lidt, vil du være med?”

Jeg stivner og siger med alt min harme,

“Selvfølgelig ikke! Og hvad tror du egentlig, at du laver?”

Alma kigger forarget på mig,

“Undskyld mig, men sidst jeg tjekkede, var vi ikke venner, og du kendte mig overhovedet ikke, så hvad giver dig retten til at lyde så anklagerne overfor mig!” Alma kigger på mig med en ild i øjnene, jeg ikke har lagt mærke til før.

“Jeg... Jeg...” Jeg kan mærke tårerne strømme til mine øjne, og min hals der snører sig sammen.

“Prøv at hør, du er smuk og alt det der, men jeg er altså ikke til piger.” Alma kigger på mig med et fordømmende blik.

Min verden går i stå.

“Hvad mener du?” Spørger jeg.

“Altså skatter er du snart færdig eller hvad?” Manden bagved Alma har rejst sig op og tager fat om Almas liv.

“Ja, ja, to sekunder,” Alma vifter ham blidt væk,

“Hør her søde ven, du må se at komme ud af skabet for det emmer ud af dig, at du er homo.” Alma vender sig om og kigger ikke mere på mig.

Mit blod begynder at koge, og inden jeg får tænkt mig om, står jeg og råber,

“Jeg er ikke den eneste, der burde indse noget om mig selv! Du har slet ikke styr på dit liv, og bare fordi du kan komme her og få alt, hvad du vil have, betyder det ikke, at du kan det i den virkelige verden!” Jeg stormer ud af toilettet og ser mig ikke tilbage.

Oppe i baren sidder min bror nu med en dame ved sin side.

“Jeg tager hjem,” siger jeg hurtigt til min bror.

“Så tidligt?”

“Ja, jeg vil tilbage til den virkelige verden,” vrisser jeg til ham og går ud af døren og hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...