Clementinen

De fleste kender, når man har en rigtig dårlig dag. Dette er blot en novelle, jeg skrev hurtigt, men jeg tænkte meget over indholdet. Måske kan nogle af jer relatere til den.

1Likes
2Kommentarer
69Visninger

1. Clementinen

Mit hoved dunker forfærdeligt meget. Jeg sætter mig op på kanten af min seng, og trækker min sne hvide morgenkåbe tættere ind til kroppen. Hvorfor er det så koldt? Jeg ser ud af det kvadratiske vindue. Snestorm. De mange små hvide snefnug drøner til jorden, med blæsten og danner store mænger af sne, som vi ivrigt må grave væk fra vores indkørsler. Mange små børn som drømmer om sne på juleaften, sidder sikkert, og jubler af glæde. Jeg kan mærke kulden krybe ind under min morgenkåbe og gåsehud sprede sig over det hele. Det kan ikke være rigtigt. Jeg rejser mig modvilligt fra sengen for at tjekke radiatoren. Jep skruet op på 4 men da jeg mærker på den, er den iskold. Måske er fyret gået i stykker igen. På den koldeste og værste dag i starten af december måned. Jeg er slet ikke i julestemning endnu, og alligevel skal jeg have skrevet min jule stil færdig til mandag morgen. Jeg burde nok se at komme igang. Men først 

“moar! Min radiator virker ikke!” Råber jeg til min mor, som sidder, og arbejder på sit kontor. Jeg kravler hurtigt op i sengen igen, og putter mig så langt ned under min dyne som muligt. Nu kan jeg høre mors klodsede fodtrin ude fra gangen af, og en høj knirken da hun åbner min dør med et smil. Mit hoved dunker stadig voldsomt, og jeg kan slet ikke tænke på at begynde at lave lektier. Jeg smiler tilbage til min mor trods den slemme hovedpine, og peger over på radiatoren. Hun tager mit hint, og går frustreret over til min radiator. 

“Ja... jeg må nok hellere lige kigge på fyret... mangler du ellers andet? En spand? Har du kvalme?” Spørg mor bekymret, selvom jeg tydeligt kan mærke hendes længsel efter at komme tilbage til arbejdet. 

“Jeg kunne godt bruge en hovepine pille og måske en kop af min yndlings te.” Siger jeg ydmygt. 

“Er på vej.” Siger hun hurtigt, og er på vej ud fra værelset, da hun hurtigt vender sig om for at spørge 

“Skal du ikke snart have noget tøj på? Klokken er snart to.” Jeg ser irriteret op på hende. 

“Jeg har det ikke så godt mor, plus det er søndag.” Siger jeg, og håber på at hun snart er ude herfra. 

“Er det det med kæresten? Vil du snakke om det?” Spørg mor usikkert. Jeg ser vredt på hende. 

“Nej jeg vil ikke snakke om det.” Siger jeg for at afslutte samtalen, jeg for alt i verden gerne ville undgå. Hun nikker roligt til mig, og lukker døren i. Jeg ligger lidt, og ser op i loftet, indtil jeg tager mig sammen til at lave lektier. Jeg åbner min computer, og begynder at skrive. Jeg tænker, og tænker, men mit hoved dunker stadig. Pludselig hører en høj brummen inde fra stuen. Mor har tændt for stereoanlægget. Nu hører jeg højt og tydeligt (selv gennem min lukkede dør) den glade melodi af “jingle Bell rock”. Jeg kan ikke dømme hende. December er jo i fuld gang. Jeg stirrer tomt ind i min lysende computer. Nu hører jeg mor banke på min dør. 

“Ja kom bare ind.” Råber jeg udmattet, og ind kommer min mor. Hun åbner forsigtigt døren op, og nu ser jeg, at hun kommer gående vakkelvornt med en bakke. Jeg ved ikke hvor længe siden, jeg har set mor komme gående sådan. Det må nok være julen, der har taget hende. Hun nynner let til julemelodien i baggrunden. Med den brændende hovedpine og det iskolde værelse er jeg ikke så nemt i julestemning, men den dejlige duft af clementiner og kanel te kan vel give et lille skub og måske lidt hjælp til min stil. 

“Tak.” Siger jeg i en almindelig tone. 

“Det var så lidt nu smutter jeg igen.” Siger hun, og nynner ud ad mit værelse igen. Hun opfører sig underligt. Hun har stillet Bakken på mit natbord. Jeg kravler ud af den varme dyne, og mødes af kold luft. Vinden river stadig i træerne udenfor. I hvert fald det der er tilbage af dem. Det første jeg både ser, og dufter er den mørkeorange clementin. En lille overraskelse min mor lagde med. Udover det står der også et glas vand med en hovedpine pille og en kop dejlig varm kanel te. Der ramte du plet mor. Jeg sluger først pillen med vandet for at få det overstået, så min hovedpine kan gå væk. Jeg lægger pillen på tungen, og fylder min mund med vand. Da jeg sluger, mærker jeg den sædvanlige irriterende klump i halsen, som om pillen sidder fast. Jeg drikker ihærdigt resten af vandet, i håb om at pillen glider ned, men den er der stadig. Det tirrer mig afsindig meget. Måske kan en dejlig kop kanel te hjælpe. Jeg tager forsigtigt det varme glas op i mine hænder. Det varmer dejligt. Jeg løfter forsigtigt koppen op til munden, og tager en slurk. Jeg får et kæmpe chok, da jeg undervurderede hvor varm teen, i virkeligheden var. Min tunge prikker. Jeg læner mig irriteret tilbage i sengen igen. Da stilen omsider er færdig, falder mit blik på den runde knoppede clementin. Jeg løfter den op i hånden, og føler lidt på den. Min mund begynder at løbe lidt i vand. Jeg stikker mine negle ubesværet igennem den orange skrald, og skralder clementinen i et. Jeg piller en af de små clementin både ud, og smager tilfredsstillende på den. Lige det jeg manglede på en dag som i dag. Den sure men samtidig søde julede smag af clementin. Gad vide om mor har nogle flere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...