Fald blad, fald tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2018
  • Opdateret: 12 nov. 2018
  • Status: Igang
Når der ikke er andet tilbage, så drøm dig væk.




- Movellaen deltager i konkurrencen "Minecraft - Ulykken" under mulighed 2: Skriv en movella om at flygte fra virkeligheden.

3Likes
1Kommentarer
148Visninger
AA

1. Fald blad, fald tåre

Jeg står på den yderste spids af klippen og ser ned i afgrunden. Der er flere hundrede meter ned. Ét enkelt fejltrin eller et vindstød, der skubber en ud af balance, og man er overgivet til tyngdekraften. Jeg kan mærke den trække i mig.

Jeg ryster søvnigheden ud af kroppen og gør mig klar. Jeg har fået smag for mere.

 

Jeg sætter af fra jorden.

Med det samme griber en usynlig hånd mig. Vinden presser mod min krop og forsøger at løfte mig op mod skyerne. Jeg skyder gennem luften som en pil. Suset er et kærtegn mod min kind og en hjertebanken, der tikker ind. Jeg spreder arme og ben, så dragtens stof bremser min fremgang.

Udskyder faldet.

 

Jeg er et nedfaldsblad dømt til at rådne i jorden, men inden da er himlen mit nirvana.

Først må man leve.

Jeg vender mit ansigt op mod solen, så hvide pletter danser for mit indre blik. En af dem vokser i størrelse og tager form som et menneske.

“Liva,” siger far.

Han svæver ned ved siden af mig. Hans dragt er hvid og tyk som tåge.

“Du kom tilbage,” hvisker jeg. Vinden tager mine ord, men far forstår.

“Altid.”

 

Far tager min hånd.

Jeg har ikke lyst til at svæve længere. Jeg vil ned på jorden. Jeg vil begrave mit ansigt i fars trøje og gemme mig i hans favn. Jeg vil græde tomheden fuld, mens han stryger mig over håret, indtil der kun er far og en hiksten tilbage.

 

 

 

En tåre triller ned ad hendes kind. Pumpen, der trækker vejret for hende, er taktfast og stabil ligesom hendes puls. På bordet ved siden af sengen står blomster, bamser og kort. Lænet op ad en af vaserne er der et billede af en mand med smilehuller og rødt skæg, der omfavner en pige. De har begge fuldt udstyr på. De smiler.

En kuvert er faldet på gulvet. Brevet titter ud.

 

Min søde Liva, jeg besøgte far i dag. Nu er der friske blomster på graven.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...