De blå engle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2018
  • Opdateret: 8 nov. 2018
  • Status: Igang
I denne historie møder vi Viola på 17 år. Hun har i en ung alder valgt at melde sig som sygeplejerske for de sårede under anden verdenskrig. Viola vil hjælpe hvor hun kan og med lidt held få nogle venner på vejen.

0Likes
0Kommentarer
11Visninger

Author's note

Jeg håber, i kan lide den og vil skrive en kommentar, som jeg med glæde vil svare på.

- Swallow

1. kapitel 1

 

 

 

kapitel 1

 

De kom, mens det regnede. Jeg blev ført ned mellem de mange barakker. Luften var kold, og man kunne høre gråd, som pinte en, selvom det kun var som en stille piben. Jeg fulgte hende ind ad døren. Regnen havde pisket jord og grus fra den kolde jord op ad hendes ben. Synet der mødte mig var frastødende, på en måde jeg ej havde troet var muligt. Halve mennesker lå på sengene der stod langs væggene. Børn der i nødens stund havde taget en rolle de ikke kunne bære på deres skuldre. De havde i en for stor uniform gået lyden af skud og bomber i møde. Mine ben bar mig frem langs gulvet, som om jeg fløj. Jeg fandt en båre, med en mand der havde mistet synet af sennepsgas.

 ” Jeg kan ikke se!” Gråden nåede mit øre. Min hånd nåede min mund, mens en tåre gled ned ad min blege kind. Elizabeth prøvede at holde ham nede, mens hendes stemme steg, og hun sagde: ” Rolig der sker dig ikke noget.” Manden råbte, og jeg kunne ikke holde mig tilbage. Min hånd lagde sig på hans kind, og med den fulgte disse trøstende ord:

”Ssh… ssh… det skal nok gå” hans stemme døde hen ligesom livet i hans øjne. Jeg trak vejret dybt, og rejste mig. Min blå kjole med det hvide forklæde var gennemvædet med blodstænk. Mine ben gav efter under mig, og mine knæ støttede sig mod det mørke trægulv. Elizabeth prøvede at hive mig op

” Viola! Træk vejret!” Den kolde efterårskulde nåede ned i mine lunger sammen med lugten af metal. Mine lunger protesterede, og følelsen af at blive kvalt fik mig til at hoste. Mellem de lange vejrtrækninger prøvede jeg at undskylde.

”Det går nok kære. Det er ikke normalt, at en pige i din alder skal opleve dette med sine egne øjne.” Hun skubbede mig langsomt hen mod en anden patient, mens hendes ansigt blev mørkt af skyldfølelse. Et spejl hang på væggen hen over sengene. Farven var begyndt at komme tilbage i mine kinder, og min vejrtrækning var blevet normal. Jeg kunne smage galde i halsen, da lugten af blod mødte min næse. Sekunderne gik, og der kom flere bårer ind.

 

Om natten lå jeg og vendte mig i sengen. Der var ved ellevetiden kommet en pige for at skifte vagt. Hun havde haft den samme uniform på som mig. Der var dog en forskel. Hendes havde ikke en eneste dråbe blod på sig, og bare det at tænke tilbage på det gjorde mig helt bleg. Hun havde lignet en på 15. Elizabeth havde syntes, at jeg var ung, og jeg kunne kun forestille mig hendes triste ansigtsudtryk, da pigen havde trådt ind ad den gamle trædør for at overtage min vagt. Pigen havde mørkebrunt hår og grønne øjne, som fik mig til at tænke tilbage, til da jeg var lille og havde løbet rundt og leget ude på engen. Min mor havde siddet på et tæppe og smilet, mens hun hældte saft op til min store søster Victoria og jeg. Inden hun var gået bort, havde mor elsket at lave hyldeblomstsaft om sommeren. Vic og jeg havde drukket hyldeblomstsaft hele sommeren, mens vi havde spist småkager med kanelsmag.

Sengen jeg lå i, var kun en af mange, der var rykket ind i den lille barak. Madrasserne var ca. 6 cm høje, og de tykke uldtæpper som vi fik udleveret da vi ankom, stak igennem min hvide bomuldsnatkjole. Vi lå i køjesenge og havde hver især fået en under- eller overmand.  Jeg havde fået underkøjen, mens en pige ved navn Lisa havde fået overkøjen. Lisa havde blondt hår, som mindede mig om sand fra stranden, mens hendes krystalblå øjne passede perfekt til, som havet der slog mod kysten, mens sandet lå blidt og ventede på at mærke det kolde vand glide tættere på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...