I viste mig

Er det rigtigt, at man kan klare sig selv? Er det rigtigt, at livet er nemmere, hvis man ikke knytter sig til andre? Er det rigtigt, at man kan blive lykkelig, hvis man lukker andre ude?

0Likes
0Kommentarer
6Visninger
AA

2. Den nye ild

Årene gik og med nogle bump på vejen, nåede jeg ved egen hjælp i mål mere eller mindre helskindet. Men der var noget, der manglede: jeg havde mistet en del af mig selv - den del, som gjorde mig til mig.

Det var den brik, jeg var rejst ud for at finde, da jeg mødte jer. Stille, fortabt og forskræmt. Stadig under de gamle mures beskyttelse prøvede jeg at lære jer at kende - prøvede at lukke jer ind. Men der var noget, der holdt mig tilbage, der var noget, jeg måtte overvinde denne gang, hvis det skulle lykkes... Så jeg greb en hammer og med vold og magt slog jeg alle de mure ned, som jeg byggede for at beskytte mig selv tre år tidligere. 

For første gang i mange år lod jeg mig selv være sårbar. Jeg stod foran jer nøgen og frossen som jorden efter en lang og kold vinter, fyldt med bange anelser. Men i takt med, at I kom tættere på, begyndte solen igen at varme mig op. For jer var jeg et ubeskrevet blad, som I snart fik farvet lysegrønt og med jeres venskab tøede i mit frosne hjerte op. I byggede et bål med en flamme, der aldrig gik ud for at holde mig varm, og hos jer kunne jeg altid søge ly.

Langsomt spirrede der små blomster frem i min sjæl, mens vi kom tættere og tættere på hinanden, delte vores livshistorier og skrev videre på den i fællesskab. Med jeres hjælp kunne jeg tænde ilden i mig selv igen. Med jeres hjælp fandt jeg frem til det menneske, jeg har brug for at være. I viste mig, at jeg var værd at lære at kende. I viste mig, at jeg kunne regne med jer. I viste mig, at den eneste måde jeg kan være mig selv på og være lykkelig er ved at være i selskab med mennesker som vil mig det bedste og får det bedste frem i mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...