Imagines - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2018
  • Opdateret: 17 aug. 2018
  • Status: Igang
Her vil komme korte og længere imagines med Harry <3 De vil hænge sammen, og de kommer til at repræsentere et "drømmeforhold" med Harry, så jeg anbefaler, at i læser fra starten.

I er mere end velkomne til at komme med konstruktiv kritik eller ønsker til movellaen :)

3Likes
7Kommentarer
661Visninger
AA

1. 1. The Night we Met

 

 

“Take me back to the night we met”

- Lord Huron

 

 

Jeg var egentlig ikke helt sikker på, om jeg havde lyst til en bytur, men en veninde havde fået mig overtalt og vi sad nu på trappestenen op til min lejlighed og ventede på taxaen. Endelig rullede den op foran huset. Vi satte os ind, og jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg ville få en god aften. Det skulle jo nok blive hyggeligt når vi først kom derned. 

 

Jeg elskede at køre gennem London om natten. På trods af, at taxaens digitalur viste 00.13, var byen stadig oplyst. Chaufføren rev mig ud af min dagdrøm ved at gøre mig opmærksom på, at vi var nået frem til bymidten. Selvom vi allerede have fået et par drinks indenbords, gik vi målrettede skridt mod vores stamsted, og allerede på afstand kunne vi høre musikken. Klubben var allerede godt fyldt op, og vi besluttede os for at starte på dansegulvet. 

 

 

Jeg åbnede døren ud til toilettet med et brag. Min veninde havde fundet en af hendes gamle flirts, og jeg besluttede mig for, at det var mit tegn til at tage et break fra det overophedede dansegulv. Mine øjne flakkede rundt i rummet med den dæmpede belysning, men mine øjne fulgte ikke helt med. "Ikke mere at drikke til mig," sagde jeg med et suk og kiggede mig selv i spejlet. "Det kunne have set kønnere ud," tænkte jeg, mens jeg prøvede at fikse min make-up, der ikke længere sad helt hvor den skulle. 

 

Pludselig kunne jeg høre bræklyde fra en af toiletbåsene og derefter et højt bump som om nogen slog hovedet ind i døren. Jeg skubbede døren op, og så en pige sidde på gulvet med en blanding af bræk og savl i mundvigen og med mascara ned af kinderne. "Har du brug for hjælp?" Spurgte jeg hende.

 

Hun vendte langsomt hovedet mod mig, før hun stillede nikkede. "Jeg finder noget vand til dig." Jeg lukkede døren ind til toilettet og vendte mig om for at finde noget. Vandet fra vandhanen på toilettet var varmt, så jeg måtte ned i baren. Jeg fik møvet mig gennem dansende, svedende mennesker helt ned til baren i den anden ende af klubben. "Jeg lænede mig ind over bordet og prøvede at få fat i en tjener, men der var jo mange mennesker, så de havde travlt.

 

Opgivende vente jeg mig om, kun for at kigge lige ind i en veltrænet brystkasse, dækket af en lettere gennemsigtig hvid skjorte, som afslørede hans tatoveringer. "Hej." Sagde en dyb og lidt hæs stemme. Jeg flyttede blikket op ad og kiggede ind i et par grønne øjne. Der gik et par sekunder før jeg fik taget mig sammen til at svare. "Hej," sagde jeg bare, ude af stand til at rive mig løs fra hans borende blik.

 

"Har du lyst til en drink?" Spurgte han, og satte sig på barstolen ved siden af mig. "Jeg skal egentligt lige hjælpe en..." sagde jeg og pegede tilbage mod toilettet, mens jeg tøvende fandt hans øjne igen. Fuck, han var lækker med sine brune krøller og markerede kæbe. "Jeg venter gerne," sagde han med et smil og rev mig tilbage til virkeligheden.

 

Endelig kom en bartender hen til mig, og jeg fik mit glas vand, som jeg fik bugseret gennem menneskemængden og ud på toilettet, hvor pigen sad akkurat, hvor jeg havde efterladt hende. Hun fik drukket alt vandet, og jeg fik hjulpet hende ud af toilettet. gennem klubben og udenfor og derefter ind i en taxi. Mine tanker var stadig hos fyren i baren.

 

"Tak," mumlede hun, da hun sad på bagsædet og jeg spændte hendes sikkerhedssele. Jeg smilede og smækkede døren, inden jeg vendte mig om og gik ind igen. En SMS tikkede ind. Min veninde var taget med sin flirt hjem, og hun undskyldte for at havde skredet uden at sige noget. Normalt var jeg blevet lidt sur over det, men lige nu havde jeg kun én person i tankerne. Ham. 

 

Jeg gik med hurtige skridt tilbage til baren, og frygtede at han var gået, men heldigvis sad han stadig på barstolen, med sin drink i hånden. Jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af. Han kiggede overrasket op på mig, og skubbede en drink hen til mig. "Jeg blev helt i tvivl om du ville komme tilbage," sagde han med et lettet smil. Jeg smilede tilbage og kiggede ned i bordet. "Harry," sagde han og rakte hånden frem.

 

 

Jeg var efterhånden blevet ædru, og vi snakkede i flere timer om alt mellem himmel og jord. Jeg kunne ind imellem føle hans blik hvile på mig, når jeg ikke havde øjenkontakt med ham, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke også smugkiggede på ham ind imellem.

 

Vores snak fortsatte hele vejen til pizzariet for at hente den obligatoriske natmad, og derefter hele vejen hjem til min lejlighed. Vi stod ude foran døren til opgangen, og vores uendelige talestrømme holdte op. Jeg kunne se på ham, at han forhåbningsfuldt ventede på en invitation med op, men pludselig sagde min krop fra. Jeg blev totalt genert, og turde næsten ikke se på, på trods af, at vi havde snakket længe nu. Jeg burde måske fortælle, at jeg for ikke så længe siden var i et lettere voldeligt forhold, og at jeg af den grund har haft problemer med at stole på folk. 

 

Han kiggede en smule skuffet, men samtidig forstående på mig, da jeg sagde, at jeg hellere måtte komme op i seng. Han rakte armene ud og trak mig ind i et langt kram. "Vi må ses en anden dag," sagde han og gav mig en lille lap papir i hånden, før han trådte et par skridt baglæns og kiggede mig i øjnene, for derefter at vende sig om og gå ud i natten.

 

Jeg kiggede længe efter ham, før mit blik faldt ned på det lille stykke papir med hans nummer på. Jeg smilede for mig selv, før jeg satte nøglen i døren og gik ind i opgangen.

 

___________________________

 

 

Hej alle sødeste mennesker, der læser med i min allerførste fanfiction.

 

Jeg håber i kan lide den og har lyst til at følge med, og hvis i har nogle ønsker til situationer, som skal opstå mellem disse to lovebirds, så er i mere end velkomne til at lægge en kommentar.

Jeg har allerede de næste afsnit planlagt, så dem får i lige så snart jeg har fået dem skrevet, og jeg lover, at de bliver mere spændende end det her. 

I er meget velkomne til at komme med konstruktiv feedback, så jeg ved hvordan jeg kan gøre mine imagines endnu bedre:)

 

xx Signe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...