Var du der? Så du det?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2018
  • Opdateret: 30 jul. 2018
  • Status: Færdig
Dette er min korte tekst til talentkonkurrencen om midlertidighed, som jeg kalder "Var du der? Så du det?"

"Var du der? Så du det?" fortæller om, hvor flygtig en sommer føles, når den er slut. Tilbage er kun minderne om, hvordan naturen forandrede sig undervejs og spørgsmålet om, hvorvidt man fik levet, imens sommeren stod på. Og indtil den næste sommer er på vej, kan man træde ind i eventyrets verden og leve i fantasiens verden.

"Var du der? Så du det?" ligner lidt et digt, men det er ikke et digt, så jeg har lavet et eksperiment, og jeg håbe, I kan lide det.

I min sidste historie, "Hjemme i et fremmed land," brugte jeg naturbeskrivelser til indirekte at fortælle om hovedpersonens tanker og følelser. Dette gør jeg igen i "Var du der? Så du det?"


3Likes
5Kommentarer
210Visninger
AA

1. Var du der? Så du det?

 

Var du der? Så du det?

 

På enge og på marker i det tidlige forår spirrede livet frem af jorden i mange grønne farver, og da maj begyndte, skete det, som hvert år kommer pludseligt og uventet: Mælkebøtternes gule blomster sprang ud overalt, og de lyste mod himlen, imens solen lyste tilbage, så man knap så de grønne planter.

Var du der? Så du det? Lyste solen og de gule blomster også mod dig? 

 

Og sidst i maj skete det pludselig igen: Alt forandrede sig. Mælkebøtterne visnede, og de gule blomster blev til grå fnug, der svævede af sted med vinden med hvert sit lille frø, for til sidst at lande et sted på jorden, hvor det ville spire frem næste forår. 

Så du det ske? Så du mælkebøtterne visne? Svævede du af sted med de grå fnug?

 

Ved havet slog bølgerne mod kysten, de gled ud i havet igen og kom så tilbage, og de var på en gang sorte, grønne, grå og blå. Og stenene i strandkanten blev slidt af bølgerne, så de en dag ville forvandles til støv, som havet og blæsten ville føre med sig.

Mærkede du det? Ramte bølgerne dig? Sled de også dig til støv?

 

Over havet var den blå himmel, hvor de hvide skyer drev forbi. Skyerne fortalte historier fra fjerne lande, hvor der var smukke byer, store skove og høje bjerge, og nogle af historierne var så gamle, at de var blevet fortalt længe inden, du kom til verden.

Hørte du dem? Skyernes historier? Og hvad fortalte de dig om?

 

Og den sommer var der også festival med høj musik, fest og beruselse, og tusinder af mennesker dansede foran scenerne, og alt var lyd, lys og bevægelse. Og imens menneskerne dansede, blev støvet hvirvlet op, så der løb sorte striber af blandet sved og støv ned ad deres ansigter og kroppe.  

Hørte du musikken? Dansede du? Gik du bort med sorte striber af sved og støv i ansigtet og på kroppen?

 

På heden var sommerfugle, og de smukkeste var de foranderlige blåfugle, som blafrede omkring med vinger, der var blå som himlen over dem. De fløj tilfældigt omkring med de andre sommerfugle, og alligevel fandt de vej fra den ene lille lyngplante til den næste og sad i deres små violette blomster.

Fandt du vej? Fløj du med sommerfuglene? Så du de foranderlige blåfugle forvandle sig?

 

Sådan gik sommeren med alle sine farver og al sin flygtighed, og pludselig var den borte igen. Men i eventyrets verden var der altid sommer, så der søgte du hen, og porten dertil var let at finde. Det var blot at lukke øjnene, og derinde i mørket var fantasiens verden.

Lukkede du dine øjne? Tog du på eventyr? Fandt du din sommer? 

 

Den sommer så du havets bølger slå mod kysten, lyngens violette blomster, du så skyerne drive over himlen, og du hørte deres historier, og på heden så du de foranderlige blåfugle og alle de andre sommerfugle blafre tilfældigt omkring. Sådan havde hver sommer været, længe før du kom til verden, og sådan ville de være, når du var borte igen.

Men så den dig? Så sommeren dig? Og hvornår kom du til verden, og hvornår ville du være borte igen?

 

Så de på dig den sommer, bølgerne, de foranderlige blåfugle og skyerne, imens du så på dem? Hørte skyerne dine fortællinger fra eventyrets verden, ligesom du lyttede til deres historier? Var du som mælkebøtterne, der i det tidlige forår pludseligt spirer frem, blomstrer og visner og til sidst svæver bort som grå fnug med hvert sit lille frø?

Blomstrede og visnede du? Svævede du bort med et gråt fnug? Fandt du et sted at spire frem det næste forår?

Var du der? Så du det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...