Let her go

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2018
  • Opdateret: 29 jul. 2018
  • Status: Igang
Det er aldrig for sent, at starte igen, men du bliver nødt til at give slip for at give det et forsøg, sagde han til sig selv om og om igen, men det er ikke let at give slip og lade hende gå

1Likes
0Kommentarer
37Visninger

1. Følelsesløs

Jeg hører min alarm ringe og jeg vågner brat, jeg føler mig tom indeni, jeg ved ikke hvordan jeg har det, eller hvordan jeg burde have det, det hele er bare tomt. Jeg kan høre min mor nedenunder, hun larmer virkelig meget, så jeg må vel hellere stå op og se hvad der sker. Jeg gider ikke gøre det store ud af mig selv, hvem skal jeg imponere?, "godmorgen skat", rummet bliver fyldt, med hendes positivitet, "godmorgen mor", jeg kigger træt på hende, "kan du ikke lige hjælpe mig med at kigge efter en gryde?", hun kigger ikke engang på mig, da hun siger det, "jo selvfølgelig", jeg siger det med en lidt irriteret stemme, men det er måske fordi vi flyttede for seks dage siden og huset, er stadig fyldt med papkasser. "jeg har fundet den!", hun kigger lykkeligt på mig, men pludselig ændre hendes ansigt udtryk sig tl et spørgsmålstegn, "hvad er det mor?", jeg kigger lige så spørgende på hende, som hun kigger på mig, "hvilken dag er det idag", jeg tager min telefon frem idet hun spørger mig, "mandag", jeg kigger på hende, som om det var en vigtig dag, "jamen skat dog, du skal jo starte i skole imorgen", jeg bliver trist indeni, jeg er både flyttet hele vejen fra København, til sådan en lille kedelig by, ved navn Præstø, og nu skal jeg også flytte skole, det kan jo på ingen måde blive værre.

Jeg er på vej ovenpå, da jeg bliver afbrudt, ved at min mor kalder på mig, "skat kan du ikke lige komme ind i stuen?", kan man overhovedet kalde det en stue endnu?, der er ingen sofa eller et tv?, "jo, jeg kommer nu", siger jeg og skynder mig så med hastige skridt ind i stuen. "skal vi ikke tage ind i byen idag?", jeg skulle lige til at blive glad, men så kommer jeg i tanke om at det ikke er København, "der er nogle tilbud i Netto", hun kigger smilende på mig, hendes øjne bore sig ind i mine, hvem kan sige nej til ens mor, når hun næsten allerede har tvunget dig til at tage med, bare med hendes øjne?, "jo det kan vi vel godt", hun begynder at smile endnu mere og jeg vælger bare at smile igen, "giv mig lige to minutter, også er jeg klar", jeg kigger på hende og hun nikker. 

Jeg tager mine yogabukser af og tager istedet et par jeans på, også mangler jeg kun lige at rede mit hår også kan vi køre, da jeg er på vej ned af trappen, kan jeg høre en der snakker med min mor, det lyder ikke som en stemme jeg har hørt før, jeg fortsætter med at gå, til jeg når stuen, hvor min mor og en underlig mand står, "hej", siger han og kigger på mig, som om jeg har lyst til at svare ham, når jeg først lige har mødt ham, "hej", jeg kigger underligt på ham, men vælger at lade vær med at stille ham nogle spørgsmål, da jeg ikke har lyst til at snakke med en fremmed mand. Der bliver stille i rummet, efter at jeg er kommet, jeg får en følelse af, at jeg ikke burde være her, som om min mor skjuler noget for mig.

***

I bilen er der stille, ingen siger en lyd, jeg kan mærke at jeg bliver trist indeni, når jeg kigger ud på vejene, det er jo ikke København, "skat det hele skal nok gå", min mor kigger på vejen, men må vel på en eller anden måde, have set at jeg har haft et trist ansigtsudtryk, "du har sikkert ret", jeg kigger på hende, men hun kigger stadig på vejen. 

***

Jeg stiger ud af bilen, og det første jeg får øje på, er en vennegruppe, ca på min alder, en af pigerne i gruppen, kigger undrende på mig og jeg kan ikke lade vær med at smile lidt for mig selv, byen har sikkert ikke nok indhold, så at en ny pige kommer gående i byen, er sikkert meget interessant. "skat kommer du?", min mor kalder på mig over fra indgangen ved Netto, og jeg kan igen mærke at nogen kigger på mig, "kommer nu", jeg kigger bagud, men vennegruppen er allerede væk. Det er første gang, at jeg er i byen, efter at vi er flyttet hertil, så jeg kan ikke undgå, at lægge mærke, til de forskellige folk, som der er i butikken, der er både en gammel mand, som kun har en pose kartofler, en ung dame, som har taget mange tilbudsvarer og en drengegruppe, som køber en masse energidrikke. På vej ud til bilen igen, ser jeg vennegruppen igen, de er på vej ud fra Meny, som lægger næsten lige overfor Netto, jeg får igen øjenkontakt med pigen fra før, men da jeg kan se, at min mor allerede er ovre ved bilen, begynder jeg at gå. 

***

Vi er endelig landet derhjeme, vi bor et stykke væk fra Præstø´s by, og igen kan jeg ånde lettet op, det er først imorgen, at jeg starter i skole, hvilket er en lettelse, "skat?", jeg vender mig om, og ser en ret bekymret mor, "ja hvad er der?", jeg kigger undrende på hende, "du har virket så følelsesløs, siden vi er flyttet, du må sige hvis vi skal snakke", hun kigger sørgeligt på mig, fordi hun godt inderst inde, ved at jeg savner København, og at jeg bare vil tilbage med det samme. Istedet for at give hende et surt svar, vælger jeg bare at vende mig om, for at gå op på mit værelse, virker jeg følelsesløs ligefrem?.

***

Jeg er åbenbart faldet i søvn, for jeg vågner ved, at min mor kalder på mig, "skat, der er aftensmad", jeg skynder mig ned, da jeg hører ordet aftensmad, vi skal have kyllingelår med salat, typisk min mor, at lave let mad. "smagte det godt", hun kigger på mig, for første gang idag, "ja det smagte fint", siger jeg lavt, men højt nok, så hun kan høre det, "det var godt", hun smiler, men ikke til mig, hun smiler ud i rummet. "jeg tror jeg går op og sover mor", "allerede, klokken er kun 20:00", "ja jeg føler mig træt", jeg rejser mig fra bordet, tager min tallerken og går mod køkkenet, og stiller den ved vasken, på vej tilbage, kan jeg se at min mor også ser ret træt ud, "tak for mad", siger jeg, og går op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...