Den sidste blomst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2018
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
97Visninger
AA

2. Da alt blev anderledes

Det hele startede den morgen, hvor Nayas liv blev forandret for altid. Hun var på vej til skole. Det var koldt. Kulden føltes som små stikkende knive der borede sig ind i huden. Det var -5 grader. Naya gik hånd i hånd med Christian. Han smilte til hende. Sommerfuglene bredte sig i maven på hende. Hun elskede ham virkelig højt. De snakkede om hvad de skulle have i skolen i dag. De skulle have historie. Naya sukkede dybt. Hun hadet Historie. Hendes lærer var så kedelig og snakkede så langsomt. Naya havde set snegle der slimede sig hurtigere afsted, end læren snakkede. Naya kyssede Christian på kinden. Hans hud var mega blød. De gik ind ad skolens store, massive døre. Tunge og kolde, om en sten der havde lagt ude i kulden. En dreng kom hen til dem.

”Har i godt hørt, at der er nogen, der er blevet kørt ned” sagde han med store øjne. Han begyndte at gå ud ad døren.

Man kunne høre folk snakke om ulykken på hele skolen. Det var jo lidt spændende. For der skete aldrig noget som helst i deres lille by. Folk vidste ikke hvem det var. Nogen sagde at det var en pige, mens andre sagde det var en dreng. De fleste sagde det var en pige. Nogen sagde at det var en gammel dame, mens andre sagde det var en lille dreng fra 1. klasse. Lærerne sagde, at de skulle gå ind i deres klasser, og så skulle de nok forklare, hvad der var sket. Naya spekulerede på, om der nu var en elev der ville få at vide, at deres forældre eller søskende var blevet kørt ned. Tænk at få sådan noget at vide.

Endelig havde de fundet på plads. Læren sad oppe ved katederet. Han kiggede ud over klassen.

”Kan jeg lige tale med Naya et øjeblik” sagde han. Hele klassen kiggede over på Naya. Hun hadet opmærksomhed. Hun fulgte med læren ud ad døren. Naya var bange for hvad han ville sige. Bare mine forældre eller søster ikke er blevet kørt ned. Bare mine forældre eller søster ikke er blevet kørt ned. Den tanke blev Naya ved med at tænke. Døren blev lukket i, og læren kiggede sørgmodigt på hende.

”Naya jeg er ked af det, men det er Rosa, der er blevet kørt ned” sagde han. Nayas øjne blev helt blanke. Hun ville bare væk nu. Det kunne ikke passe. Hendes søster kunne ikke bare sådan blive kørt ned.

”Er…er hun o...okay?” stammede Naya. Hun turde ikke kende svaret, for hvad nu hvis hun var… Naya turde ikke tænke tanken færdig. Sådan noget kunne da ikke ske for hende. Det MÅTTE ikke ske.

”Det ved de ikke endnu. Men det var vist ret slemt. Dine forældre kommer og henter dig om 10 minutter. Så kan i tage ind på hospitalet sammen.

De sad inde på hospitalet. Rosa var i kritisk tilstand. Lægerne vidste ikke om hun ville overleve. Nayas tårer trillede ned i hendes mund. Det smagte af salt. Tiden gik langsomt. 1 time gik, og der skete ikke noget. Tiden var væk. Det føltes som om hun var fanget i det samme sekund. En læge kom ud til dem.

”Jeg er ked af det, men jeres datter er død” sagde han med et udtryksløst ansigt. Naya kunne ikke fatte det. Hvorfor havde de ikke redet hende? Rosa kunne ikke være død. Hun var jo så ung. Det kunne man jo ikke! Endnu en tåre faldt ned over Nayas kind. Det var den største smerte, hun nogensinde havde følt. Hun havde aldrig forestillet sig at miste hendes søster. Hun begyndte at hulke. Hendes mor tog en arm rundt om hende.

”Hvordan kunne i lade hende dø?” råbte Naya af lægen.

”Vi gjorde alt hvad vi kunne for at rede hende. Jeg er ked af det” sagde Lægen. Naya faldt hulkende sammen på gulvet. Rosa var her ikke mere. Det kunne ikke passe. Det føltes helt urealistisk. Hendes mor løftede hende op fra gulvet. Naya kiggede ind i hendes mors øjne. De var røde og blanke. Hendes kinder var også helt røde. Hun tog fat i Nayas hånd. De gik ud til bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...