Den sidste blomst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2018
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
95Visninger
AA

3. Christian

Da de kom hjem, gik Naya direkte ind på sit værelse. Hun skrev til Christian. Hun spurgte om han ikke ville komme over til hende. Hun skrev at det var meget vigtig. Lidt tid efter svarede han hende tilbage. Er du okay skat? skrev han og tilføjede et hjerte. Skal nok forklare når du kommer. Svarede Naya.

10 minutter senere ringede det på døren. Nayas mor gik ud og åbnede. Hun kunne høre Christian spørge om hun var hjemme.

”Det er nok ikke så godt lige nu” sagde Nayas mor med en spinkel stemme. Naya skyndte sig ud. Hun fortalte hendes mor at de havde aftalt han skulle komme. Hendes mor sendte hende et lettere irriteret blik, men lod Christian komme ind. De gav hinanden et lille kys. Naya tog Christian i hånden og førte ham op ovenpå. Hendes værelse var rodet. Hun havde ikke fået ryddet op, efter de havde haft gæster i weekenden. Naya satte sig på sengen.

Hun vidste ikke hvordan hun skulle starte. Hendes hjerte hamrede afsted. Hvordan ville Christian mon reagere? Hun åbnede munden. Der kom ikke en lyd ud. Hendes tunge snørede sig sammen, som et sæt høretelefoner der var blevet viklet ind i hinanden. Hendes åndedræt blev hurtigere. Hun havde stadig ik helt forstået det. Det hele virkede ret uvirkeligt. Nayas øjne var røde og hævede. Christian tog en arm om hendes skulder. Han tog hende helt ind til ham og gav hende et langt kram. Christian gav de bedste kram. Især når man var ked af det. Han var der altid når man havde brug for ham.

”Er Rosa okay?” spurgte han. Han lød som om at han godt kendte svaret. Men han spurgte. Han spurgte, og det fik Naya til at åbne lidt op.

”Nej” svarede Naya, og kiggede ned på hendes blåternede dyne. Hun fik tårer i øjnene. Hvordan kunne hun leve videre uden Rosa? Naya og Rosa havde altid haft en tradition med at pynte juletræ sammen. De skulle have gjort det i dag. Da Naya kom til at tænke på det, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. Hun knugede Christian ind til hende. Som om han var en bamse. Han nussede hende forsigtigt i håret.

”Er hun… død” spurgte Christian. Man kunne høre at han ikke havde lyst til at spørge om det. Han havde den der nervøse stemme som han også brugte når en lærer spurgte om noget han ikke kendte svaret på. Naya kunne ikke sige et ord. Hun nikkede svagt, og kiggede med et sørgmodigt blik på Christian. Christian gjorde store øjne. Han gav Naya endnu et kram. Hun kunne mærke varmen fra hans bryst. Tanken om at hun aldrig mere skulle se Rosa gjorde ondt. Det var en følelse Naya aldrig havde prøvet før. Hun havde aldrig nogensinde mistet en bedsteforælder. Hun havde kun mistet sine oldeforælder. Men det kunne hun ikke huske, fordi hun var så lille dengang. Naya begyndte at græde endnu mere. Hendes varme tårer trillede ned ad kinden og videre ned til hagen, hvor de blev hængende. Christian knugede hende ind til sig. Det var trygt at side ved Christian. Det kunne bare ikke komme i nærheden, af at udfylde det kæmpestore sorte hul, som hun havde inde i sig. Den eneste person der kunne fylde det hul ud, var hendes søster. Men hun var der ik mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...