The lost girl and unicorn's secret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2018
  • Opdateret: 9 aug. 2018
  • Status: Igang
Emily er en ung pige på 11 år men alt er ved ændre sig og alt kan stadig ændre sig. Og det ikke nemt for Emily. Emily bor hos hendes ikke magiske forælder. Og ingen af dem ved hvad der kommer til ske på Hogwarts. Det bestemt ikke nemt at være ny i en helt ukendt verden. Emily er bange for forlade alt hvad hun har kendt, også da hun er enebarn. At efterlade hendes mor og far. Med heldigvis er Emily ikke helt alene.

0Likes
0Kommentarer
68Visninger
AA

2. Perron 9 3/4

Næste morgen vågnede Emily op til sin alarm for det var vigtig at hun fik pakket helt færdig inden Neville, Hannah og Sanna kom og tog Emily og hende familie til King´s Cross station. Mie og Luke vidste godt hvor King´s Cross lå men de havde ingen ide, om hvordan man kom til platform 9 3/4. Derfor rejste Emilys familie sammen med Sannas. Emily havde få en liste fra Sanna om hvad hun skulle pakke. Ikke fordi Sanna havde været på Hogwarts før men hendes far var tidligere elev og nuværende lærer. Sannas familien kom klokken 8:30 for de skulle med toget til Hogwarts klokken 11:00. Og fra Emilys hus tog det 30 min at tag til King´s Cross, så havde de en masse tid til at sige farvel til hinanden. Der var ikke lang tid til før Sannas familie kom. Mie var gået op for at se til hendes datter "Hvordan går det? Har du husket det hele?" "Hej, mor. Det går godt, jeg er færdig med at pakke. Jeg tror nok jeg har fået det hele med. Jeg er lidt nervøs, vil dig og far have det godt mens jeg væk?"  Mie kiggede på sin datter "Det hele skal nok gå, du skal ikke være nervøs for mig og far. Vi skal nok klarer os, lov mig du vil passe på dig selv og er dig selv for du er helt perfekt....Jeg har forresten også noget til dig" Mie tog hendes ryg et bur frem med en ugle som sad i det og et bilde af Mie og Luke, nedrunder lå et andet bilde af dem alle tre. "Jeg snakkede med Hannah om at købe denne ugle til dig, så kan vi sende breve og pakker til hinanden. Bildet er for du have med for så vil du altid have os tæt på" sagde Mie til Emily. Emily strålede af glæde over gaverne "Mange tak mor, det betyder meget for mig. Hvad hedder uglen?" "Den har vidst ikke fået et navn, Hannah sagde det var en hun ugle. Så hvad vil du kalde hende?" sagde Mie. Emily sad i et stykke tid og tænkte på et godt navn til hendes nye ugle ​"Jeg har det helt perfekte navn til hende, ugler er rigtig kloge og derfor vælger jeg at opkalde efter den græske gudinde Athena"   " Hvor er det godt, Emily. Det jeg sikker på Athena bliver glad for. Jeg skal nok hjælp med få dine ting ned for familien Longbottom kan være her når som helst" sagde Mie. Emily nikkede over imod hendes mor. Mie fik alle af Emilys ting nedrunder. Luke var i gang med finde Albas snor og godbidderne. De vil nemlig være væk i længere ting og Luke vil gerne tag Alba med, mest også fordi at Emily og Alba var meget tætte. Emily elskede dyr, hun sad tit på sit værelse og læste om alle slags dyr. Mie havde lige fået alle tingene ned af Emilys værelse hvor det bankede på døren. Luke gik hen og åbnet døren, Mie skulle lige nå et par ting inden de gik mod King´s Cross. "Neville, Hannah og Sanna. Hvor det godt at se jer. Jeg tror nok vi er klar, min kone skal vidst bare lige hente noget. Kommer i ikke ind?" sagde Luke "Nej, vi skal hurtigt afsted." svarede Neville til Luke. Han kaldte så på sin kone "Mie, vi skal afsted. Kommer du?" "Ja, kommer" lyde det fra soveværelset hvor Luke og Mie sov. Mie kom ud og hjalp Emily med at tag en taske og så var de klar. De gik ud af huset og begyndte at gå imod King´s Cross. Emily og Sanna gik foran af de vokse og de begyndte at snak om Hogwarts. "Har du noglesinde været der på Hogwarts?" spurgte Emily Sanna. "Nej, det har jeg ikke. men jeg ved at vi skal dele alle førsteårselever skal fordeles op ind på de fire forskellige huse"
"Wow, hvad er det?"
"Da Hogwarts blev dannet, var der fire mennesker som bygget det. Og det er så deres forskellige huse man kan komme ind på"
"FEDT! Jeg glæder mig til at se hvor jeg skal hen" sagde Emily. Deres samtale blev afbrudt af Neville "Det kan i snakke om på toget, tænk på hvis nogle der hørte jer." Sanna så på sin far og svarede "Undskyld far". Han kiggede over på dem og smilet og sagde "Så er vi her, King´s Cross.". De kunne se den store station. De begyndte at gå hen imod stationen. Da de var kommet på stationen begyndte Neville at på imod perron 9 og 10. Emilys familie flugte efter. Da de var kommet ned på platformen 9 og 10 vendte Neville sig om "Okay piger. Det i skal er gå imod muren imellem perron 9 og 10. Og hvis i er nervøse er at bedst i løber" Sanna kiggede op på sin far og tog sin vogn og løb i muren. Da hun var noget hen til muren, var hun væk. Emily så op på Neville med meget frygt i hendes øjne. Hun var oprigtig bange. Neville så på hende "Jeg kan løbe sammen med dig, vil du gerne hav det?" Emily nikkede meget og Neville tog i hendes vogn og løb sammen med hende ind i muren. Til Emily store overraskeles kom hun ikke noget til og nu stod hun på perronen 9 3/4. Der var mange mennesker på perronen. Kort efter hun var løbet igennem muren kom Hannah og hendes mor, far og Alba. Som blev meget glad for se Emily igen. Emily så hen af perronen, der var så mange forskellige mennesker og dyr. En familie så hen imod dem, hvor en mand råbte "Neville" manden og hans familie kom hen til dem alle sammen. "Harry, hvor det godt at se dig igen" sagde Neville til manden som åbnetbart hed Harry. Sanna kiggede på sin far " Er det Harry Potter far?" Neville så ned på hans datter "Ja, det er Harry Potter.". Sanna så med store øjne op på hendes far "Dejligt at møde dig." sagde hun så til Harry. Emily kiggede over på Sanna og viskede "Hvem er Harry Potter?"Sanna så på hendes bedsteven og glemte at hun ikke var fra den magiske verden og sagde meget højt "Hvem er Harry Potter? Det mener du bare ikke. Han vandt over den mest 
ondsindethed mand som nogleside har levet" Men hun kom hurtigt at fortyde hvad hun havde sagt for Neville så meget ned på Sanna. Harry kom hen til Emily "Du er ikke fra denne verden?" sagde han så til hende. Emily så på Harry og svarede "Nej, det er jeg ikke. Jeg tror nok at McGonagall sagde at jeg var mugglefødt" Harry svarede "Det skal du ikke være ked af. En af mine bedste venner er også mugglefødt og hun er den dygtigeske heks, jeg nogleside har set" En kvinde kom bag Harry, hun havde flot hår og gik hen mod Harry. "Mange tak for de søde ord Harry" Harry vendte sig om og til hans store overraskelse var det en god ven, for de krammede længe hinanden, hvorefter Harry gik den til en mand så gik lige bag kvinden og gad en stor krammer. Kvinden gik hen til Emily "Så du er også mugglefødt?" Emily nikkede til kvinden. " Mit navn er Hermione og jeg er mugglefødt. Jeg fik også det besøg af professor McGonagall. Lad mig fortælle dig en hemmelighed, at være mugglefødt gør ingen forskel. Lad ikke nogle fortælle dig at du ikke hører til bare fordi du er mugglefødt, ellers kan du altid skrive. Okay?" Emily stod med et kæmpe smil disse ord fra Hermione betyde meget for hende og svarede "Mange tak Hermione. Det er så rart at vide at jeg ikke er alene om dette." 

Neville og hans familie kendte de to andre familier, der var kommet hen til os det var tydeligt. Emily gik hen til hende forælder og de fik et stor kram. "Hav det godt ikke, og pas godt på dig selv min smukke datter. Og husk du har altid os. Vi står bag dig altid. Vær dit venlig selv og husk at skriv til os. Vi vil meget gerne hører om alle dine eventyrer og omkring hvordan du har det." sagde Mie. Og Emily sagde "Det skal jeg nok, mor. Jeg elsker jer." "Og vi elsker dig. Og vi er så stolte over dig skat" svarede Luke. Emily gik med Sanna og Harrys børn som hed James og Albus, med os gik Hermiones barn Rose. De gik ind i toget og vil finde en tom bås hvor de alle kunne side sammen. Efter de var godt ind lød en lyd fra toget som signal på at toget var klar til at kører. Emily og alle de andre fandt en bås hvor de alle kunne side ned, Emily sad ved vinduet og vinkede farvel til hendes forælder. Togturen tog ret lang tid for de vil først være ved Hogwarts tidligt om aften. Overfor Emily sad James og Rose, ved siden af Emily sad Sanna og ved siden af Sanna sad Albus. Emily vente sig mod Sanna "Så disse fire forskellig huse man kan komme ind på. Hvad hedder de?" "Jeg tror nok de hedder x." svarede Sanna hende. James kiggede mærkeligt over imod dem "De fire huse har noget de gerne vil se i en elev det er forskelligt fra hus til hus" sagde han til dem. Hvor Emily spurgte "Så hvad vil de fire forskellige huse så se i en elev?" "Det finder i ud af, jeg vil ikke sige det. Det kun havde indflydelse på hvilket hus i kommer på" svarede James. Emily var meget spændt, hun kunne ikke vente til at lærer om denne nye verden. Også at finde ud af mere om Hogwarts, og alle de magiske ting så vil være på sådan en skole. Hun havde helt glemt hvor meget hun vil savne hendes familie. Emily var sikker på at hun vil elske skolen. Og hun var specielt spændt for et fag som James snakkede med hende om. Som var pleje og pasning af magiske dyr, hun var dog lidt træt af  at hun først måtte vælge det fag næste år. Men som James havde fortalt så var første år meget om at finde rundt og lærer små enkelt ting. Men Emily elskede dyr, hun havde været glad for dyr hele sit liv. Og nu fandt hun ud af at der var magiske dyr. Og hun kunne lad være med at glæde sig til lærer alt om dem. Emily følte sig meget heldig da hun sad i toget. Hun kunne ikke forstille sig en verden uden magi, hun var næsten som forelsket i den magiske verden. Hun sad dagdrømte i tog. Hun hørte slet ikke Albus snak med sin bror. Hun var alderrede mere end klar til den udfordring som Hogwarts vil blive. Emily hørt slet ikke det spørgsmål som Albus spurgte hende om, Sanna puffed til Emily. Dette fik hende ud af hendes dagdrømme og sagde "Hvad så?" Sanna svarede hende "Albus, havde et spørgsmål til dig" "Undskyld...Jeg hørte det ikke, hvad var spørgsmålet Albus?" sagde Emily til Albus, og han svarede hende "Jeg tænkte bare over, hvad laver dine forælder?"​ Emily kiggede lidt mærkelig over på ham med hun svarede han alligevel som hun havde husket hendes forælder havde sagt; vær venlig og vores dejlige pige. "Jeg ved ikke om det er spændende men min far arbejder for det lokale politi og min mor arbejde på et stort museum som turguide." "Wow! Fedt" svarede Albus hende. James sad og grinte lidt for sig selv, det blev Sanna sur over. "Hvad er det, du griner af?" "Hendes far er en politibetjent. Hun kommer til være sådan en så holder alle regler." grinet han. Dette gjorde Sanna mere sur og ligesom hun skulle til at råbe af ham, sagde Emily "Lad nu vær! Han kan grine så meget han vil. Jeg er stolt af ham. Og bare fordi han er politibetjent, betyder det ikke at jeg vil være sådan. Vi er ikke vores forælder."   Det fik Sanna til slappe lidt af, men James havde fået et chok over, hvad Emily havde sagt. Det var tydeligt for hans grin var forsvunget lige efter. Rose sad der var nok noget som hun kunne forstå, for sad meget fortænksom. Hun lignede en som skulle løse en gåde. Emily tænkte for hende sig at det nok var bedst ikke at sige noget. Det kunne blive meget værre. Døren til bås gik op og kioskheksen kom hen til døren med hende vogn og sagde "Kan jeg friske jer op med noget fra vognen?" Rose gik op og købte en almindelig pose silk. De andre takkede nej tak. Emily var ikke sulten og ellers havde hendes mor lavet en lækker sandwich. Sådan hvis hun blev sulten var der noget at spise. En ung dreng løb ind til vores bås og sagde "Vi er snart ved Hogwarts, så i skal begynde at tag jeres uniformer på" og inden vi kunne nå at takke ham var han væk. Nu begyndte Emily at mærke at hun var rigtig spændt for om ikke så længe vi de være ved Hogwarts. Og hun havde sådan glædet sig til se Hogwarts med sine egen øjne. Et helt nyt kapital var begyndte for dem alle sammen: James, Rose, Albus, Sanna og Emily.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...