The lost girl and unicorn's secret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2018
  • Opdateret: 9 aug. 2018
  • Status: Igang
Emily er en ung pige på 11 år men alt er ved ændre sig og alt kan stadig ændre sig. Og det ikke nemt for Emily. Emily bor hos hendes ikke magiske forælder. Og ingen af dem ved hvad der kommer til ske på Hogwarts. Det bestemt ikke nemt at være ny i en helt ukendt verden. Emily er bange for forlade alt hvad hun har kendt, også da hun er enebarn. At efterlade hendes mor og far. Med heldigvis er Emily ikke helt alene.

0Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

1. Professor McGonagall

Emily blev vækket tidligt om morgen, da morgens første lys ramte hendes seng. Hun var den type person der blev vækket af det mindste, selv lyde udefra huset, såsom fugle og naboer der larmet. Med denne morgen var anderledes end de fleste morgener. Lyset der ramt ind på hendes seng var så skabt at hun skulle knibe øjnene sammen. Emily var ikke en person blev sur over meget, selv ikke naboer der larmer om morgen eller skraldebilen som kører tidligt om morgen. Emily prøvede at få lidt mere søvn ved at vende sig om på den anden side, men det hjalp ikke. Til sidst valgte hun at giv op på at hun kunne få noget mere søvn, hun havde været længe oppe i går, mest fordi hun ikke kunne sove. Hun gik nemlig i seng bevist om at hun havde fødselsdag næste morgen, og som alle andre på 10, elskede hun hendes fødselsdag. Hun forventede ikke meget af dagen, måske et par bøger. Emilys store læselyst fra kommet fra hendes mor. Emilys mor Mie var nemlig historiker og var ansat på et stort museum. Emily elskede hendes mor rigtig højt, og da Emily var mindre elskede hun at tag med på hendes mors arbejde, hvor hun var turguide. Lidt sværere var at tag med Luke på arbejde, Emilys far arbejdede nemlig for det lokale politi. Emilys far Luke var ansat som hundefører for politi, det gjorde at familien altid havde ejede en hund. Den nuværende hund var en stor schæfer som hed Alba. Emily og Alba kom godt ud af det med hinanden. Emily havde et godt forhold til dyr og det havde hun altid haft. Emily havde en rigtig god familie, Luke var godhjertet, rar og venlig, han havde altid tid til sin datter. Emilys mor var meget forståene og var ligeså rar og godhjertet som hendes mand. Og det var tydeligt at Emily var deres datter, Emily lignede sin mor.De havde begge det smukkeste lange flotte sort hår, Emily havde en flot figur som var ligesom hendes mor da hun var på Emilys alder. Det eneste som Emily ikke havde fået af hendes mor var hendes flotte blå øjne. Men selv om hun udsende lignede hendes forælder var hun ikke dem. Hun havde få vane at gemme sig bag hendes flotte hår, da Emily var meget genert anlagt. Hun var ikke særlig social i skole, ikke fordi hun var dum, for det var hun ikke,men hun sad tit for sig selv. Og tit var der problemer når der var gruppearbejde, for tit sagde hun ikke noget, og vil bede om få lov til at arbejde selv. Men selvom Emily var genert var hun ikke venneløs. Hun havde en god ven som var ligeså hende, de var begge genert. De gik i samme klasse, og så årene gik det bedre deres generthed. Emily og Sanna var bedstevenner, de gjorde alt sammen. Emily kun godt lide at være hjemme ved Sanna, en af grundende til at Emily godt kun lid Sanna og hendes familie var at de mindede om hendes egen familie, det gjorde hende tryg. Der kun ske mærkelige ting hjemme ved Sanna, ting som flyttede af sig selv, såsom at det var magi. Den tanke var tåbelig for der fandtes ikke noget der hed magi. Magi hørte til eventyr og historier, men aldrig den virkelig verden.

Emily lå på sengen da det bankede på døren, og ind sprang Mie og Luke “Tillykke med fødselsdagen” Emily smilet af hendes forælder der var kommet ind med en lille cupcake, hendes favorit selvfølgelig. “ Tillykke min lille skat, puster du ikke lyset ud og ønsker dig noget. Så vil mig og far gå nedrunder så kan du få tøj på.” Mie smilet til sin 11 årige datter. Emily tog kagen i hånden og lukkede sin øjne mens hun ønskede sig en god dag. Da hun åbnede sine øjnene var lyset pustede ud. Hun kiggede op på sin mor og svarede “ Jo, jeg skal nok få noget tøj på, så skal jeg nok komme nedrunder.” Luke smilet  og sagde “ Det var godt min skat” Mie og Luke gik ud og tog tappen ned til køkkenet, hvor de havde lavet morgenmad til Emily med alle hendes favoritter. Sådan var det altid når Emily havde fødselsdag. Emily gik hen til sit skab og tog en mørkeblå tøjre på sammen med et par sorte bukser, og var på vej nedrunder til hendes forælder som ventede på hende. Klokken var blevet 10 da de alle sad og spiste morgenmad sammen. Der lå mange gaver på sofabordet, og det var var for vane for familien at gemme gaverne til efter maden. Mie og Luke var meget bevist om familien var det vigtigste for dem. Emily lærte i en tidlig alder at være venlig og rar mod andre gjorde livet lidt nemmere. Som de sad og spiste mad, kom Emily til at tænke på at når hun skulle i skole igen vil Sanna ikke være der. Sanna skule skifte skole og intet gjorde Emily mere ked af det end hun skulle sige farvel til hendes bedsteveninde. Og selvom de boede tæt på hinanden ville Emily ikke havde nogle mulighed for besøge hende, for Sanna havde sagt, det var ligeså collage, hvor man boede på skolen, hun vil kun være hjemme til højtidende. Dette gjorde Emily meget trist. Mie og Luke snakkede ikke med Emily da de vidste at Emily vil bliver mere trist af det. Så de prøve at lad være at snak om Sanna. Efter maden hjalp Emily med at tag opvasken som hendes mor sagde tit, det går hurtigere hvis du hjælper. Efter der var blevet gjort rent og opvaskenden var taget, gik de hen til sofaen og gaverne. Der lå 10 gaver på bordet med flot indpakning. Og ligesom Emily tog en gave op for at åbne den, lødder bank fra døren. Mie rejste sig fra sofaen og gik hen til døren. Da hun åbnede døren stod en høj tynd dame med mærkeligt tøj og en virkelig grim hat."Kan jeg hjælpe dig?" spurgte hun så damen. Hvor damen smilet og svarede "Det håber jeg da på, jeg leder efter en pige som hedder Emily Robinson. Jeg har en vigtig bedsked til hende" Mie kiggede helt chokende op på den tynde dame " Min datter hedder Emily Robinson, hvad vil du med hende?" Den tynde dame var stille og rolig og svaret til Mie "Må jeg ikke komme ind, det er svært at forklare."  Mie nikkede til den tynd dame. Damen gik ind hvor Luke og Emily sad ved bordet, Luke rejste sig fra sofaen for gå op til damen. "Jeg er Luke Robinson, jeg er Emilys far. Dette ved siden af er min kone Mie Robinson. Og hende der sider i sofaen er så Emily."  den tynde dame virkede venlig og svarede " Hvor det rart at møde jer alle. Mit navn er Minerva McGonagall og jeg er rektor på en skole som underviser i magi. Jeres datter er blevet skrevet op af magt fulde magiske kræfter. Og Emily er mugglerfødt. Det betyder i ikke ved noget om den magiske verden. Hun skal starte på Hogwarts sammen med Sanna." Emily kiggede op på Minerva som hun fortalte hende at hun var en heks. Pludselig forstod hun at det hun havde set ved Sannas hus var magi, og Sanna også var en heks. " Er Sanna Longbottom ligesom mig? Er hun også mugglerfødt?" Minerva kiggede på Emily "Nej, Sanna Longbottom kommer fra en familie som alle har været på Hogwarts. Du må ikke være sur på hende over ikke at fortælle det. Det er forbudt at snakke med muggler om magi og deres magiske evner. Hun vidste ikke at du også var heks ligesom hende. Hendes far underviser på Hogwarts." Emily kiggede rundt omkring alt den infomation hun fik. Hvordan kunne hun være en heks? og hvorfor hende? Alt hvad Emily ønskede var at var normal men denne infomation, hvordan kunne hun efterlade hendes mor og far. Det var meget at tag ind som 11-årlig og hvad skulle hun gøre. Emily så hen på hendes forælder som sad og snakkede om Hogwarts. Det var gået fra en helt normal dag til noget hun kun kunne drømme om. Hun så igen over på hendes forælder som var færdige med snak med Minerva. De gik hen imod Emily. " Emily, dine forælder er gået med til at sende dig til Hogwarts, her vil du lære at bruge din magi. Jeg fortælle familien Longbottom at de skal hjælpe dig med dine skoleting og hvordan du kommer til Hogwarts. Er det okay med dig? Dine forælder er selvfølgelig også velkommen. Hvis du bare holder dig til Sanna Longbottom så skal det nok gå." Emily ser op på Minerva " Det er helt fint, jeg glad for det blive med nogle som den her nye verden" " Du skal nok klare dig godt, vi ses på Hogwarts" svarede McGonagall til Emily. Emily glemt alt om hendes gaver for hun skulle afsted imorgen til Hogwarts, så hun skulle vente på Sanna for sammen skulle shoppe efter skoleting. Emily havde ingen ide om hvad man skulle have med. Hun fandt en taske og lage alt sit tøj i. Alt i mens Mie råbte "Emily, kom nu ned og åben dine gaver, så hjælper jeg med at pakke." Emily gik ned til hendes forælder " Undskyld, jeg havde helt glemt gavene." Luke gav hende et stort smil. Emily begyndte at pakke sine gaver op. Da alle gaver var pakket op sagde Emily "Tak, for alle de fine gaver. Især dagbogen er jeg rigtig glad for" " Det var så lidt" svarede Mie og Luke i kor. Efter alle pakkerne var åbnet og der var rodet op efter alt det papir, gik Mie og Emily op på Emily ligesom Mie havde lovet hende. Men selvom Mie gerne vil hjælpe vidste hun ikke bedre end Emily om hvad hun skulle pakke. Luke var blevet nedrunder for giv pigerne plads.  Der gik ikke lang tid før det bankede på døren. Luke gik hen for at åbne døren, udenfor døren stod Sanna og hendes forælder, Neville og Hannah Longbottom. Luke bød dem velkommen i huset. "Emily, er oppe på sit værelse. Jeg tror godt, hun kunne bruge din hjælp. Hun ved ikke, hvad hun skal pakke."  Sanna løb op på Emilys værelse og glemte helt at sig tak til Luke. Han tog det ikke så tungt, han vidste at det ikke var for være uhøflig. " Du og Mie må være godt forvirret, alt det her med Hogwarts og din datter være en heks." sagde Neville "Ja, det har være lidt forvirrende men hun skal jo lære det. Og Minerva McGonagall var god til forklare nogle ting for os. Det er jo ikke kun en ny verden for hende, det er det også for mig og Mie, og selvom gerne vil hjælpe hende, så kan vi ikke. Jeg vil gerne spørger jer om noget. Vil i holde en hånd om hende? Hun for brug for hjælp så vi ikke kan giv hende."  en tår fra Lukes grønne øjne. Hannah lade en hånd på Lukes og svarede "Vi skal nok pas på hende, så var hun vores egen datter. Heldigvis har de hinanden. Jeg er sikker på de får det godt på Hogwarts, det er en god skole." " I ved ikke hvad det betyder at have nogle at holde øje med hende og hjælpe hende, tak!" Neville brød ind og sagde " Piger, hvis i gerne vil til Diagonalstræde i dag, så skal vi afsted nu. I kan pakke senere. Du mangle stadig også at købe en tryllestav Sanna. Kom så" "Vi kommer nu, far!" råbte Sanna tilbage og kort efter stod Sanna og Emily foran dem. "Okay, så vi klar. Vi ses senere Luke." sagde Neville. Så begyndte de at gå de skulle nå hen til Diagonalstræde før butikkerne lukkende, så de havde lidt travlt, for Emily skulle have alle hvad hun skulle brude. Derfor besluttede Neville og Hannah at dele sig imellem dem. Hannah gik med Sanna og Neville gik med Emily. Emily kiggede spørgerne på Neville "Udover at lære magi, hvad er Hogwarts" "Hogwarts er skole for alle magiske børn fra 11 til 18 år gammel. Du skal gå på skolen i 7 år, derefter skal du vælge hvad du lave inde for den magiske verden" svarede Neville hende "Og hvad er det jeg lærer?" "Alt, som du for brug for. Du skal have fag som: Forsvar imod mørkets kræfter, Spådom og mit fag Botanik." svarer Neville. De gik rundt om en gade og ind i en slags gang med en mur for enden. Da de var nået enden af gangen, trykkede Neville på nogle sten. Og muren forvandles sig. Hvor efter Neville og Emily gik igennem og Neville sagde så " Velkommen til Diagonalstræde. Det er hvor alt du skal brude til alle dine år på Hogwarts. Skal vi ikke starte med dine skolebøger." "WOW! Her er stort. Jo, lad os starte med mine skolebøger"  svarede Emily til Neville. De gik hen og fandt Emily bøger og derefter hen og finde notesbøger og pen og blæk. Efter alt det, gik de hen for at få den sidste ting så Emily fik brug for som var en tryllestav. Da de havde få hende tryllestav gik de ud, Neville sagde et eller andet sjovt med sin tryllestav og det fik dem hjem til Emilys hus. Emily kunne ikke tro sine egen øjne. Det var så mærkeligt. Emily gik ned men inden hun lukkede døren sagde hun "Mange tak for alt din hjælp i dag. Henter i så mig imorgen?" "Ja, det skal vi nok men tag dine forælder med så kan i selv finde vej selv og de vil kunne hente dig når du har brug for det. Jeg er også sikker på de gerne vil se dig afsted." Neville smilet til Emily og hun gik ind. Det havde været en god dag, noget andet end hvad hun havde forventede men alt i alt, havde det været godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...