historien om pigen og hesten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2018
  • Opdateret: 26 jul. 2018
  • Status: Færdig
det handler om en pige`s hverdag både med og uden ridning, hun har et unikt og helt specielt bånd til en hest og hesten lige så til hende, og hendes daglige kamp med diagnoser, hendes tanker, følelser og hende selv.

0Likes
0Kommentarer
29Visninger
AA

1. pigen og hesten

Denne historie handler om en pige på 18 og hendes hverdag både med og uden ridningen, og hendes problemer med sine diagnoser… hun har et helt specielt bånd til den hest hun rider.

Historien om pigen og hesten.

I en normal tid for hende her pigen, så ville hun i hverdagene være ude i forskellige aktiviteter, som mandag og torsdag ville hun være i stalden og arbejde med forskellige ting eksempelvis at fjerne brandbæger, men pigen kan ikke holde til have arbejde psykisk, hun kan hjælpe med at trække dem op engang imellem men hun hjælper ikke så meget, hun er mere med for selvskab skyld, og hun kan heller ikke rigtig det med have arbejde pga hun ikke kan have at få beskidte hænder også selvom hun har handsker på så kan hun ikke, det er værst med brandbægerne, når det bare er almindelig ukrudt så har hun nemmere ved det, og hun vil egentlig hellere arbejde med unghestene selvom det var dem der skadede hendes højre hånd, men hun er bange for at sige at hun ikke kan de brandbæger, og at hun har nemmere ved almindelig ukrudt, hun er både bange for at sige det men også for om hun får sagt det på en ordentlig måde og ikke en træls måde, og hendes tanker fortæller hende at hun måske ikke skulle sige det fordi at de vil nok ikke forstå det alligevel, og sådan er det med alt, hun er bange for at sige ting netop fordi hun oplever de ikke forstår hende, men når klokken så bliver 12:45 så gør de klar til frokosten og de spiser når klokken cirka er 13, og efter de har spist så sadler hun den hest op som hun skal ride og det er den samme hest hun rider hver gang med mindre han er halt, syg eller sat til side fordi han har været fræk og skal rides af ridelærerne i noget tid, men ellers er den samme hest hun rider hver gang, hun har et helt unikt og specielt bånd til denne hest, de forstår hinanden, hun behøver kun at kigge ham ind i øjnene så kan hun se hvad han føler, hvordan han har det og om han har en dårlig dag eller en god dag, og hun kan også mærke det lige med det samme når hun står ved ham, hendes drømme fortæller hende når han er skadet eller noget for hun drømmer om ham natten til dagen hvor hun skal ned til ham, og det er ikke en god drøm hun drømmer om ham når den fortæller at der er noget galt med ham, og hun vågner også op af den pga den ikke er behagelig og fordi hun ligger og kalder på ham, når hun så vågner helt op råber hun på ham imens hun sætter sig op, hun ligger sig ned igen og mærker at hendes pude faktisk er våd, og hun undre sig over det og lugter til puden men det har ingen dissideret lugt, men hun finder så ud af det fordi hun har grædt i søvne i det hun stadig kan mærke det på hendes øjne og hendes kinder er også stadig våde, men hun falder i søvn igen, når hendes vækkeur ringer efter et par gange står hun op og går på badeværelset, derefter går hun ind og laver noget morgenmad men hun er ikke rigtig sulten så hun tager bare en lille smule så hun bare har fået lidt ned så hun kan holde sit medicin i sig, og hun har en underlig fornemmelse med dagen men hun tager alligevel i stalden, da hun kommer derned siger hendes ridelærer til hende at hun ikke kan ride den hest hun plejer at ride fordi han er halt, hun bliver ked af det og går helt i stå, hun følte at alt gik i stå, tiden gik enormt langsomt, hun følte at hun fald længere ned i det sorte hul som hun har været fanget i siden hun var 12 år, og hun kom mere og mere til at tænke på den drøm hun havde om natten og nu gav den mere mening for hende, men hun kom til at ride på en anden hest som hun har redet før og hun plejer godt at kunne ride ham men han havde fået nyt hovedtøj og det var elendigt at ride med og han reagerede ikke på hendes signaler, han reagerede heller ikke på tøjlerne eller på benene, og hun fik endnu mere ondt i hånden pga ham så hun sagde hun ikke ville ride ham igen før hendes hånd var okay igen, men det kom hun så til men hun sagde til sin ridelærer at hvis han er som han var sidste gang hun red ham ville hun have en pisk med, han var på samme måde som sidst men hun fik ikke pisk med, og da hun ikke kan side i hans sadel red hun ikke med sadel, eller jo den ene gang gjorde hun, men hun tog den af efter noget tid da hun ikke kunne side i den og den nev hende i

lårende så den var ikke behagelig, og derefter red hun så uden sadel på ham, men efter den dag holdte hun sit ord, hun ville ikke ride ham igen før hendes hånd var okay igen, og det har hun så heller ikke gjort siden, den hest hun plejer at ride blev efter nogle uger rask igen og måtte rides igen og hun glædet sig meget til at ride ham igen, og det gik også godt med at ride ham igen den mandag. Dagene gik og pludselig var det sommerferie, hun tog med i sommerhus og det gik okay men allerede der savnede hun ridningen, altså sommerferien startede og der gik næsten en hel uge inden de tog i sommerhus, de tog afsted lørdag i uge 27 fordi de var i sommerhus i uge 28 og var der i en uge, da de så kom hjem om fredagen i uge 28 tog hun hjem til sin mor da der var havne fest i den uge også og der er et marked dernede lørdag og søndag dog var det startet en dag før i år så det var der allerede om fredagen til søndag så men hun kom så hjem igen søndag først på eftermiddagen, og der var meget stille der hvor hun bor, hendes mor blev i nogle timer, og så kørte hun ellers hjem igen, men alle dem hun sådan plejer at besøge var ikke hjemme, jo der var en hun plejer at være sammen med som var hjemme, men hun var hjemme i cirka en lille uges tid så skulle hun hjem til sin kæreste, hun keder sig mere og mere, hun har ikke rigtig noget at lave. Fordi det er ferie så kan hun ikke ride da hun ikke har egen hest, og hun savner det fucking meget, og hendes humør bliver mere og mere trist, hendes angst begynder at fucke op og det bliver kun værre og værre, og den seneste tid har hendes humør skiftet tit, det skifter under 5 minutter, hun ser syner høre stemmer og høre andre ting der ikke er der, hun tør ikke at gå ud af sin egen dør, det tager hende en time hvor hun bare står og glor på en fucking dør før hun kan gå ud af den, hun har det med at gøre selvskade, og det har hun gjort cirka hver dag siden hendes angst begyndte at fucke op, før hendes angst begyndte at fucke op, var det ved at være lang tid siden hun gjorde det sidst, men hvad skulle hun dog gøre hendes angst fucker og det eneste der plejer at hjælpe er ridning, og det kan hun ikke pga fucking lorte ferie, hun hader i forvejen ferie, men dette gør hun får det værre med at have ferie, hun kan simpelthen ikke dette med at ikke at kunne ride og ikke kunne lave noget, og det ved alle i hendes omkreds men det de færreste der forstår det, hun føler sig ikke rigtig forstået, hun har skrevet to breve omkring alt hvad der sker med hende og givet det til to forskellige personer men den ene glemmer sine briller hver gang, og den anden har bare ikke fået læst hendes brev, det vigtigt for hende at de får det læst, men hun vil heller ikke blive ved at påminde dem om det, så hun har opgivet det lidt, da det gør hende ked af det at de ikke husker deres briller eller bare ikke får læst det. Hun mister mere og mere appetitten, og ikke rigtig har lyst til mad, hun sover heller ikke rigtig pga varmen og angsten, hun har rullet sine gardiner ned 24/7 på grund af angsten og hun låser sin dør selvom hun er hjemme og vågen på grund af angsten. Hun venter kun på at ferien slutter, så hun kan komme ud og ride igen, og hun vil også rigtig gerne ride mere end de to dage men hun er på håndværker holdet tirsdag, onsdag og fredag så hun synes det er svært for hun vil rigtig gerne begge dele så, hun har på et tidspunkt lang tid før ferien startede spurgt om det kunne lade sig gøre at lave en håndværker dag halv, så hun var i stalden halv og halv på håndværker holdet, men det ikke blevet til noget. Hun slås dagligt med hendes diagnoser, hun får medicin for nogle af dem men hun mærker ikke rigtig virkningen på det andet end at det ene slags medicin hun får hjælper på hendes temperament, men det hjælper ikke på hendes tanke myldre som hendes tidligere psykiater sagde det gjorde, og hendes mor tror det hjælper på hendes angst men nej det gør det altså heller ikke, hun ved ikke hvad hun skal gøre, hun ved ikke hvem hun er, i hendes egne øjne er hun bare en fucking dum autist, og det har også fået afvide af elverne og lærerne på hendes 3 gamle skoler, hun stoppede med at går i skole i 2016 sidst på sommeren eller i starten af 2017, hun husker det ikke helt præcist mere. Hun vil allerhelst også bare glemme alt dårlige ting i hendes liv også de dårlige oplevelser og de dårlige minder, men det kan hun ikke de bliver desværre hængende i hende, de sider i hende, og det bliver de ved med fordi hun ikke kan få dem bearbejdet ordenligt eller fordi det bare ikke vil forsvinde, nogle af de her dårlige ting, oplevelser og de dårlige minder hun har og går rundt med inden i som gør ondt på hende er dem der også gør at hun ikke stoler på nogen, gør at hun ikke lukker folk ind i sit hjerte fordi hun er bange for at miste folk når hun så har lukket dem ind derfor lukker hun ikke rigtig folk ind, hun er bange for at blive såret, hun er bange for at miste, men hun har også meget svært ved ikke at elske, og knytte sig til nogle bestemte ting som eksempelvis dyr, dem knytter hun sig til og når tingene så går skævt og dyrene kommer til skade, må aflives eller dør på anden vis, ja selv hvis hun har mistet dem fordi de ikke har haft råd til det mere og har været nødsaget til at sælge den, så græder hun i flere dage, og græder også bare ved at tænke på dem, se billeder af dem eller hvis nogen nævner dem hun har mistet, hun har svært ved at tilgive folk hvis de har gjort noget, som har såret hende, gjort hende sur eller andet. Hun har ved nogle folk svært ved at undskylde over for dem, men de har så også gjort hende noget så hun har sagt eller gjort noget i raseri eller sagt eller gjort noget af sorgen de gav hende, og når de selv har gjort det der gjorde hun sagde eller gjorde som hun gjorde i raseri eller i en sorg så synes hun ikke de fortjener en undskyldning fra hende, hun har det på den måde at en undskyldning fra hende er noget man skal gøre sig fortjent til, så det er ikke hvem som helst der får en undskyldning fra hende. Alt er kaos i hende, de ting hun går rundt med som gør ondt går hun med alene, hun taler ikke rigtig med nogen om hendes problemer men det har også noget med at gøre med at hun ikke tør at lukke folk ind og ikke tør at stole på nogen… hun har det svært, selv de venner hun har har hun svært ved at stole på, også hendes egen kæreste har hun svært ved at stole på, hun føler sig svag, og hun føler hun ikke rigtig kan mere, hun har lyst til at forsvinde væk, og hun har lyst til at tage sin knallert og køre afsted på den, men hvor skulle hun tage hen, og hvor længe vil hun flygte fra sine problemer, hvor længe vil hun blive væk, hun har jo også hendes dyr, så om det bare er i nogle timer, eller i nogle dage det ved hun ikke selv, derfor er hun heller ikke taget afsted endnu, også fordi hendes angst fucker, men hun ved ikke hvad hun skal gøre, hun har ikke engang lyst til at åbne hendes dør når folk banker på, hun ved ikke hvad der sker, hun ved ikke hvem hun er, ved kun hvad hun hedder, hvor gammel hun er, og at hun har nogle diagnoser og hvilke nogen hun har og så at hun kan lide dyr. Hun får faktisk ikke rigtig noget hjælp til hende og hendes tanker og diagnoser og så videre hun får kun lidt medicin to slags medicin og en anden pille til noget helt andet, men anden slags hjælp til hende, hendes tanker og følelser får hun ikke hjælp til af nogen art. hun elsker at høre musik, hun høre meget musik, hun høre det også gerne højt, og hun hører gerne musik der passer til hendes humør og de sange som hun kan se sig selv i, hun elsker også at tegne, farvelægge og skrive historier og digte og hun har forsøgt at skrive sine egne sange men det synes hun er meget svært, hun har i hvert fald mange forskellige i gang som endnu ikke er færdig fordi hun ikke har kunne finde på mere til sangen.


 

Jeg kender denne person lige så godt som hun kender sig selv, for i mine øjne er hun ikke en fremmed, jeg ser hende hver dag, og hele tiden eller hver gang jeg ser i spejlet så ser jeg hende.

 

Forfatter

Natasja Schmidt.


 


 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...