Intet andet end nøgen hud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2018
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Igang
Hverdagstanker, der ikke længere fandt pladsen i mit sind tilstrækkeligt.

3Likes
5Kommentarer
436Visninger
AA

5. SkOlEpReS

Et konstant pres fra lærer, forældre, venner, forventninger og fremtidsplaner. Hvad skal vi med det?

 

Siden hvornår er det muligt at sætte et tal på et menneskes kunnen. Eksamener, der ikke giver mening, da de kun er et øjebliksbillede af, hvad en person formår at memorere, og udover det også er påvirket af nervøsitet, dagsform, censor osv. 

Mit hoved vil ikke forstå det.

 

Et tal, som det gennemsnit du får brændt ind i huden efter din videregående uddannelse, siger ikke mere om dig som person, end dit valg af sokker. Der er så mange tilfældigheder, der spiller ind.

 

Hvorfor kræver det et gennemsnit på over 11 for at læse psykologi, når studiet ikke engang kræver IQ'en til det? Bare fordi det er populært. Et menneske bliver ikke en bedre psykolog, bare fordi man var god til matematik og biologi i gymnasiet, og derfor har formået at få et gennemsnit, der åbner dører til stort set alle uddannelser i Danmark. Det tal tager ikke hensyn til, at personen i bund og grund kunne være komplet stjernepsykopat med en god arbejdsmoral. Hvor gik det galt?

 

Man kan være en arbejdshest uden lige med en uigennemtrængelig eksamensangst, og afslutte gymnasiet med et snit, der falder ud væsentligt lavere end fortjent. Man kan være en dovne-Robert med mundtøjet i god behold og klare sig gennem gymnasiet ved at charmere sig ind på lærere og censorer. Jeg har set det. Og man føler sig snydt - uden tvivl.

 

Stadigvæk vil jeg forsøge - gennem mit sidste år af gymnasiet - at skille mig af med tanken om, at tallet jeg ender med, fortæller noget om mig. Om og om igen siger jeg til mig selv, at det ikke er tilfældet, og jeg håber, at min hjerne accepterer det, inden jeg står med eksamensbeviset i hånden og huen på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...