Meet me in Paris

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2018
  • Opdateret: 26 aug. 2018
  • Status: Igang
Harry Styles - fransk charmør med passion for musik, fanget i overklassen. Harper Clark - håbløs, drømmende romantiker som fra spæd har ønsket sig et liv som forfatter. Harper tager et år til Paris, for at finde inspiration til hendes første roman. Dog kommer inspirationen tættere på hendes liv end forventet, og før hun ved af det står hun selv midt i en romantisk fortælling. Harper møder Harry på en lokal kaffebar i kærlighedens by. Mødet med Harry vender op og ned på Harpers liv og karriere, og hendes år i Paris er fyldt med drama og op- og nedture

12Likes
9Kommentarer
1294Visninger

Author's note

... and there he was
AA

1. Chapter 1

 


Dato: D. 5 maj 2018 - kl. 14:30
Lokation: Paris, Frankrig 

 

Sidegader fyldt med små hyggelige caféer, lyserøde blomster der blomstrer op ad de hvide murstensmure og smukke mænd med opknappede skjorter i matte farver overalt. Paris er virkelig vidunderlig - især her i forårssæsonen. 


Jeg beundrede især en lille lokal kaffebar som lå på en af de mange sidegader nær Eiffeltårnet. ''Absalon'' hed den. Kaffebarens farvede mure adskilte sig fra resten af gadens hvide mure. Jeg følte en pludselig gnist i mig. En gnist af inspiration. Kaffebaren udstrålede romance, hvilket vækkede en indre lyst til bare at sætte mig ned og skrive om hvordan den håbløse romantiker fra London mødte sit livs kærlighed i hjertet af Frankrig. Jeg greb fat i mit kamera og fik snapshottet en del billeder. Jeg ønskede aldrig at glemme dette sted. 

Jeg trådte ind i kaffebaren og blev mødt af en kærlig, ældre, fransk kvinde. Hendes hår var svagt gråt, og hendes læbestift matchede hendes blussende kinder - en mat rød farve. Hun omfavnede mig indirekte og imødekommende. ''Hej søde, kan jeg hjælpe dig?'' Hendes franske accent overskyggede hendes engelsk, men jeg kunne stadig afkode hendes spørgsmål. 
''Den bedste hjemmebrygget kaffe du kan lave!'', svarede jeg med en lidt for begejstret undertone. ''Den bedste hjemmebrygget kaffe er på vej til den kønne unge dame fra England'', grinede hun, mens hun med hoppende skridt gik hen og ristede kaffebønner. Jeg rynkede mine bryn af tanken; er min britiske accent så tydelig? Jeg satte mig hen til det store vindue. Drømmende kiggede jeg ud på menneskevrimlen med Eiffeltårnet i baggrunden. Det hele var så magisk. Nærmest tidsløst. 


Det gav et lille hiv i mig, da døren gik op og den lille klokke i loftet begyndte at ringe. Ind kom en høj fyr med brunt, halv krøllet hår som hvilede på hans skuldre. Jeg fulgte hans gang fra døren og hen til disken. Han var iført stramme sorte jeans og en hvid opknappede skjorte med opsmøgede ærmer. Han lænede sig ind over disken, og kyssede den ældre kvinde på begge kinder. Hun hvinede og omfavnede ham hårdt. De grinede begge to varmt. 
Mit blik var fastslået på ham. Jeg betragtede hvert et skridt af hans og hver en bevægelse han gjorde sig. Der var noget over ham som fangede mig. ''Så er kaffen klar, søde.'' Uden at opdage det, stod de begge og smilede til mig. Den franske kvinde stod med det store kaffekrus, mens fyren stod lænet op ad kage-udvalget. Jeg rystede hurtigt på hovedet og gik hen efter kaffen. Flovt. Jeg ønskede ikke øjenkontakt med fyren, så mit blik var fastslået på mine Dr. Martens støvler. Jeg mødte den ældre kvindes øjne og smilede taknemmelig for kaffen. Med et hurtigt hoveddrej stod jeg nu ansigt-til-ansigt med fyren. Det lignede han nærstuderede mig. Han er endnu smukkere tættere på. Jeg rødmede og gik med hastige skridt tilbage til bordet. 

Efter et par kaffe tåre og lidt smuglytten kom jeg frem til, at fyren hed Harry og kvinden hed Ana. Deres toneleje var meget skiftende og gik fra hvisken til høj latter på få sekunder. Lige pludselig var der stille, og efter et øjeblik stod Harry foran mig. Han tog min hånd og gav det et let og kærligt kys. ''Jeg er Harry - godt valg af kaffe,'' introducerede han med et svagt smil i mundkrogen. Han satte sig ned overfor mig. Jeg småfniste af hans introduktion og rullede derefter øjne af ham. ''Er det dit trick? Komplimenterer damernes kaffe ønsker?'' snerrede jeg drilsk uden at introducere mig selv. ''Men ja du har ret, virkelig lækker kaffe,'' fortsatte jeg og blinkede til ham. Han grinede, rodede lidt i sit hår og gjorde som jeg; kiggede ud på menneskemængden. I øjenkrogen kunne jeg se hvordan hans hoved hvilede på hans hånd. Man kunne virkelig fornemme hans vibes: cool, meget rolig og komfortable i sin egen krop. 

''Hvad bringer dig så til Paris og mere præcist; hvad bringer dig hertil Absalon? Det er nærmest kun de helt lokale her i området der drikker sin eftermiddagskaffe her,'' spurgte han, idet han lænede sig tilbage i stolen. ''Min største drøm er, at skrive storsælgende romaner. Du ved, komme på lige fod med E. L. James og John Green. Det har været min drøm så længe jeg husker. Der har altid været en håbløs romantiker gemt i mig. Det fandt jeg ud af allerede da jeg var lille, hvor jeg fik sommerfugle i maven hver gang min far kyssede min mor.'' Jeg kiggede ud af vinduet. ''Jeg tror på ægte kærlighed og det lader jeg mig inspirere af. Så her er jeg. Midt i kærlighedens by på en lille lokal kaffebar som virkelig skriger langt væk af romance. Jeg har lejet en loftslejlighed her i Paris i et år, for netop at få suget al inspiration til mig, som jeg ikke kunne finde hjemme i London. Så jeg håber på, at ved dette tidspunkt om et år har jeg færdigskrevne kapitler nok til en hel bog, som jeg så kan tage hjem og vise min chef, Mr. Pickford,'' svarede jeg, i håbet om ikke at have mistet Harry halvvejs igennem min talen. 
Han smilede til mig. ''Wow. Du har virkelig meget mere at byde på end blot dit smukke udseende. Så nu ved jeg at du kommer fra London. Du er ambitiøs. Du er en håbløs romantiker helt ind til benet. Jeg kan fornemme du er godhjertet. Men jeg ved stadig ikke hvad du hedder?'' Han rynkede på brynene og lavede en grimasse som tegn på, at det hele ikke helt gav mening i hans øjne.

Han skimte sit ur og rejste sig fra bordet i ét huk; ''Jeg er nødt til at smutte. Arbejdet kalder.'' Jeg fulgte nøje hans gang hen til døren, hvor han til sidst vendte sig om og mødte mine øjne; ''Jeg håber vi mødes igen... Julie?'' gættede han.
Et bredt smil bredte sig på mit ansigt. ''Harper. Jeg hedder Harper.'' Han gengældt mit smil. Varmt og trygt. ''Dette er ikke et farvel Harper, men et vi ses.'' Han sendte mig et sidste blik, og inden jeg nåede at svare var han ude af døren og på farten igen. 

Et splitsekund følte jeg, at jeg selv befandt mig i midten af en romantisk fortælling - og at dette blot var starten på et langt eventyr. 

 

Dette var enden på mit første kapitel, men starten på noget stort! 
Jeg håber i vil tage godt imod min første rigtige ''historie'', og jeg håber i vil læse mere.


Tak!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...