Æggeskaller

Livet er kort og skrøbeligt, hvad skulle grunden være til at sparke til en glasbold, når den ikke kan holde til det?

0Likes
0Kommentarer
38Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hun vidste at han var der selv i offentligheden, ude af syne men ikke ude af sind. Hun kunne høre ham, han var der hvert eneste sekund. Hun kunne mærke hans tilstedeværelse, intet var så dragende som den. Han var en høj person med bredde skuldre og blødt bølgende hår, som hun kunne age når de lå sammen. Der var intet som at ligge med ham om aftenen i hendes seng, de stunder kendte hendes forældre ikke til. Det gjorde ingen. Ingen kendte til deres uendelige kærlighed, som voksede hver dag. De elskede hinanden, hun elskede ham og han elskede hende. Lykken ville ingen ende tage, bortset fra i dagtimerne henne i skolen. Hun sad i midten af klassen blandt uvidende elever, i pauserne snakkede hun med de andre piger, dem hun kaldte klassekammerater, og hun rakte hånden op når spørgsmålet, der blev stillet af læren var et hun kendte til. Alle andre brød sig også om hende, men ingen kendte hende rigtigt. De kendte ikke til hendes hemmeligheder eller rettere sagt hemmelighed. Han var hemmeligheden, og han var grunden til, at hun altid cyklede lige hjem, så hurtigt som muligt. Der var ingen grund til at tilbringe tid med andre, når hun havde ham. Det var ikke fordi andre ikke ville have hende, hun kunne sagtens få sig en masse venner eller score sig en fyr, men hun gad ikke. Hvorfor prøve at få idéen om den perfekte kæreste eller ven til at passe på tilfældige mennesker omkring hende, når hun bare kunne skabe en selv.

Han var smuk, sexet, følsom og mandig. Han kunne tage ansvar og opførte sig modent, men samtidig var han ikke bange for at være spontan eller slå sig løs. Han kunne hjælpe hende gennem svære tider og selv komme til hende, hvis han havde haft en dårlig dag. Han var alt, hvad hun ønskede sig, men ikke overspillet, ikke dramatiseret som en eller anden Hollywood-karakter fra en romantisk komedie. Nej, han var ægte og han var hendes.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...