Helte og halvguder - Når øjeblikket brænder

Dette er fortællingen om, hvordan Kong Minos fik bygget sin labyrint, og hvordan Ikaros fløj for tæt på solen. Det er fortællingen om skønhed, der falmer, og hvordan alting med tiden forgår.

Jeg trækker på gammelkendte sagn fra både det nordiske og det græske panteon, men der vil også være iblandet et strjef af fri fantasi.

(Bidrag til Movellas Talent Show - anden audition)

9Likes
20Kommentarer
436Visninger

Author's note

Denne movella kom på 2. pladsen i Movellas Talent Show 2018.
AA

5. Perseus

 

Akrisios vil dø for barnebarnets hånd.
Sådan lød Delfi oraklets profeti,
og derfor satte Akrisios sin datter,
Danaë, i jomfrubur, og måske netop fordi

han gjorde dette, kom Zeus til Danaës,
hvor han, i form af gylden regn,
elskede den uskyldsrene kvinde.
Snart så Akrisios de første tegn

på at datteren var med barn,
men det for sent at gøre om.
Barnet kom skrigende til verden
og voksede op med en dødsdom

hængende truende over hovedet.
Og Akrisios sendte dem
over havet i en kiste, hvor han håbede
at dybet ville blive deres endelige hjem.

Men Perseus og Danaë skyllede,
op på Serifos’ kyster,
indtil da havde de været beskyttet,
men nu faldt de i Polydektes klør – den kryster!

Han sendte Perseus bort til verdens ende
og krævede gorgonens hoved,
hvis ikke han skulle
låse fagre Danaës inde, hvor han boede.

Perseus var vred, fyldt op af had –
han var trodsalt gudekongens søn –
og han svor at kong Polydektes
skulle få sin fortjente løn.

Først drog han til de underverdenen,
hvor Hades regerede sit eget rige,
der bad han om at låne mørkekappen,
så han uset kunne snige

sig ind på den frygtede gorgon.
Og vi kan kun gisne, om hvordan
det gik for sig. Det er kun vidst,
at Perseus kom retur en anden mand.

Så drog denne yngling videre
mod Athenes tempel, for at låne
skjoldet af gudinden med øjne
som den kolde, stormomsuste måne.

Athene gav ikke sådan skjoldet fra sig,
for hun havde hørt om hans færd
og frygtede, at denne yngling ville
dræbe Medusa for at vise sit værd.

Først blev Perseus arrig,
men Athene lod det ikke påvirke sig,
og pludselig faldt helten sammen
og fortalte om sin vej.

Om morfaren, om kong Polydektes
og om moderens grelle fremtid,
hvis ikke han vendte tilbage
med gorgonens hoved på et fad.

Noget i Athenes øjne ændredes
og uden flere ord fik han hendes skjold,
og så drog Perseus til verdens ende
for at dræbe gorgonen med list og vold.

Men da han nåede verdens ende,
hvor gorgonen holdt til,
listede han usynlig undre mørkekappen
frem som en skygge i skyggers spil.

Fra et sted i natten hørte
gorgonen med slangehår måske skridt.
Hun drejede rundt og stirrede
ud i mørket og ventede lidt.

Perseus hev kappen af sig,
og holdt op Athenes blanke skjold.
Med rystende hænder løftede
han sværdet klar til at bruge vold

for at ende gorgonens liv.
Han forventede kap med næp og klør,
også han havde hørt de grumme rygter,
om hvad slangehovederne gør,

men gorgonen værgede ikke for sig,
hun stirrede bare på ham, der havde
Athenes skjold fastspændt på sin arm,
og kastede sig mod dets blanke overflade.

Perseus svang sit sværd igennem luften
og skilte hovedet fra dets krop,
og blodet sprang af såret
og fra dets røde pøl sprang op

en pegasus så hvid som sne
med store, bløde vinger.
Perseus kunne ikke tro,
at gorgonblodet var dens frembringer.

Skælvende løftede han hovedet
og pakkede det ind,
før han ærbødigt bad
Pegasussen fører ham på hver en vind

til Serifos’ kyster og kongens hof,
så han kunne befri
sin moder, Danaës,
fra Polydektes slaveri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...