Helte og halvguder - Når øjeblikket brænder

Dette er fortællingen om, hvordan Kong Minos fik bygget sin labyrint, og hvordan Ikaros fløj for tæt på solen. Det er fortællingen om skønhed, der falmer, og hvordan alting med tiden forgår.

Jeg trækker på gammelkendte sagn fra både det nordiske og det græske panteon, men der vil også være iblandet et strjef af fri fantasi.

(Bidrag til Movellas Talent Show - anden audition)

9Likes
20Kommentarer
441Visninger

Author's note

Denne movella kom på 2. pladsen i Movellas Talent Show 2018.
AA

2. Angantyr

 

Angantyr, en stolt bersærk af Angrims æt,
lignede et vilddyr iført sit skind,
da han betrådte holmen med sit sværd.
På havet vuggede joller for den kolde vind.

Hans modstander stod rank på øen,
klar til at forsvare Helgas dyd:
denne mand, dette voldelige vilddyr
skulle ikke have lov at røre kongesøsterens kød.

Modstanderne kredsede om hinanden,
så jog Angantyr Tyrfing gennem luften:
smedet i Durin og Dvalins smedje
var stålet ikke bundet af fornuften.

Sværdet tordnede mod Hjalmar,
men den Hugstore løftede sit skjold.
Han vaklede, men foden mistede ej fæste,
skønt bersærken brugte både kraft og vold.

Hjalmar den Hugstore elskede også Helga
og havde i sinde at indgå ægtestand,
men Angantyr nægtede
at tabe denne kvinde til en sølle mand,

og med Tyrfing i hånd vidste bersærken
sig sikker: Sejren var hans!
For dette sværd blev, når trukket af skeden,
altid fjendens bane i en dødens dans.

Med Tyrfing havde han slået kæmper,
og han havde vundet krige,
og netop derfor var Angantyr berygtet
og frygtet i det hele rige.

Manden og bersærken slog og huggede,
og pludselige ramte den Hugstores slag.
Verden blev rød for bersærkens øjne:
Nu var det tid for Hjalmar at takke af.

Med et brøl for Angantyr
frem med galskab i sit blik,
og selv helten, Hjalmar den Hugstore,
sparede det dværgesmedede Tyrfing ikke.

Helga skreg, da Hjalmar faldt.
Angantyr blev hans banemand,
og snart ville Helga
elske bersærken, som kone elsker mand.

Angantyr løftede sværdet
og brølede mod himlen som en vild.
Hans krop var fuld af forventning
og hans årer af sejrherrens ild.

Pludselig forsvandt smilet,
og Tyrfing faldt ham af hænde.
Bersærken gik i knæ,
da smerten begyndte at brænde.

Den dag Hjalmar den Hugstore
fandt sin banemand i Angantyr,
og denne vandt kongesøsteren,
blev bersærkens selv slagtet som et dyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...