En Sludder om Vejret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2018
  • Opdateret: 21 aug. 2018
  • Status: Igang
Jeg sidder i en gyngestol under solen og skriver meningsløs poesi, fordi jeg ønsker at fylde mere end mine 174 centimeter.

-- En blanding af digte, knækprosa og mine fucked-up noter om samfundet, håbløs kærlighed og en verden, jeg ikke engang selv kan forstå --

7Likes
5Kommentarer
408Visninger
AA

2. To

 

Hele verden vil støbes
støbes i den flotteste støbeske
hvor ingen ridse kan ses
Sølv i den reneste form
med en knivspids 24-kvadrats guld
og en anelse diamantstøv
fyldt med diademer og farverige sten

 

De vil skinne og skinne
skinne let til tops
danse i himlens guld
synke i champagne og dyrt rødvin

 

Hele verden vil støbes
støbes i den flotteste støbeske
have endnu en chance 
for at blive pletfri,
fejlfri, tilpas og mere endnu;
selve perfektion

 

De vil have alt, alt der kan fås
verden serveret på et sølvfad
De vil alle sidde på guds trone;
have magt over de svage,
se ned på de middelmådige

 

De har jo så meget mere;
paradiset, selveste overflødighed
Men vi, vi må ikke glemmes
for vi må gerne leve
Vi må skinne
skinne af liv, fred og
overensstemmelse
Vi må danse
i de beskidte klæder
livet har givet os

 

De er så meget
de er jo det hele
MEN ikke alt kan nås
med perfektion, facader,
skuespil og falske penge

 

Kærlighed, livet
findes i fejlene,
i det skæve, snavsede og skrå
Kærlighed findes, lige der hvor vi ikke
kigger
I vores minder, tilfældigheder og
svære tider

 

Vi behøver ikke være støbt i en
støbeske
Vi behøver blot at være støbt;

støbt lidt på hovedet
og lidt på skrå
er for det meste bedre
end det der ikke kan nås

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...