Frost and Fire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2018
  • Opdateret: 12 okt. 2018
  • Status: Igang
Aidan Murray, en ung dødelig med magt af en gudinde. Rekrutteret som Avenger og tvunget til at leve som en helt. På trods af sine negative synspunkter møder hun en mand, som hun endelig forbinder med. Thors bror og den velkendte falskhedens gud (Mischief).

1Likes
0Kommentarer
435Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg åbnede mine øjne, stønnede da jeg sad op. Mine knogler knækkede højt i det jeg rejste mig.

Det var to uger siden jeg ankom til Avengers Tower. To uger af Avengers forsøgte at gøre mig til en af ​​dem. En eller anden form for udlændinge var kommet til New York igen. Men Avengers tog sig af dem hurtigt. Der var ingen tegn på deres tilbagevending. Men jeg kunne føle noget... mærkeligt. Noget hang i luften. Ligesom der var en tilstedeværelse, som ingen kunne se.

Jeg sukkede, en vægt på mit bryst voksede, da jeg gik ind i foyeren. Jeg sad på sofaen, lænede mit hovedet tilbage.

 

Hvad sker der?

 

"God morgen." sagde Steve , omhyggeligt satte sig for ikke at spildte, hvad jeg antog var hans kaffe.

 

"Hvad var de udlændinge, der kom til New York?" spurgte jeg, stadig læner mit hoved tilbage.

 

"Kree fra Hala." svarede Steve og placerede sit krus på bordet. "Hvorfor?"

 

"Jeg tror ikke, de er væk. Eller hvis de er... er der noget andet her. Noget vi ikke kan se." jeg sukkede og endelig kiggede op. "Har ingen andre lagt mærke til vægten i luften?"

 

"Jeg har." Lokes stemme kom bag mig.

 

"Loke? Hvordan kom du ud?" udbrød Steve og stod hurtigt op.

Loke smågrinede og satte sig på armlænet af sofaen. 

 

"God opførsel." svarede han og kørte en hånd gennem hans hår.

Jeg så på ham nøje og sørgede for, hvorvidt han var en illusion eller ej. Det var meget sværere at fortælle denne gang.

Men så så jeg den svageste af glitches på hans tommelfinger.

 

"Han er en illusion." smågrinede jeg og krydsede mine arme.
Loke så på mig overrasket. 

 

"Hvordan kan du fortælle?!" spurgte Loke, stadig i chok.

Jeg stod foran ham.

 

"Jeg holder øje." nynnede jeg. "Meget."

 

"Jeg-" 

 

"Nå, da jeg er fanget i dette tårn, hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg, gik væk fra Loke og hen til Steve. "Jeg kan kun læse så mange bøger du kender."

 

"Du har været her i to uger. Hvor mange bøger kunne du have læst?" spurgte Steve smågrinede.

 

"Præcis tre bøger og 243 sider af den jeg er i øjeblikket er i gang med." jeg smilede og krydsede mine arme.

 

"Wow." Steve smågrinede. "Jeg vil se, hvad jeg kan gøre ved at få noget for dig at lave."

 

"Tak Cap." jeg hilste før jeg gik forbi Loke. "Jeg vil stadig møde dig personligt, Mischief."

 

"Og jeg med dig." svarede Loke inden han forsvandt, da jeg gik hen imod mit soveværelse.

 

"Murray." kaldte Steve. Jeg stoppede og vendte mig mod ham.

 

"Ja?" spurgte jeg.

 

"Du skal holde sig væk fra ham." Steve sukkede. "Han er dårlig nyt."

 

"Dårlige nyheder?" spurgte jeg, krydsede mine arme. "Hjalp han ikke med at besejre Kree?"

 

"Ja, men-"

 

"Men hvad?" spurgte jeg. "Han har netop hjulpet med at redde ikke kun Avengers' røv, men også de civiles og han er dårlig nyt, ikke så mærkeligt, at han altid vender sig mod dig."

Cap sagde ingenting, da jeg kom ind i mit soveværelse, smækkede døren bag mig.

 

Jeg er nødt til at komme væk herfra...

 

********************

"Murray." sagde Stark. "Steve fortalte mig om den følelse, du havde."

 

"Og?" spurgte jeg. "Ingen andre føler det med undtagelse af Loke. Og ingen tror nogensinde på noget, han siger eller gør. Så hvor vil du hen med det?"

 

"Du er tillidsfuld. Vi har ikke været nødt til bogstaveligt at spænde dig fast og holde dig her, har vi det?" spurgte Stark.

 

"Måske skal du." mumlede jeg.

 

"Hør, om du tror, at vi vil tro på dig eller ej, så skal jeg vide det." Stark sukkede i irritation.

Jeg stønnede og stod overfor ham.

 

"Det er som en vægt i luften." forklarede jeg. "Som nogen eller noget er stadig derude. Uanset om det er Kree eller noget andet."

 

"Okay." Stark nikkede. "Banner og jeg vil se på det. Se om der er nogen signaler fra skibe. Det kunne være et usynligt skjold eller noget i den stil. Tak, Murray."

 

"Selv tak." Jeg sukkede. "Hey, hvornår skal jeg møde Loke? Ansigt til ansigt?"

 

Tony vendte sig mod mig igen. "Øhm..."

 

"Kom nu bare giv ham en chance." sagde jeg. "Det er svært at vide, om nogen er ændret, hvis du ikke giver dem en chance. Du bør vide det bedre end nogen."

 

"Du har ret." Tony nikkede. "Jeg giver ham en chance, hvis du holder ham under kontrol."

 

Jeg nikkede og smilede. "Kan jeg godt."

 

"Se dig senere, Murray." Tony smågrinede. 


"Senere." sagde jeg stille.

 

Gud, jeg skal virkelig væk herfra...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...