Solskin

Solskin og grønne skove, kan let vise sig at være intet andet end indbildning.

0Likes
0Kommentarer
48Visninger

1. Solskin

Hun, pigen der vandre stille ned ad landevejen, der snor sig mellem golde marker. Ja, hende der betragter de altomfattende blomstrende enge, hvor alt står i flor.

Hun, pigen der vandre stille ned ad landevejen, mellem den tørrer jord, der strækker sig hundrede og hundrede af meter, så langt øjet rækker. Ja, hende pigen, hun kan dufte violerne i vejkanten, og de grupperede forglemmigejer, åh hvor er de kønne! 

Hun, pigen der vandre stille ned ad landevejen, blandt brakmarker og tordenskyer. Ja, hende pigen, hun smiler op til solen og kan ikke lade være med at smile, glæden over det dejlige vejr bobler i maven og bliver til latter, uskyldig barnelatter, der stiger til vejrs og forudsager et lyn, der slår ned i et tre ikke langt fra hende.

Hun, pigen der vandre stille ned af landevejen, omringet af døde planter og dyr, det eneste levende er store summende, foruroligende insekter i luften, der sværmer lige over hovedet på hende, Ja, hende pigen, der med fornøjesle iagttager en sommerfugl, der elegant lander på hendes håndoverflade og flakser lidt med vingerne, kun for hende og hendes fornøjelse. 

Hun, pigen der stille vandre ned ad landevejen, mens blodet pibler fra mellem hendes ben og hun tager sig til sit ømme bryst, der pludselig har en hård klump i sig. Ja, hende pigen, der kigger sig omkring og ser verden for hvad den er, mens hårene gror, hvor de aldrig har groet før.

Hun, pigen der stille stavrer ned ad landevejen, mens barndommes idyl, den preller af, det er næsten som at skifte ham, langsomt men sikker kravler en ny ud, forsigtig og mere varsom end før, for der er mange farer, som lurer på hendes vej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...