En særlig aften

Pigen Elisabeth tager til fest. Hvor hun måder de søde Ijaz. Læs den og se hvad der sker

1Likes
1Kommentarer
87Visninger

1. Festen

En særlig aften  

"Hvordan ser jeg ud Caro?" spurgte jeg. "Du ser helt perfekt ud," sagde Caroline. Jeg kiggede mig selv i spejlet på Carolines værelse. Jeg havde en stram sort kjole med korte ærmer og en hvid stribe i bunden på. Mine lyse krøller dækkede lige præcis mine skuldre. Jeg havde lipgloss på og havde i dagens anledning taget kontaktlinser på. Jeg tog mine sko og min cowboyjakke på og var klar til at gå. Caroline og jeg skulle til fest hos Magnus fra parallelklassen. Det var vores første rigtige fest. Jeg havde mine småting som mobil og pung i en lille sort skuldertaske. Jeg havde bildt mine forældre ind, at jeg skulle sove hos Caroline, da de er kristne, og ikke vil have, at jeg tager til fester. Da vi kom over til Magnus hus, kunne man høre høj musik allerede 20 meter derfra. Vi gik op til huset. I entreen stod to drenge, jeg ikke kendte. "Hva´ så tøser? " sagde den ene snøvlende. Jeg ignorerede dem, og det samme gjorde Caroline. Vi gik ind i stuen, og Magnus kom hen til os. "Hej piger, fedt i kunne komme," sagde han. Caroline stod og snakkede lidt med ham, og jeg fulgte kun halvt med i samtalen. Pludselig stødte en fyr ind i mig, og jeg var ved at falde. Jeg tabte min taske, og alle mine ting faldt ud. Fyren forsvandt hurtigt, men der kom en anden over til mig. "Hej, skal jeg hjælpe dig med at finde dine ting?" spurgte han. "Ja, meget gerne," svarede jeg. Fyren hjalp mig med at finde alle mine ting. Han kom hen til mig igen. "Mangler du noget?" spurgte han. Først nu, lagde jeg mærke til hans accent. Jeg kiggede i min taske, mine briller manglede. "Ja, jeg mangler vist.. nej ikke noget alligevel," sagde jeg hurtigt. "Er du sikker?" spurgte han. "Ja, helt sikker," svarede jeg. Caroline kom over til mig. "Hey Lisa, du har tabt dine briller," sagde hun. "Pis også," tænkte jeg. Jeg tog imod brillerne fra Caroline. Jeg så ordentligt på fyren for første gang. Han havde store mørkebrune øjne, kulsort hår og let brun hud. Han var uden tvivl den lækreste fyr jeg nogensinde havde set. Jeg kunne mærke at jeg blev helt rød i kinderne. " Det har jeg da også tak Caro," sagde jeg. Caroline gik igen. Fyren blev stående, som om han ville sige noget. Jeg begyndte at lægge brillerne ned min taske. "Skal du ikke have dem på?" spurgte fyren. " Nej jeg ser forfærdelig ud med dem på, jeg har også kontaktlinser på," sagde jeg lavt. "Jeg tror ikke på, at du kan se forfærdelig ud!," sagde fyren. Jeg rødmede. "Tag dem på!," sagde han. "Okay så," sagde jeg. Irriteret på mig selv over, jeg ikke kunne sige nej til ham. "Hvad hedder du?," spurgte han. "Elisabeth," sagde jeg. "Hvad med dig?," spurgte jeg. "Jeg hedder Ijaz," sagde han. " Nå, nu skal du tage brillerne på," sagde Ijaz. "Okay men jeg skal ud på toilettet og tage mine kontaktlinser af" sagde jeg. "Ok, jeg venter her" sagde Ijaz. Jeg skyndte mig ud på toilettet. Jeg gik over til spejlet og tog den ene kontaktlinse ud. Jeg kunne tydeligt fornemme en forskel på øjnene. Jeg tog den anden ud, og alt blev meget sløret. Jeg tog brillerne på, og alt blev skarpt igen. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og rettede på mit hår. Jeg gik ud til Ijaz igen. "Wow," var det første, han sagde. "Du ser fantastisk ud Elisabeth". "Tak," sagde jeg og blev rød i hovedet. Han smilte. Jeg kunne have besvimet. "Nå hvad vil du så lave?," spurgte han. "Aner det ikke," svarede jeg. "Vil du med ud og få lidt luft?," spurgte Ijaz. "Ja det kan vi da godt," jeg smilte. Vi gik ud i entreen og videre ud på gaden. Der var ret mørkt. Vi satte os på en bænk. "Hvor gammel er du?," spurgte Ijaz. "15" sagde jeg. "Hvad med dig?," spurgte jeg. "Jeg er 16," han smilte igen. Der var en lidt akavet stilhed. Pludselig tikkede en besked ind på min telefon. Den var fra Caroline. Hun spurgte, hvor jeg var. Jeg skyndte mig at skrive, at jeg var gået en tur. Hun svarede, at hun havde lovet sine forældre, at vi ikke ville være alt for sent hjemme. Jeg kiggede på klokken, den var 22:49. Jeg lagde min telefon ned i min taske igen. Jeg kiggede på Ijaz. Han smilte. Jeg blev rød i hovedet, og kiggede ned i jorden. Han tog min hånd. Jeg kiggede på ham, og smilte. Jeg bad til gud om, at han ville kysse mig. Han så mig direkte i øjnene. Pludselig kyssede han mig. Det kildede i hele min krop, og det føltes som om jeg var, ved at eksplodere. Hans ene hånd lå på min skulder, og den anden holdt stadig i min. "Sådan Ijaz!," var der pludselig, en der råbte. Vi trak os fra kysset. En dreng kom cyklende over mod os. Han stoppede cyklen lige foran os. Han så ud til at være et par år ældre end mig. "Godt scoret I," sagde fyren. "Hej Anders," sagde Ijaz. "Hva´så I har du fået dame på?," spurgte fyren der åbenbart hed Anders. "Det rager ikke dig," sagde Ijaz hårdt. "Nej nej, vi ses," sagde han, og cyklede videre. "Hvem var det?," spurgte jeg. "Bare en fra mit fodboldhold," han trak på skuldrene. "Må jeg få dit nummer?," spurgte han. "Ja det må du da gerne," sagde jeg. Han tog sin telefon op af lommen. "Ok jeg er klar," han så spørgende på mig. Jeg sagde hurtigt mit nummer. Han oprettede en kontakt. "Har du et kælenavn?," spurgte han. "Ja, det er Lisa," svarede jeg. Han skrev det ind, og lavede en hjerteemoji bagefter. Jeg kiggede på klokken. Den var 23:06. "Jeg bliver nødt til at gå," sagde jeg. "Nå ok," sagde Ijaz. "Skriv til mig," sagde jeg. "Okay, vi ses" sagde Ijaz. Jeg gik tilbage til festen, og fandt Caroline. Da vi var på vej hjem til hende, spurgte hun hvad, jeg havde lavet. ”Jeg gik bare en tur,” løj jeg. ”Helt alene?,” spurgte hun. ”Nej sammen med ham der hjalp mig med at finde mine ting," jeg rødmede. ”Lyder hyggeligt” hun grinte.  

To uger senere… 

Jeg sad på mit værelse, og lavede lektier. Pludselig fik jeg en besked fra Ijaz. Han spurgte om, jeg havde lyst til at tage på cafe med ham. Jeg skyndte mig, at skrive "Ja" tilbage. Jeg tog et par jeans, en t-shirtog mine sko på. Så gik jeg. Da jeg kom hen på cafeen, sad Ijaz, og ventede på mig. Jeg gik hen til ham. Jeg bøjede mig ned, og kyssede ham. Jeg satte mig ned. "Har du fortalt det til dine forældre?," spurgte han. "Nej ikke endnu," sagde jeg. "Hvad med dig?," Jeg kiggede på ham. "Heller ikke endnu". Vi sad ,og snakkede en times tid. Men så skulle Ijaz til fodbold, og jeg tog hjem. Min mor sad i stuen, og læste. Jeg gik hen til hende. "Mor der er noget, jeg må snakke med dig og far om," sagde jeg. "Ja hvad er det," hun kiggede op. "Kan vi sætte os ved bordet?," spurgte jeg. "Ja selvfølgelig," hun rejste sig. Hun kaldte på min far. Jeg satte mig ned. De kom begge to hen, og satte sig. "Hvad er der galt Elisabeth?," spurgte min far. Jeg gik direkte til sagen. " Jeg har fået en kæreste," sagde jeg. "Det er vel blot normalt i din alder," min far så på mig. "Jo men der er noget i bliver nødt til at acceptere," sagde jeg. "Han er muslim,". Min mor blev stram i ansigtet. "Du må stoppe med at se ham," sagde min far. "Hvorfor kan i ikke acceptere mennesker der er bare lidt anderledes end jer selv!," råbte jeg. "Der er ingen grund til at råbe Elisabeth,sagde min far. "Elisabeth du må forstå, at vi ikke ønsker at du har et forhold, til en med en anden religion end vores familie," sagde min mor vredt. "Du kan ikke bo her længere, hvis du fortsætter med at se ham," sagde min far."I forstår det ik´ og det vil i aldrig komme til!," Jeg rejste mig, og gik ud af stuen. Jeg tog tøj på, og gik ud. Jeg kunne mærke tårer trille ned af mine kinder. Jeg ringede til Ijaz på facetime"Hej Søde," var det første han sagde. Da han så jeg græd, blev han straks alvorlig. "Hvad er der sket?," spurgte han. "De ville ikke acceptere det," hulkede jeg. "Det ville mine heller ikke," sagde han. Jeg kunne se at han også græd. "Lisa jeg kan bare blive kristen, det kan være lige meget med mine forældre," sagde Ijaz. "Nej det skal du ikke," svarede jeg. "Hvorfor ikke?," spurgte han. "Jeg gider dem ikke, når de ikke kan acceptere dig, som du er nu" sagde jeg. "Jeg forstår," sagde han. "Hvad gør vi så?," spurgte han. Jeg fik pludselig en ide. "Måske må vi bo hos min bror," sagde. "Tror du virkelig?," spurgte han. "Det er da forsøget værd at spørge ham," svarede jeg. "Kom over til mig så ringer vi sammen," sagde jeg. Jeg lagde  og gik tilbage til mit hus. 10 minutter senere koIjaz cyklende. Han hoppede af cyklen og gav mig et kæmpe kram. Jeg ringede til min bror. "Hej Lisa" sagde han. "Hey Simon". Jeg forklarede ham hurtigt situationen. "Selvfølgelig kan i bo hos mig, jeg kommer straks så ser vi på det" sagde han. Han lagde på. Jeg kiggede på Ijaz og krammede ham. "Alt skal nok bliver godt igen det lover jeg" hviskede han i mit øre. Jeg troede på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...