Crazy little thing called love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2018
  • Opdateret: 26 jun. 2018
  • Status: Igang
Denne historie handler om kærlighed. Hvordan kærlighed kan være med til at skabe men samtidigt nedbryde den man er. Den handler om min første store kærlighed, hvordan alting bare gik galt. Han havde en kæreste, kærligheden var ikke gengældt. Hvordan det er at føle sig afvist, også i sidste ende få det man gerne vil havde. Alt begyndte at gå godt, men så gik alt op ad bakke igen. Stoffer, død og kærlighed spiller en stor rolle i den her historie...

0Likes
0Kommentarer
110Visninger
AA

2. Skam over den forkerte forelskelse

Grusstien knasser under mine nye hvide gummisko. Jeg prøver, at fokusere på de små sten, der knustes mod hinanden. Men stenene kan ikke opretholde min interesse ret længe, den overskygges af en anden følelse. En følelse som gnaver sig ind i hver en celle i min krop. En følelse af skam, når jeg tænker tilbage på nogen af alle de dumme valg, jeg har taget.

Skam kan forårsages af mange årsager, kærlighed, had og jalousi er noget af det, der får folk til at skamme sig mest, da man kan komme til, at tage nogle dumme og forhastet valg, når man er blændet af en så stærk følelse, kan det være svært at holde hovedet koldt. Folk begår oftest deres største fejl, når de er fulde. Så man kan vist roligt sige, at med alkohol kommer der oftest en efterfølgende følelse af skam.

At forelske sig i den forkerte kan være skamfuldt. At forelske sig i en der allerede har en kæreste, er skamfuldt, da følelserne nok aldrig vil blive gengældt. Man føler sig misledt af alle hans signaler, som man umildbart nok har misforstået, da man så inderligt tror på den kærlighed som vokser mellem os. Man glemmer alt om kæresten og føler, at han kigger på en med et blik, så fyldt med kærlighed. En kærlighed han sikkert aldrig har følt for andre. En kærlighed så stærk, at den kan bryde alle bånd. Når det så går op for en, at den ”kærlighed” ikke har været andet, end blot en opdigtelse skabt af fantasien, kommer sorgen. Men sorgen fortæres hurtigt og forvandles til skam. Skam over, at man har ladet sig falde ned i et hul så dybt og sort, blændet af en kærlighed der ikke engang eksistere. Men blot har været en illusion for det indre.

En illusion man så inderligt har håbet var sandt, og måske hvis man nu ønskede og troede nok på, det ville den måske blive sandt. Men det er ikke andet end indbildning. Når virkeligheden slår en i hoved gør det ondt, og den har skammen som følge. Skammen over ens naive forsøg på, at blive elsket.

Jeg bider mig hårdt i læben, af frustration over mine dumheder. Hvordan lod jeg, det komme så vidt? Hvorfor lod jeg mig selv blive revet med? Helt fra starten har jeg vist, at den dreng af alle drenge er forbudt område. Og det har endelig aldrig generet mig, for hvorfor skulle jeg også lige ville havde ham, når der er mere end halvtreds andre at vælge i mellem. Det er heller ikke, fordi at han er specielt lækker, han er endelig ikke noget særligt, nu jeg tænker over det. Han er bare en dreng. Men en dreng der stille og roligt kom kravlende ind under huden på mig. Uden at jeg opdagede det, før det var forsent. Men da jeg opdagede ham, var han allerede inde og snitte mit hjerte. Blot et lille strejf. Men det lille strejf, var ligesom en helt epidemi. Det sprede sig ud omkring hele hjertet, og nu er der ingen vej tilbage. Ingen reb eller lænker der ville kunne stoppe de følelser, der vældede op i mig. De styrter ud med hundrede kilometer i timen.

Der var ingen der kunne stoppe mig, mit hjerte førte vejen. Jeg lyttede ikke til andet end mit hjerte. Jeg kunne høre, hvordan det begyndte, at slå ujævnt når han nærmede sig, og hvor lang tid det tog, at få det ned til den normale hjerterytme igen. Alles tilråb om at det var forkert, rakte jeg hurtigt ud efter, men bare for at tage dem og smide dem bag lås og slå. Og med tiden fordampede de til blot et ekko.

Når han havde kæresten med på besøg, gjorde det mig ikke noget, og jeg var endelig glad for at se, hvor glade de var for hinanden. Jeg blev oprigtigt glad på deres begges veje. Men det var som om, det ikke helt var gået op for mig, at han elskede hende, ikke mig. Jeg tænkte bare ej hvor er de søde sammen, og når hun så gik igen, havde jeg ham jo for mig selv igen, og der var ingen problemer der.

Men så kom der en fest. En fest hvor der var alkohol. Og med alkohol følger der altid problemer. Denne gang var det mit hjerte der mærkede disse ’såkaldte problemer’. Han kyssede nemlig med en helt tredje, ikke mig, men heller ikke sin kæreste. Jeg brød gennem gulvet og ned i kuldkælderen. Alt lyset forsvandt. Og jeg kunne ikke mærke andet end fugten på mine kinder, som tårende havde efterladt sig efter deres fald. Mit hjerte bristede og jeg kunne ikke andet end at græde. Men med gråden var det som om, jeg fik skyldt alle følelserne ud. Det efterlod sig dog en følelse. Skammen. Skammen over min naive dumhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...