Fra sort til hvid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2018
  • Opdateret: 24 jun. 2018
  • Status: Færdig
Et lille digt om mine tanker omkring at stoppe i grundskolen

0Likes
0Kommentarer
58Visninger

1. ..

22-06-2018

Fra sort til hvid

-Af Laura B. Schmidt.

 

 

De sidste dage er gået.

Tiden er svundet ind.

Som jeg havde spået,

Triller tårerne på min kind.

At miste dem jeg har fået,

gør ondt i hele mit sind.

De siger, det jeg har nået,

Blot er første bind.

At livet så storslået,

Går videre som en vind.

 

 

Nu er vi ved vejs ende.

Alle skal hver til sit.

Nye ting lære at kende,

Slut med gamle skolekridt.

Bedste ven og værste fjende,

Alt forsvinder lige om lidt.

Svært, må jeg sandelig bekende,

For at sige det sort på hvidt.

jeg tilbage dog vil vende.

Tilbage til skolen på visit.

 

 

Jeg holder af stedet her.

Området, atmosfæren, hver et individ.

Med smil på læben tilbage jeg ser,

På en god og tryk skoletid.

Sjove stunder fler´og fler´.

Lejrtur, undervisning hid og did.

Altid ved jeg, hvor i er.

Hvorhen jeg tager, hvis der er flid.

Hvor jeg lærer mer´ og mer’.

Hvor skyen går fra sort til hvid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...