RESTART

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2018
  • Opdateret: 29 jul. 2018
  • Status: Igang
- Uddrag -

To kvinder er hver især vågnet op med hukommelsestab. Bianca er fanget under jorden, mens Jade går alene rundt i en skov. Sammen finder de ud af, at de befinder sig midt i et spil med livet som indsats. For at overleve og slippe ud af spillet, skal de gennem en række missioner, hvoraf den sidste er at lokalisere og deaktivere en kunstig intelligens. Men er det muligt at holde fast i sin menneskelighed, når hele ens verden er ét stort net af fordrejede regler? Og er de villige til at betale prisen for deres frihed, koste hvad det vil?

Movellaen deltager i konkurrencen: "En hyldest til antihelten" 2018.

2Likes
2Kommentarer
99Visninger
AA

4. NO ROOM FOR HEROES

SC 3. EXT. SKOV - DAG

BIANCA
Slog du ham ihjel?!

 

JADE
Nej, men han burde være væk i tids nok til, at jeg kan klare missionen og komme langt væk herfra.

 

BIANCA
Jeg fatter ikke, hvordan du kunne finde på det! Han prøvede at hjælpe dig! Han kunne have skudt dig. Slået dig ihjel, men i stedet forklarede han dig ting, som vi ellers ikke havde fundet ud af. Hvorfor gjorde du det?

 

JADE
Han ville have skudt mig, hvis han havde fået chancen. Og som han selv sagde, så skal man vinde spillet for at blive fri. Selv med de nye regler bliver jeg nødt til at gennemføre det.

 

BIANCA
Det er jo sygt.

 

JADE
Det kan godt være, men det er den eneste vej ud herfra.

 

BIANCA
Der står ikke noget i manualen om at slå folk ihjel.

 

JADE
Så drop dog den skide manual. Den er ikke til nogen hjælp længere. Forstår du det?

 

Bianca kyler manualen fra sig og stirrer olmt ind i kameraet.

 

SC 4. EXT. SKOV - DAG

Den gule pil har ført Jade ned til en flod et godt stykke væk fra landsbyen. Strømmen er stærk, og flodens brusen er øredøvende.

 

BIANCA
Det var overhovedet ikke nødvendigt at kvæle den mand. Han prøvede bare at beskytte landsbyen fra folk som dig.

 

Kameraet peger mod den computer, som Bianca er i gang med at fikse.

 

JADE

Som om du ikke ville have gjort det samme, hvis ikke du var i sikkerhed i kontrolrummet.

 

BIANCA
Det ville jeg faktisk ikke. For modsat dig, så går jeg op i, hvordan andre mennesker har det. Jeg render ikke rundt og kvæler folk.

 

JADE
… Folk, der peger en riffel op i ansigtet på dig? Hvordan ville du overhovedet overleve en enkelt dag herude?

 

BIANCA
Alting handler ikke kun om at overleve. Det handler også om at kunne leve med de valg, man tager, og den person, de gør én til.

 

JADE
Jeg slog ham ikke ihjel! Okay?

 

Bianca vender tilbage til sit arbejde uden at se på kameraet.

 

BIANCA
Jeg troede virkelig, at du var bedre end det.

 

JADE
Hold dog op. Jeg gider ikke høre på det der.

 

Som ønsket forsvinder boblen med billedet af Bianca

 

JADE (FORTSAT)

Hallo? Bianca?

 

Ingen svarer.

 

JADE (FORTSAT)
Så blev der da ro.

 

Jade fortsætter i stilhed langs bredden. Hun når til en smal bro, som går hen over floden. På broen står to børn, en dreng og en pige, og kaster kviste ned i vandet. Jade holder sig på afstand. De har ikke opdaget hende endnu, så de fortsætter uforstyrret deres leg. Den gule pil peger fortsat på dem, da Jade forsøger at gå videre.

 

JADE

Hvad så nu?

 

Teksten med den gamle mission skifter: “Ny mission: Dræb børnene.”.

 

JADE (FORTSAT)
Det mener de ikke. Det kan jeg da ikke.

 

Jade sætter tempoet op og skynder sig væk fra broen og børnene. Et kraftigt stød sender hende i jorden inden, hun kan nå at tage fra med hænderne.

 

SC 5. EXT. SKOV - DAG

På broen leger børnene fortsat. Deres stemmer overdøver flodens brusen. Den mindste, drengen, hiver i pigens trøje, da han får øje på Jade. Hun nærmer sig langsomt. De to børn stirrer på hende med store øjne. Hun sender dem et skævt smil og træder ud på broen. Drengen gemmer sig bag pigen.

 

PIGE

Hvem er du?

 

JADE

Jeg er ikke nogen.

 

PIGE

Hvad vil du?

 

JADE
Må jeg være med?

 

Pigen står som forstenet. Drengen klynger sig til hende.

 

PIGE

Det tror jeg ikke, at vi må.

 

JADE
Men der er jo ikke nogen, der behøver at få det at vide, vel? Der er jo ikke nogen, der ser det.

 

Pigens blik flakker. Jade er så tæt på dem nu, at selv hvis de stikker af, så kan de ikke slippe væk.

 

PIGE
Okay. Her.

 

Hun rækker Jade en pind.

 

PIGE (FORTSAT)

Du skal smide pinden i på den ene side, og så fører strømmen den under broen og hen på den anden side. Det handler om at komme først.

 

Jade læner sig ud over broens slidte rækværk og ser ned i vandet. Floden har gravet sig dybt ned i terrænet, og den evige bevægelse gør det umuligt at se ned til bunden. Jade vender sig mod de to børn, og så knækker hun pinden midt over. I samme øjeblik, at hendes hænder lukker sig om pigens hals, dukker boblen med Biancas ansigt op igen.

 

BIANCA
STOP! Hvad laver du?!

 

JADE
Bland dig udenom. Fra nu af klarer jeg de her missioner selv.

 

BIANCA
Sæt. Pigen. Ned.

 

JADE

Hvordan vidste du…?

 

BIANCA
Jeg har endelig fikset computeren. Det er utroligt, hvad den har givet mig adgang til. Jeg har fundet et skjult kamera i dit halsbånd, så nu kan jeg også se, hvad du laver.

 

JADE
Næste mission er, at…

 

BIANCA

Det kan du ikke gøre. Det er kun et spil. Deres liv er i dine hænder.

 

JADE
Jeg bliver nødt til det.

 

BIANCA
Du gør det ikke!

 

JADE
Der er ikke plads til helte i det her spil.

 

Pigens fødder slipper jorden, så hun hænger og dingler i Jades greb. Drengen græder og hamrer sine små knyttede næver ind i Jades lår.

 

BIANCA

De er bare børn!

 

Jade slynger pigen ud over rækværket på broen. Et skrig flænger luften. Pigens krop rammer vandets overflade, og i et øjeblik er det som om, at hun flyder.

Så trækker strømmen hende ned.

Drengen hænger ud over rækværket og kalder efter hende med snot og tårer løbende ned ad sit ansigt.

 

BIANCA (FORTSAT)

Men hvorfor? Hvorfor er du sådan her? Kan du ikke se, at det er forkert?

 

Jade tager sig til hovedet. Panikken stiger op til overfladen i hendes krop, og hendes hænder ryster ukontrollerbart.

 

JADE

Måske… Måske, så overlever hun. Måske tager floden hende langt nok væk til, at jeg ikke behøver at gøre det.

 

Gnisterne står ud fra Jades hals og tvinger hende i knæ. En susende lyd farer hen over hovedet på hende. Synet af dronen får Jade til at fare sammen, men den er ikke interesseret i hende. Den flyver ned over floden og spejder med sit sorte øje, indtil den finder det, som den leder efter. Pigen dukker op i vandoverfladen. Hun skriger og kæmper for at svømme hen mod bredden, men strømmen er for stærk og fører hende hele tiden længere væk. Dronen udsender to skud, og lyden slår mod broen som piskesmæld. Pigens krop flyder ubesværet væk, indtil den kun er en lille prik i vandmasserne.

 

JADE (FORTSAT)

Jeg er ked af det, Bianca. Jeg forsøgte.

 

Jade lægger armen om den lille drengs hals. En våd plet vokser frem på hans bukser, men han siger ikke noget. Med en hurtig bevægelse drejer Jade nakken om på ham og lader den livløse krop dratte ned i floden. Jade vakler og må støtte sig til rækværket.

 

BIANCA
Det her… Det er et sygt spil. Det er en syg verden.

 

Jade forlader broen med usikre skridt og forsvinder ind i skoven igen.

 

JADE
Det er os eller dem.

 

Jade prøver at få det til at lyde hårdt, mens hendes stemme ryster stadig.

 

BIANCA

Men hvorfor er vi overhovedet tvunget til at tage det valg?

 

JADE
På grund af den kunstige intelligens. Hvis vi finder den og ødelægger den, så slutter det. Så er der ikke flere, der behøver at dø.

 

BIANCA
Så bliver vi nødt til det.

 

Biancas stemme er lav.

 

JADE

Ja.

 

En ny gul pil dukker op på kortet.

 

JADE (FORTSAT)
Bianca?

BIANCA

Ja?

 

JADE
Jeg havde ikke lyst til at gøre det. Jeg er ikke et monster.

 

Tårerne glider lydløse ned ad Jades kinder. Hun tørrer dem trodsigt væk med bagsiden af sin hånd.

 

BIANCA
Det ved jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...