Ayiana squaw

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2018
  • Opdateret: 19 jun. 2018
  • Status: Færdig
Denne historie er en blanding af et eventyr og en novelle. Den har eventyrtræk, men er mere opbygget som en novelle.
Dette er førtse i del af historien om Aiyana

1Likes
0Kommentarer
96Visninger
AA

2. Kapitel 2.

 Alle børnene havde lært i den lille skoletipi at man kunne se på fjerene i håret, hvor meget magt man havde. Høvdingen havde sin store fjerpragt, Tokala havde to fjer i håret som stod for medicinmand, og alle andre havde kun en fjer. Ayiana gik hen til vaskekonerne. Rundt omkring legede nogle af de andre børn fra stammen.

Ayiana var lige blevet tretten år gammel, og i hendes stamme var der en tradition om at alle indianere skulle klare to prøvelser for at vise at de kunne nok og, i andres tilfælde at der ikke var noget ondt over dem eller noget andet der kunne true stammen. For eksempel at en af pigerne lige pludselig skulle få den ide, at hun skulle være den nye høvding. Det ville jo slet ikke gå. Det var kun mænd med slægt af den tidligere høvding, der kunne overtage den plads.

Så en dag fik Ayiana besked om at stå ved totempælen ved næste fuldmåne. Der gik ikke mere end to dage, så var det fuldmåne igen. Ayiana gik hen til totempælen, hvor høvdingen og alle andre folk fra landsbyen allerede stod. Men det vidste hun godt, for hun havde oplevet ritualet mange gange, og faktisk havde hun glædet sig. Alle andre frygtede det, og Sådan var det tit. De ting Ayiana kunne lide, hadede alle andre. Det var også derfor høvdingen havde tænkt, at Ayiana skulle have en ekstra prøvelse. Hun var simpelthen for mærkelig. De andre børn rendte jo ikke rundt inde hos medicinmanden, og de hjalp kun når de blev bedt om det.

”Ayiana Ahotesdatter vil nu gå igennem vor forfædres ritual. Hun starter med den første prøvelse: hun skal fortælle alt hun har lært i indianerskolen. Næste prøvelse er: vise sit værd og vise at man kan gå til hånde, og klare sig selv. Den sidste og tredje prøvelse skal Ayiana kunne slukke en brændende tipi, som jeg sætter ild til med den høvdingske totemfakkel, uden at bruge vand fra en spand eller noget andet man selv har taget vand i.” sagde høvdingen.

Alle gispede, også Ayiana for tre prøver betød at høvdingen mente at der var hekseri over en. Ikke bare indiansk hekseri, men at det var satan der lurede over en. Ayiana tog sig sammen, selvom hun vidste at hun ikke kunne slukke ilden med onde kræfter kunne hun klare de andre prøver. Det kunne jo være at hun kunne snyde lidt. Måske med hjælp fra Tokala, for der var en dags pause mellem de to første prøvelser og den tredje. For hvis man kunne slukke ilden med vand der kom ud af ens hænder, var det indiansk kræft. Men hvis man gjorde det med magi, var det ond kræft. Så hvis Ayiana havde en lille glasflaske med vand i ærmet, ville ingen kunne opdage det, og høvdingen ville tro at det var dyrenes og forfædrenes kræft der havde hjulpet hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...